Eksport: Organic Denmark

Eksportafdelingen i Økologisk Landsforening, som går under navnet Organic Denmark, skaber kontakter mellem udenlandske og danske økologiske virksomheder og baner vej på eksportmarkederne.

Eksportfremstød

Organic Denmark hjælper danske virksomheder med at arbejde professionelt med detailhandel, og giver desuden udenlandske handelspartnere et overblik over danske økologiske virksomheder og deres produkter.

De danske virksomheder kan bruge Organic Denmarks ekspertise i, hvordan man slår hul på eksportmarkedet. De udenlandske virksomheder henvender sig med behov til eksportafdelingen, og eksportafdelingen tager også selv kontakt til dem, hvis vi kan se et hul på markedet.

Seminarer og workshops

Organic Denmark tilbyder desuden forskellige seminarer og workshops under Organic Export Academy for at styrke virksomhedernes arbejde med eksport.

Læs mere

Du kan læse mere om Økologisk Landsforenings eksportafdeling, Organic Denmark, på deres hjemmeside.