Bagte grøntsager i gurkemejesauce

Så er det grøntsagsdag og vi skal have fyldt på medarbejdernes tanke med masser af lækre grøntsager. De skal mættes af smag, indtryk og masser at tygge på, uden at det bliver helt uoverskueligt.

Her er en fyldig, flot og enkel hovedret med sommergrøntsager. Den kan også tilpasses andre sæsoner og indholdet i dit grøntskab. Skift selv grøntsagerne ud! Retten serveres med quinoa, som stammer fra Andelsbjergene. Quinoa er utrolig næringsrig og smager meget dejligt og så skal den ikke koge synderligt længe. Ja, her kommer opskriften på sund fast food:

 

10 portioner

 

1 dåse kokosmælk - 400 ml

10 g gurkemeje

3 spsk citronsaft

1 tsk salt

2 tsk sukker

1 knsp cayennepeber

200 g rødløg

225 g blomkål

200 g spidskål

325 g squash

275 g rød peber

400 g fennikel

8 g frisk estragon

 

Quinoa:

500 g quinoa

1 liter vand

1 tsk salt

20 g hakket persille

2 spsk citronsaft

 

Skræl og rens alle grøntsager:

Blomkål ud i dobbelt-mundfulds-buketter.

Spidskål i lange smalle både.

Squash skåret i 3-5 store stykker i lange, grove og kreative former.

Peberfrugt i lange tykke strimler.

Fennikel i smalle både.

 

Kom alle grøntsager i dyb gastrobakke.

 

Varm kokosmælk op i gryde og smag til med gurkemeje, citronsaft, salt, sukker og cayennepeber.

 

Vend grøntsager med gurkemejesauce, dæk gastrobakken med låg og sæt retten i ovn ved 200 oC i 45-55 minutter.

 

Sæt en gryde med vand over at koge.

 

Skyl quinoa og kom i det kogende vand sammen med salt.

 

Lad quinoa småkoge i 12 minutter.

 

Sigt vandet af quinoa og vend quinoa med citronsaft og finthakket persille.

 

Tag grøntsagerne ud af ovnen og smag til med finthakket estragon samt evt. salt og citronsaft. Server med quinoa.

 

Tip:

Du kan erstatte ovenstående grøntsager med porrer, grønne bønner, gulerødder og andre rodfrugter

Vælg sæsonens grøntsager ud - gerne flere forskellige farver og strukturer.

Pynt gerne quinoa med persille og citronskiver.

 

Energi pr. person:

1300 kJ (320 kcal)

 

Energifordeling:

Protein: 14 %

Kulhydrat: 56 %

Fedt: 30 % (10 g)