Citrusmarineret kål med yoghurtbagte rodfrugter

Det er med til at skabe variation i salatkøkkenet, når vi blander råt med tilberedt og vores salat kommer ofte til at gøre det ud for mere end en salat. Det bliver til en ret, fordi den består af flere elementer. Ud over det, smager det godt.

10 personer

1 ret med 2 elementer:

1. element: Yoghurtbagte rodfrugter

  • 200 g knoldselleri - skåret i tynde lange strimler
  • 200 g porre - skåret i 2 cm stykker
  • 200 g kartofler - skåret i 1 x 1 cm tern
  • 100 g rødløg - skåret i tynde både
  • 100 g røde linser - skyllede
  • 2 g hel muskatblomme - alternativt revet muskatnød
  • 2 g røget chili - skåret i små tern
  • 6 stk grønne peberkorn
  • 100 g drænet yoghurt 10 %
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. flydende honning

2. element: Citrusmarineret kål

  • ½ hvidkål eller 800 g - fintsnittet i lange tynde strimler
  • 30 g syltet saltet citron eller citronsaft
  • 4 spsk. saft fra citron
  • 2 knsp. salt

 

Skræl, skyl og skær knoldselleri, porre, kartofler og rødløg.

Skyl de røde linser. Vend dem med muskatblomme, røget chili, grønne peberkorn, drænet yoghurt, garam masala, salt og flydende honning og de udskårne grøntsager.

Vend blandingen over i en bagepapirbeklædt gastrobakke - bagepapiret skal være så stort at det kan foldes hen over retten. Sæt retten i ovn 45 minutter ved 200 grader eller til kartofler er møre.

Snit hvidkålen fint og vend den med syltet citron, citronsaft og salt.

Kom hvidkålen i bunden af et fad og vend de yoghurtbagte rodfrugter hen over, når de er færdige - de kan være kolde såvel som lune.

Energi pr. person:

520 kJ (120 kcal)

Energifordeling:

Protein: 18 %

Kulhydrat: 69 %

Fedt: 13 % (2 g)

 

Grønsager pr. person:

130 g