Rabarbersuppe

Rabarbersuppe er lækkert læskende på en varm sommerdag og en særlig sommerbebuder serveret i den spirende sommer.

Rabarber kan serveres som tilbehør i det salte køkken både til fisk, kylling og svin. I det søde køkken er rabarber taknemmelig i kager, trifli, sorbet, marmelade og kompot til kager og andre desserter. Allerede i maj har vi dem her i Danmark og så kan vi spise løs hen over hele sommeren. Her er en opskrift på en meget enkel dessert suppe, som kan varieres i det uendelige, og bliver der ikke spist op, så er der chance for en lille rabarbersmoothie, som gå-hjem-drink til hele køkkenet. Det kræver blot en blender, en sjat mælkeprodukt, en isterning, en dusk mynte og lidt god humør.

 

10 portioner

 

1 kg rabarber i små stykker af 1 cm

6 dl vand

250 g rørsukker

½ vanillestang

½ liter æblemost

 

Idé til topping:

Lidt skyr på toppen

Urtekram småkager, knust til drys

Mynteblade til pynt

 

Skyl rabarber og snit i stykker á 1 cm.

Kom rabarber, vand, vanillestang og sukker i gryde og bring i kog.

Lad rabarberne småkoge i 5 minutter.

Køl suppen ned. Blend den kolde suppe.

Juster suppens konsistens med æblemost, så den bliver flydende ligesom du vil have den.

Server rabarbersuppen kold evt. med crunch af småkager, en klat skyr og et grønt blad.

 

Serveringstip:

Anret suppen i smukke glas som blærede ready-to-eat portioner.

 

Energi pr. person:

1100 kJ (250 kcal)

 

Energifordeling:

Protein: 5 %

Kulhydrat: 75 %

Fedt: 20 % (6 g)