Røget økoørred på grønkål med sennepsdressing

Ja, fisk kan også være øko. De har mere plads, må ikke få hormoner og så lever de af økologisk foder.

Denne hersens ret er pretty plain - det betyder simpel. Du kan sagtens gøre den vildere ved at wokke kålen med kogte grønne linser, blomkålsbuketter og rødløg i både eller du kan servere din egen løgmarmelade til eller blot peppe farverne op med fintstrimlet gulerod eller rødbede. Bare gå i gang - det er rigtigt sjovt at vise dansken at smørrebrød også kan lugte af sæson. Det mætter og det ser forrygende ud.

 

20 personer

 

250 g grønkål

2 rødløg

500 g røget ørred

 

Dressing

100 g grov sennep

½ dl vineddike/æbleeddike

15 g rørsukker

1 dl rapsolie

 

Skyl grønkålen grundigt, fjerne ribben og skær den i fine strimler.

 

Hak løgene fint.

 

Pisk dressingen sammen.

 

Vend grønkål med dressingen og rødløg og læg den på et stort fad.

 

Pluk fisken i passende portionsbidder (der er ingen ben i!) og læg på grønkålen.

 

Server med godt rugbrød.

 

Energi pr. person:

390 kJ (90 kcal)

 

Energifordeling:

Protein: 25 %

Kulhydrat: 18 %

Fedt: 57 % (6 g)