Squash med enebærsvampe på hvide bønner

Squash er også dejlige rå – den kræver bare, at vi er gode til at få dem skåret fint ud og væltet ind i en eller anden form for dressing. Deres skulpturelle egenskaber udnytter vi her i retten sammen med bønner og svampe.

Vi bruger vi rapsolie i dressingen og her vil vi bare sige: smag på den - rapsolie findes i uhæderlige, dårlige kvaliteter og i fine kvaliteter og den første kan ødelægge din ret… selv indenfor økologi. Brug alternativt olivenolie. Den skal du naturligvis også smage på.

10 personer

Ingredienser

  • 100 g hvide tørre bønner
  • vand og salt til at koge bønner i samt diverse urterester
  • 700 g squash - både gule og grønne - skåret i tynde flager med ostehøvl eller hurtigskræller
  • 2 dl æblemost
  • 1 tsk. æbleeddike
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. rapsolie
  • 150 g svampe, shiitake eller bøgehatte  - delt i mundrette stykker
  • 5 stk. knuste enebær
  • 1 knsp. salt
  • 100 g porretop

Sådan gør man

Sæt hvide bønner i blød dagen før. Skyl dem og sæt dem over at koge med diverse urterester (løg, hvidløg, toppe af pastinak/persillerod, halvvisne porretoppe - kort sagt aromatiske sager, som ellers ligger og afsjæler i dit køleskab og snart bliver smidt ud. Kom også 1 spsk. salt i og 2 liter vand. Lad dem koge i ca. 40 minutter eller til bønnerne er bløde med bid.

Kom squashflagerne i en container.

Kog æblemost, æbleeddike og salt ind til det tykner.

Hæld dressingen over squashen og vend bønnerne med.

Varm panden op. På med din GODE rapsolie. På med svampe. Tilsæt knuste enebær og salt. Rist til svampene er næsten, som du kan lide dem. Tilsæt porretop og rist til de er blevet dybgrønne og møre.

Server salaten med svampetopping ovenpå.

Energi pr. person:

330 kJ (80 kcal)

Energifordeling:

Protein: 19 %

Kulhydrat: 59 %

Fedt: 22 % (2 g)

Grønsager pr. person:

95 g