Bæredygtighed og biodiversitet

Økologi er en del af løsningen på en rigere og mere levende natur.
  • Økologi beskytter natur og vandmiljø, fordi økologisk landbrug foregår uden brug af pesticider og med mindre gødning.
  • Der er 30 pct. flere vilde dyr og planter (ICROFS 2015) på og omkring de økologiske marker, dvs. mere føde til agerlandets små og store dyr, bier og fugle.
  • Danske økologer arbejder for, at økologireglerne skal stille krav om mere natur på økologiske landbrug.

Fakta om biodiversitet og økologi

Økologiske landmænd bruger ikke kunstgødning og ikke pesticider mod skadedyr, ukrudt og sygdomme i markerne. Det er væsentlige grunde til, at der er flere vilde planter, dyr, insekter og mikroorganismer på og omkring økologiske marker end konventionelle.

Ud over at bidrage til forøget og mere varieret liv i de økologiske marker er fraværet af pesticider med til at forhindre, at rester af midlerne ender i nærliggende naturområder, søer og vandløb og truer plante- og dyrelivet der.

Økologi løser ikke verdens alvorlige natur- og biodiversitetskrise, men økologi er et godt udgangspunkt for en bæredygtig fødevareproduktion, der tager størst muligt hensyn til natur, miljø, og klima.

30 pct. flere vilde planter og dyr

Diversiteten af vilde planter og dyr på økologiske bedrifter er større end på konventionelle. Bl.a. er der flere insekter, smådyr og fugle. Det skyldes primært, at der er flere blomstrende urter/ukrudt i marker og markkanter. Planterne er levesteder og fødegrundlag for insekter, der sammen med planternes frø er føde for fugle og dyr højere oppe i agerlandets fødekæde. Vilde bier nyder godt af blomsternes nektar og pollen og bidrager til gengæld med bestøvning. Husdyrgødning og planterester er basis for nedbrydere/mikroorganismer på jordoverfladen og i jorden. En levende jord og et mangfoldigt insekt- og dyreliv i og omkring markerne er med til at skabe balancer, hvor nyttedyr kan bekæmpe skadedyr, og landmanden derfor ikke har brug for pesticider. Kvæg på græs og organisk gødning bidrager også til større mangfoldighed i markerne.

Vidensyntesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’ (ICROFS 20151) konkluderer på baggrund af dansk og udenlandsk forskning på området: 

  • Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.
  • Organismer, der har gavn af økologisk drift er: jordbundsdyr, mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadedyr.
  • I gennemsnit er der 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker (på sandjord). I hegn mellem ikke-økologiske marker er der 22 arter.
  • Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle er der på marker og i markskel.
  • Der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtemidler.

Sædskifte giver variation

Den økologiske landsmands bedste våben i kampen mod sygdomme og skadedyr og i forhold til at sikre en levende og frodig jord er sædskiftet. Sædskifte betyder, at der veksles mellem de afgrøder, der dyrkes på marken. Svampe og skadedyr er typisk knyttet til bestemte afgrøder og ved at skifte mellem afgrøder og give gode leveforhold for naturlige fjender, bliver angrebene sjældent alvorlige. En variation af afgrøder, vår- og vintersåede, enårige og flerårige, er ligeledes med til at øge diversiteten i markerne til gavn for vilde dyr og planter.  

Økologi og natur – hvad siger reglerne

Ifølge EUs regelsæt2 skal økologisk jordbrug respektere de naturlige systemer og kredsløb og opretholde og bidrage til høj biodiversitet. EU-reglerne handler dog mest om, hvad man ikke må, fx bruge pesticider og kunstgødning. Der stilles dog også krav om fx et varieret sædskifte (vekslen mellem afgrøder), og om at opretholde og/eller øge organisk stof i jorden og fremme jordens biodiversitet. Det er op til den enkelte landmand at vælge hvordan, disse krav opfyldes.

Økologer handler til gavn for større biodiversitet i agerlandet

Økologer arbejder for større hensyn til vilde planter, insekter og dyr i landbrugslandet. Det sker politisk ved at presse på for at udvikle reglerne for økologi og andre forhold, som sætter rammerne for landmændenes praksis, fx EU's landbrugsstøtte. Økologer arbejder konkret for naturkrav i økologireglerne og for en model, der sikrer, at landmænd ikke straffes økonomisk for at bruge en del af markerne til naturtiltag, træplantning og andet, der gavner det vilde dyre- og planteliv på markerne.

 

 

Materialet er udarbejdet i projektet ”De gode fortællinger om økologi og bæredygtighed”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Fonen for Økologisk Landbrug