Spørgsmål og svar om økologi og biodiversitet

Gør det nogen forskel, om landbruget drives økologisk eller ej?

Den økologiske dyrkningspraksis betyder, at dyr, planter og mikroorganismer, der er knyttet til landbrugslandet, får bedre vilkår. Forskere fastslår, at der er 30 procent flere vilde planter og dyr på økologiske marker og i læhegn omkring markerne end på konventionelle landbrug. Typisk er der ikke tale om sjældne og beskyttede arter, men om bier, lærker, agerhøns og andre, der primært lever i det dyrkede landbrugsland. Det er almindelige arter i Danmark, men ikke desto mindre er mange af dem i kraftig tilbagegang pga. et intensivt drevet landbrug, og de har derfor brug for flere og bedre levesteder.

Kan økologi redde naturen?

Økologi er løsningen for den natur, der er tilknyttet landbrugsjorden. Agerlandets vilde dyr og planter får bedre forhold, når markerne drives økologisk. Økologisk landbrug kan ikke løse den store verdensomspændende biodiversitetskrise. Den skal løses ved bl.a. at sikre mere plads til urørt natur i store sammenhængende områder, en politik, som økologerne støtter.

Presser økologien ikke naturen, fordi den kræver mere jord for at dyrke samme mængde mad?

Økologisk landbrug i Danmark giver generelt mindre udbytte end konventionelt landbrug. Det er imidlertid ikke udbyttets størrelse, der afgør hvor stort et areal, landbruget optager. Det er et politisk spørgsmål, og heldigvis er der ved at være en fælles forståelse for, at vi har brug for at tage landbrugsjord ud af dyrkning og give mere plads til naturen i Danmark. På verdensplan er økologi ikke et problem for fødevareproduktionen, da økologi i udviklingslande ofte giver højere udbytter end traditionel drift.

Ødelægger økologiske landmænd ikke livet i jorden, når de jordbearbejder så meget?

Pløjning og harvning forstyrrer især de arter af regnorme, der lever i den øverste del af jorden. Svampe, mider og springhaler kan også forstyrres alt efter hvornår, behandlingen foregår. Alligevel dokumenterer forskningen, at der generelt er større diversitet i økologisk drevet jord. Andre forhold spiller altså ind og opvejer for jordbearbejdningen, så slutresultatet bliver en mere levende og artsrig jord. Det er forhold som brug af husdyrgødning, som i modsætning til kunstgødning er ’mad’ for mikroorganismer, at økologer har flere græsmarker (som ikke pløjes hvert år), og at der ikke bruges pesticider. Når det er sagt, er der stigende interesse blandt økologer for at udvikle metoder, der reducerer jordbearbejdningen, men det er ikke helt nemt, fordi plov og harve netop er økologernes alternativ til pesticider.

Hvordan arbejder økologer for mere og bedre natur i Danmark?

Økologer arbejder for større hensyn til vilde planter, insekter og dyr i landbrugslandet ved politisk at presse på for at indføre naturkrav i økologireglerne og for at tænke natur/biodiversitet ind i reglerne for EU’s landbrugsstøtte. Konkret arbejdes der for at sikre, at landmænd ikke straffes økonomisk for at bruge en del af markerne til naturtiltag, træplantning og andet, der gavner det vilde dyre- og planteliv på markerne.

Økologer arbejder tillige for, at der bliver stillet klimakrav til landbruget. Mange af de tiltag, der giver mindre klimabelastning, vil også gavne biodiversiteten, fx at tage jord ud af dyrkning, ophøre med at dræne enge, plante flere træer, og have flere græsmarker.