Spørgsmål og svar om økologi og fødevaremangel

Hvordan kan økologi brødføde verdens stigende befolkning, når økologi giver lavere udbytter?

Fravalget af kunstgødning og pesticider i økologisk landbrug i vestlige lande resulterer ofte i lidt lavere udbytter, men i udviklingslande er økologi ifølge FN et effektivt middel til at øge udbytterne. Det er vigtigt i de verdensdele, hvor manglen på mad er størst. Økologi effektiv fordi, bønderne med enkle midler og lokale ressourcer kan øge produktionen uden importerede sprøjtemidler og gødning, som de sjældent har råd til.

Det er en misforståelse, at det vestlige landbrug kan eller vil komme til at kunne mætte verdens fattige og sultende. Der produceres mad nok i verden til 12 mia. mennesker, men fattigdom er en barriere for adgangen til den.

Spørgsmålet om fødevareforsyning handler ikke så meget om udbytte på den enkelte mark men om fordeling, tilgængelighed, kostsammensætning og spild i fødevarekæden.

Hvorfor giver økologi højere udbytte i ulande?

Økologiske landbrugsmetoder har fokus på opbygning af jordens frugtbarhed og på at udnytte lokalt tilgængelige ressourcer. Situationen for mange småbønder i fx Afrika er, at deres jord er udpint, tømt for næring og ikke stand til at holde på vand. Erfaringerne viser, at bønderne ofte i løbet af få år kan øge frugtbarheden og høste mere ved at indsamle og bruge husdyrgødning, holde jorden dækket med planter, så vandet ikke fordamper, og ved at føre planterester og kompost tilbage til jorden. Ifølge FN giver økologiske metoder to-tre gange højere udbytter og dermed mere mad på bordet.

Hvad er forskellen på økologi og agroøkologi?

Økologiske og agroøkologiske metoder er to sider af samme sag. Det er metoder, som bidrager til at opbygge frugtbar jord og beskytte den mod erosion og ødelæggelse (se ovenfor). I mange rapporter om landbrugsproduktion i ulande anvendes termen agroøkologi og ikke økologi. Det skyldes, at økologi er en beskyttet betegnelse for en certificeret produktion med specifikke regler, der skal overholdes og kontrolleres af hensyn til forbrugerne.

Er økologi ikke blot en kortsigtet løsning for ulandenes bønder, som, når de får penge mellem hænderne, begynder at sprøjte og købe kunstgødning?

Nogle bønder vil formentlig købe gødning og pesticider, hvis de får råd til det, og industrien presser på for netop den udvikling. Men de langsigtede konsekvenser heraf vil være en afhængighed af dyre input med den sårbarhed, det giver, samt en stadig mere udpint jord, der i ringe grad er robust over for tørke og oversvømmelser. En tredjedel af verdens dyrkningsjord betragtes allerede nu som ødelagt, og problemet vil blot vokse i lyset af klimaforandringerne, hvis ikke der tages mere bæredygtige teknikker i brug. Det er baggrunden for, at FN anbefaler politikker, der styrker agroøkologiske landbrugsmetoder.

Hvad gør økologer for at hjælpe fattige bønder i ulande?

Økologisk Landsforening har i mere end ti år drevet udviklingsprojekter i Uganda, Tanzania/Zanzibar og Bhutan, hvor op mod 17.000 familier (100.000 mennesker) arbejder med økologiske metoder i såkaldte Family Farmer Learning Groups. Her deler fattige småbønder viden og støtter hinanden i at udvikle deres landbrug. En facilitator og en formand samler, motiverer og guider gruppen. Gennem projekterne bliver den fagligt-tekniske landbrugsdrift forbedret, og familiernes fødevaresikkerhed og økonomi bedre.