Spørgsmål og svar om økologi og klima

Er konventionelt landbrug bedre for klimaet end økologisk?

Forskning viser, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser pr. hektar. Det skyldes blandt andet, at der dyrkes meget græs, som er god til at trække CO2 ud af luften og lagre det i jorden, og at økologer ikke bruger kunstgødning, der kræver en del energi at producere. Økologer har også færre husdyr pr. hektar.

Målt pr. kg kød, mælk, korn eller grøntsager er klimaaftrykket nogenlunde det samme for økologisk og konventionelt landbrug. Økologiske landmænd høster et mindre udbytte i marken, men bruger til gengæld ikke pesticider og kunstgødning, som belaster klimaet under produktion og transport.

Både det økologiske og konventionelle landbrug skal arbejde hårdt for at få klimabelastningen længere ned.

Hvad gør økologer for at bidrage positivt i klimakampen?

Økologiske landmænd har fat i mange af de vigtige løsninger. De dyrker meget græs og har efter- og mellemafgrøder, som hiver CO2 ud af luften til gavn for klimaet. Økologer bruger mindre gødning og ingen kunstgødning. Derudover får mange økologer lavet klimahandlingsplaner, og flere er allerede klimaneutrale. I 2019 forventes det, at nye klimakrav bliver en betingelse for at være økolog i Danmark. Det sikrer, at endnu mere CO2 trækkes ud af atmosfæren og lagres i jord og planter.

I samarbejde med kommunerne har økologer reduceret klimabelastningen i landbruget og hjulpet flere tusinde restauranter og offentlige køkkener til at lægge om til økologisk og mere klimavenlig kost med mindre kød, mere grønt og mindre spild.

Hvor skal økologer gøre det bedre?

Økologer skal ligesom andre landmænd reducere energiforbruget og gerne producere og bruge vedvarende energi fra vind, sol og biogas. Alle landmænd kan reducere importen af foder, øge arealet med græs, plante flere træer og læhegn, og give plads til områder med flerårige, vilde planter, som trækker mere CO2 ud af luften. Økologerne er i gang med dette.

Er økologisk kvæg ikke et problem for klimaet?

Kvæg bøvser metan, men hos økologer opvejes det i nogen grad af de store græsarealer, som binder kulstof i rødder og jord. Kravet om, at økologiske dyr skal på græs, er således ikke kun til gavn for dyrenes velfærd men også for klimaet. Forskere har beregnet, at kulstoflagring i græsmarker reducerer mælks klimaaftryk med 9-18 procent. Økologer gør en indsats for at reducere klimabelastningen. Landmænd, der leverer til danske, økologiske mejerier, laver klimatjek og klimahandlingsplaner.

Bør vi lade være med at spise kød og mejeriprodukter?

Det er vigtigt, at vi i Vesten reducerer mængden af kød, mælk og æg i vores kost og i stedet spiser mere grønt. Det er godt for både klimaet og sundheden. Men når vi spiser animalske produkter, bør det være ’lidt men godt’ – dvs. økologisk, hvor dyrene kommer ud under åben himmel. Klimabelastningen fra økologiske fødevarer er ca. den samme som fra ikke-økologiske, men der er andre fordele forbundet med økologien: dyrevelfærd, flere vilde dyr og planter i og omkring markerne og mindre belastning af natur og vandmiljø med pesticider.

Fører lavere øko-udbytter ikke til skovrydning, fordi der så er brug for mere landbrugsjord?

Hvis man forestiller sig, at den nuværende danske husdyrproduktion skulle opretholdes med økologisk foder, kunne svaret på dette spørgsmål være et ja, men økologi er et system, der skal ses i sin helhed. Omlægning til økologi sænker automatisk antallet af husdyr pr. hektar til et klimamæssigt mere bæredygtigt niveau, som er i bedre balance med planteproduktionen.

Økologiske husdyrproducenter er mere selvforsynende med foder og har derfor mindre behov for at importere foder fra lande, hvor (regn)skov fældes for at skaffe plads til soja og anden foderproduktion.