Økologi bevarer en rig og ren natur

Naturen omkring de økologiske arealer er rigere og renere. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de pesticider, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd.
Læs vores 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik

Den økologiske landmand arbejder på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. Derfor bruger landmanden ikke pesticider, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter.

Flere vilde planter og dyr

Biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de konventionelle. Det betyder, at der er flere vilde planter og dyr på økologiske arealer. De økologiske marker er gode for dyrene, fordi markerne har mere ukrudt og flere blomstrende urter. Det giver dyrene en mere varieret og næringsrig kost. Dermed er økologisk landbrug med til at sikre landbrugsnaturen. Det viser over 70 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser.

Undersøgelserne viser blandt andet, at:

  • I gennemsnit er der 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der 22 arter (tallene gælder de dele af Danmark, hvor jorden er naturligt sandet).
  • Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.
  • Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene.
  • Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges pesticider.
  • Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, kom der 70 procent flere vilde blomster.

Flere blomstrende urter betyder også, at der er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af. Desuden bliver livet i vandløb og søer skånet, når landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger pesticider.

Økologi sparer naturen for pesticider

Økologiske landmænd bruger ikke pesticider. I stedet luger de med maskiner eller redskaber, som trækkes efter traktoren. Når du vælger økologi, er du med til at skåne den danske natur for omkring 90 forskellige slags gift, som ikke-økologiske landmænd og gartnere må bruge til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikro-svampe.

Læs også: Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i økologien

Ingen sprøjtegifte og kunstgødning

Forbuddet mod at bruge pesticider er et vigtigt princip i økologisk landbrug. De kemiske stoffer bruges i konventionelt landbrug til at bekæmpe levende organismer som planter, insekter og svampe. Problemet er, at der går tid, før pesticiderne bliver helt nedbrudt. Resterne spredes med vind, regn og gennem jorden og havner i naturens kredsløb eller som rester i vores fødevarer.

Økologer bruger heller ikke kunstgødning men forskellige naturlige gødninger. Desuden samler nogle af afgrøderne kvælstof fra luften. Overskud af kvælstof kan sive ned i grundvandet og blandt andet føre til iltsvind i havet. Økologiske afgrøder får generelt mindre gødning end konventionelle. Det gør udbyttet mindre, men overskuddet af kvælstof og fosfor er også mindre, og derfor er risikoen for at forurene natur og grundvand også mindre.

Læs også: Økologisk gødning

Økologi gavner vandløb

De pesticider, som ikke-økologiske landmænd bruger til at bekæmpe insekter, kan gøre stor skade på livet i vandløb. Det sker, når regnvand skyller en del af insektmidlerne fra marken ud i åer og bække. I mange vandløb bliver det naturlige dyreliv ramt af de pesticider, der bliver brugt i ikke-økologisk landbrug.

De mest brugte insektgifte i Danmark er fra en gruppe stoffer, som kaldes pyrethroider. Pyrethroider har vist sig at have en meget stærk virkning på smådyr i åer og bække: Mindre end en milliontedel af et gram pyrethroider i en liter vand er nok til at gøre det lille krebsdyr ferskvandstangloppen hyperaktiv. I denne tilstand kan den lille tangloppe ikke fange og æde nær så mange insekter, alger og plantedele, som den plejer. Til gengæld bliver den mere synlig for fisk og bliver derfor oftere selv ædt.

Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2009 (pdf)

Sædskifte

Den økologiske landsmands bedste våben i kampen mod sygdomme og skadedyr er sædskifte. Sædskifte betyder, at der veksles mellem forskellige afgrøder på marken. Sygdomme og skadedyr foretrækker nemlig bestemte afgrøder og ved at skifte mellem afgrøder, kan landmanden mindske risikoen for angreb. Fordi der ikke bliver brugt pesticider på økologiske marker, er der også bedre forhold for skadedyrenes naturlige fjender, som derfor kan hjælpe med bekæmpelsen. Sædskiftet betyder også, at jordens indhold af mikronæringsstoffer bliver mere varieret. I en sund og frugtbar jord kan smådyr, mikroorganismer og planter arbejde sammen og ad den vej skabe afgrøder af høj kvalitet.

Se mere om sædskifte

Hensyn til miljø og klima

Økologien arbejder for et stadigt mere klimavenligt landbrug. Økologisk landbrug har som gennemsnit samme klimabelastning som ikke-økologiske landbrug. Målt på enkelte produkter kan der være forskel.  Økologisk mælk er for eksempel bedre for klimaet end konventionel mælk, mens økologiske kartofler og tomater koster mere på energikontoen end de konventionelt dyrkede.