Forskere til gravide: Spis økologisk

Forskere fra Syddansk Universitet råder gravide kvinder til at spise økologisk: Rester af insektpesticider kan skade det ufødte barn.

En øget risiko for at udvikle ADHD, ringere motoriske evner og en risiko for at få iq’en nedsat med 3-5 point i intelligensmålinger.

Det kan være konsekvenserne af, at danske mødre og børn hver dag bliver udsat for insektgifte som chlorpyrifos i den daglige kost. Chlorpyrifos har ganske vist været ulovlig at bruge i Danmark i flere årtier, men danskerne får giftresterne fra importeret frugt som citrusfrugter, bananer og æbler.

En gruppe af forskere har derfor i mange år aktivt advaret om de negative konsekvenser ved chlorpyrifos og den øvrige brug af pesticider, der havner i vores fødevarer.

I løbet af 2019 er deres advarsler nu - endelig - blevet hørt af vores myndigheder. I hvert fald har Fødevareministeren bestemt sig for, at importeret frugt og grønt ikke længere må indeholde chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl.

Høje gift-niveauer hos mødre

Philippe Grandjean er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet (SDU). Han er blandt dem, der har advaret mest højlydt om konsekvenserne af insektgiftene i vores fødevarer. 

Undersøgelser fra SDU har nemlig vist, at danske kvinder og børn har niveauer af chlorpyrifos i urinen, der er højere end niveauerne fra amerikanske undersøgelser. Og de amerikanske undersøgelser viser en øget risiko for at udvikle ADHD, ringere motoriske evner og en risiko for at få iq’en nedsat med 3-5 point i intelligensmålinger, når man sammenligner chlorpyrifos-udsatte mødres børn med børn, hvis mødre ikke havde højt indhold af stoffet i urinen under graviditeten.

I mange år affejede Fødevarestyrelsen advarslerne. De forholdt sig til, at EFSA, EU’s fødevarekontrol, har givet grønt lys for, at chlorpyrifos bruges i 20 EU-lande - og navnlig i Spanien og det øvrige Sydeuropa har været brugt hyppigt. Styrelsen har i mange år haft den holdning, at der ikke er nogen risiko for vores sundhed og har henholdt sig til, at grænseværdien flere gange er blevet sat ned i en række afgrøder.

"Vi er blevet holdt for nar"

Men i 2018 søgte Philippe Grandjean sammen med forsker-kollegaer fra Sverige aktindsigt i EFSAs oprindelige godkendelse af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Det viste sig, at producenten af insektgiften havde tilbageholdt væsentlig data for EFSA. Data, der viste, at stoffet faktisk skader dele af hjernen hos rotter. Philippe Grandjean var meget kritisk over for godkendelsesproceduren i EFSA.

“Vi er blevet holdt for nar, da vi kun fik resuméet at se. I den samlede rapport kan vi se en hel sikker sammenhæng: Mindsket vækst af lillehjernen, jo højere udsættelse for chlorpyrifos. Det har man besluttet sig for ikke at fremhæve i konklusionen,” sagde Philippe Grandjean til videnskab.dk i 2018.

Rådet er fortsat: Spis økologisk

Selv om chlorpyrifos og det beslægtede chlorpyrifos-methyl nu er bandlyst i importeret frugt og grønt, der sælges i Danmark, så er SDU-forskernes klare råd til gravide fortsat: Spis økologisk.

Det bør ikke være op til den politiske forbruger at vælge økologiske varer, der er fri for insektgifte, mener SDU-forskerne. I stedet burde det være økologiens forsigtighedsprincip, som skulle gælde for alle danskere.

Philippe Grandjean skar det ud i pap, da han udtalte sig til P1's Orientering i august 2019:

"Lad os alle sige til landbruget: Det med kemisk produktion, som man kalder konventionel produktion. Det er det slet ikke. Det er det økologiske, der er konventionelt. Vi har i dag overvejende kemisk landbrugsproduktion, og vi skal ud af al den kemi. Så vi undgår overraskelser, hvor man finder ud af, at tusinder og atter tusinder børn har fået skader på hjernen som følge af, at vi har villet bekæmpe nogle skadedyr med nogle stoffer, som desværre viste sig også at være skadelige for børns hjerner”.

---

LÆS MERE OM EMNET

Her kan du dykke dybere ned i de artikler, som magasinet Økologisk har skrevet om emnet. Der er også links til andre medier, der har skrevet om insektgiftene og striden mellem SDU-forskerne og Fødevarestyrelsen.

 

Økologisk nr. 46, vinter 2019-20:

Økologisk nr. 43, vinter 2018-19:

Økologisk nr. 42, forår 2018:

Økologisk nr. 41, vinter 2017-18:

Samvirke, september 2017:

Ingeniøren, 27. maj 2016:

Ingeniøren, 18. maj 2016:

Økologisk nr. 33, vinter 2015/16:

Økologisk nr. 32, efterår 2015

Økologisk nr. 29, vinter 2015:

Økologisk nr. 28, efterår 2014:

Videnskab.dk, 15. februar 2014:

Ingeniøren, 6. maj 2013: