Salat – hvad er forskellen?

Hvordan dyrker man salat - og kan du smage forskel på økologisk og konventionel salat? Læs svaret her.

Lus er den store udfordring for økologiske salatproducenter, hvis du spørger Richard de Visser. Han er grøntsagskonsulent ved Hortiadvice, der bl.a. rådgiver gartnerierne.

Richard de Visser forklarer, at konventionelle producenter kan sprøjte med pesticider mod lusene, mens økologer må ty til andre virkemidler. Og at det bare er en af de store forskelle mellem den konventionelle og økologiske salatproduktion.

- I konventionelle produktioner behandles småplanterne med pesticider, som holder deres virkning, når de kommer i marken, for eksempel imod lus. Ude i marken sprøjtes salaten løbende mod svampesygdomme, og dertil kommer, at sædskiftet er væsentligt tættere – det vil sige, at producenten ofte planter salat igen straks efter høst, forklarer Richard de Visser.

Konsulenten forklarer også, at de konventionelle producenter har mulighed for at gøde planterne betydeligt mere end i økologiske produktioner. Herunder med kunstgødning.

Blomsterbælter med urter

I en økologisk kontekst må producenten hverken bruge syntetiske pesticider eller kunstgødning. I stedet kan producenten forebygge problemer med skadedyr i salaten, blandt andet ved at vælge at bruge blomsterbælter til at tiltrække nyttedyr. I bælterne kan producenten for eksempel vælge at bruge honningurt, som tiltrækker gavndyr som svirrefluer, hvis larver æder lus.

- Det er dog ikke så udbredt, og som økolog må man også bruge nogle plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk produktion, når det for eksempel kommer til at bekæmpe lus, siger Richard de Visser.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Mere varieret sædskifte

Han slår også fast, at der i de økologiske produktioner kun i specielle tilfælde plantes salat igen efter et hold salat er høstet. 

Sædskiftet er langt mere varieret, og der bruges typisk efterafgrøder. Det kan for eksempel være bælgplanter som kløvergræs. Bælgplanternes kan samle kvælstof fra luften og lagre den i nogle rodknolde. På den måde er planter som kløvergræs basis for at forsyne landmanden med gødning – frem for at bruge kunstgødning i produktionen.

Det taler ind også i et generelt princip i den økologiske produktion. Nemlig, at man gøder jorden frem for planten. Økologer arbejder for at skabe en frugtbar jord med større mangfoldighed af alt fra kriblende mikroorganismer til fede regnorme.

Økologisk og konventionel salat – hvad er forskellen?

Undgår svampe-pesticider

Richard de Visser oplyser også, at skimmel og svampesygdomme er en anden stor udfordring for økologerne, der producerer salat.

At ty til resistente sorter er den mest effektive metode til at undgå dem på ude i den økologiske mark eller i væksthuset.

Desuden plantes salaten med større afstand end hos de konventionelle kollegaer, så bladene kan tørre. Fugt giver nemlig bedre betingelser for svamp og skimmel – som konventionelle landmænd i stedet kan bruge svampepesticider mod.

Rester af sprøjtegifte i konventionel salat

Ved Fødevarestyrelsens seneste pesticid-kontrol fandt de pesticidrester i 27 ud
af 55 konventionelt dyrkede salater fra både Danmark og udlandet. Dog var ingen af værdierne højere end den maksimale grænseværdi for, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt, hvis du spørger Fødevarestyrelsen. I øvrigt blev der ikke fundet pesticidrester i de prøver af økologisk salat, styrelsen fik analyseret.

Kan forskellen smages?

Richard de Visser mener ikke, at der er den store forskel på konventionelt og økologisk salat, hvad smagen angår. Han påpeger, at smagen afhænger mere af sorten, end om salaten er økologisk eller ej. 

Personligt vælger han dog altid selv den økologiske variant. Han påpeger, at den er med til at øge biodiversiteten på markerne, fremme dyrelivet generelt og så hæfter han sig også ved, at den økologiske produktion i højere grad tager højde for at dyrke grøntsager på naturens præmisser.

Video: Økologisk salat - det er god smag

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk