Inspirationsaften for dig, der tænker i etablering og generationsskifte

Fra 30/06 kl. 18:30 - Til 30/06 kl. 21:30

Adresse:
Furvej 31, 7800 Skive
Arrangør:
LandboUngdom og Økologisk Landsforening
Tlf:
4049 4079
Uanset om man ønsker at etablere sig på en ejendom i fri handel, eller om der er tale om et generationsskifte i familien, så er det en lang og kompliceret proces med mange overvejelser og beslutninger. Mange af jer har et stort ønske om egen bedrift, og på samme måde har rigtig mange ældre landmænd et ønske om at afhænde deres ejendom. Desværre lykkes det i alt for få tilfælde, og det kan der være mange årsager til.

På Hagens Mølle er den unge ejer Michael Vammen Bisgård et eksempel på, at tingene godt kan lykkes – med den rigtige forberedelse.

Michael overtog gården som et konkursbo i år 2014. På daværende tidspunkt hørte der ca. 65 ha til. I dag drives Hagens Mølle økologisk med 210 køer og ca. 450 ha.

LandboUngdom og Økologisk Landsforening vil gerne invitere til en inspirationsaften for jer med særlig interesse i etablering og generationsskifte.

Denne aften skal vi kun høre ganske lidt om ydelser i stalden eller udbytter i marken. Fokus er i stedet på de forskellige trin i processen frem mod et generationsskifte.

Program:

18.30-18.45 Velkomst og aftenens program (Jens Hermansen, Økologisk Landsforening)

18.45-19.45 Planlægning og gennemførelse af en etablering – de forskellige trin, Michael V. Bisgård, ejer af Hagens Mølle og leverandør til Thise mejeri

19.45-20.15 Aftensmad

20.15-21.00 Indlæg ved ejendomsmægler Christian Schulin-Zeuthen, Landbrugsmæglerne

  • Hvad skal man fokusere på ved ejendomskøb
  • Vurdering af landbrug
  • Markedet set fra mit bord

21.00-21.30 Generelle overvejelser og erfaringer omkring etablering, Jens Hermansen, Økologisk Landsforening

Kl. 21.30            Tak for i aften

 

Denne aften er for alle LandboUngdoms medlemmer, der drømmer om egen produktion – uanset om du tænker, den skal være økologisk eller konventionel.

Tidspunkt: tirsdag den 30/6  med start præcis kl. 18.30

Adresse: Furvej 31,  7800 Skive

Tilmelding: sms til Mathias Bak Nielsen, formand LU Skive, tlf.: 40494079 SENEST mandag den 22. juni

 

Pris: Gratis for medlemmer af LandboUngdom – der er plads til max. 25 deltagere

 

Her kan du se 6 små film fra konkrete cases om generationsskifte og etablering https://okologi.dk/landbrug/groent-generationsskifte/cases-film-og-artikler