Grise

En vigtig økologisk målsætning er god dyrevelfærd. For grise handler det bl.a. om at kunne bevæge sig frit, søge føde, rode, undersøge og være beskæftiget, køle sig i i vand/mudder og bygge rede, når soen skal fare.

Dyrevelfærd for grise kan betragtes fra tre forskellige vinkler:

Biologisk funktion

Dyrene er fri for sygdom, har en passende tilvækst og er ved godt huld. Landmanden passer og udviser omsorg for dyrene, observerer dem og griber ind, når det er relevant og nødvendigt.

Grise skal have adgang til tilstrækkelige mængder af rodemateriale og grovfoder. For at rodematerialet er attraktivt og dermed kan beskæftige dyrene i flere timer, skal det kunne flyttes, tygges i og forandres. Strukturen skal være uensartet, og det skal indeholde spiselige dele. Når materialet er interessant at rode i, får grisene i højere grad dækket deres adfærdsmæssige behov og undgår at udvikle stereotypier og/eller aggressiv adfærd mod deres artsfæller.

Grovfoder er med til at vedligeholde en sund tarmflora og tarmfunktion hos grise og kan modvirke mavesår. Derudover bliver dyrene beskæftigede, når de fodres med grovfoder.

Følelser

Dyrene er fri for stress, smerte og ubehag og har mulighed for positive oplevelser som at løbe og have kontakt med andre artsfæller.

Grise påvirker hinandens adfærd. Når en gris begynder at søge efter føde, æde eller hvile, motiveres de andre dyr til samme adfærd. Derfor skal staldindretning og adgang til ressourcer sikre, at grisene kan udføre samme adfærd samtidigt, så en stresset eller aggressiv adfærd undgås.

Dette sikrer man ved at der er foderpladser og rodemateriale nok til alle dyr, og at der er plads til alle dyr på hvilearealet.

Grises komfortadfærd er mudderbadning og kropspleje. Grise kan ikke svede og nedkøler sig selv ved at søle sig i mudder. De bruger klovene på deres bagben og genstande til at klø og gnubbe sig på.

Staldindretning og udeareal skal muliggøre, at grisene både har mulighed for at nedkøle og klø sig.

Naturlig adfærd

Dyrene har mulighed for at udføre naturlig adfærd. Grise har stærke adfærdsmæssige behov der bl.a. inkluderer at søge føde og undersøge deres omgivelser samt at have mulighed for at trække sig fra flokken og bygge rede op til en faring.

I naturen lever grise i flokke på 4-6 søer med deres afkom. Ornerne lever i mindre grupper eller alene. Dyrene bruger op til 60 pct. af deres vågne tid på at undersøge deres omgivelser. De søger efter føde og holder sig opdateret på deres omgivelser, så de ved, hvor de kan finde alternative fødekilder og hvilesteder.

Grise er mest aktive morgen og eftermiddag, og de hviler sammen i grupper midt på dagen samt aften og nat. Når de hviler, ligger de sammen i en rede, de har bygget til formålet.

Når en so skal fare, søger hun væk fra flokken og bruger lang tid på at bygge en rede med et blødt leje. Derefter kravler hun i reden, hvor hun kan ligge skjult, når hun skal fare.

Soen og pattegrisene lever i og omkring reden de første 14 dage. Herefter bliver de introduceret til resten af flokken.

Grise har en rangorden - både blandt patte- og smågrisene og i sogruppen. Flokken ledes typisk af en ældre so og de tilgængelige ressourcer fordeles efter rangorden.

Økologi og dyrevelfærd

  • Økologiske grise holdes i systemer, der tilgodeser deres naturlige adfærd. De har mulighed for at bevæge sig frit og har adgang til udearealer med mulighed for skygge.
  • Økologiske grise har altid adgang til rodematerialer og grovfoder, så de bliver stimuleret og får dækket deres behov for at rode, snuse og tygge.
  • Søer har adgang til tilstrækkeligt og passende redebygningsmateriale i ugen op til faring, så de kan bygge rede og fare i afstand fra flokken.