Finansieringskilder i landbruget

Mange landbrug har i dag en markedsværdi, som er svær at finansiere ved et traditionelt ejerskifte til en ung landmand. Få overblikket over traditionelle og mindre traditionelle finansieringsformer her.

Dansk landbrug er kendetegnet ved en stor investeringslyst igennem de seneste 20 år. Gode finansieringsmuligheder i samfundet og en høj risikovillighed blandt landmænd har øget gældsætningen i erhvervet frem mod den globale finanskrise i 2008. Landbrugets gæld udgør 337 mia. kr. (2018). Langt hovedparten af finansieringen i dansk landbrug er traditionelt funderet med realkreditlån og banklån.

Sæt dig i førersædet. Hav styr på dine tal og vid, hvordan du skal formidle dit projekt over for långiverne. Tjek gerne bankens egen økonomi, før du vælger bank, da nogle banker er økonomisk trængte.

Lars Elnegaard, driftsøkonom, Sagro

Mange landbrug har i dag en markedsværdi, som er svær at finansiere ved et traditionelt ejerskifte til en ung landmand. Det kalder på en anderledes form for finansiering end den traditionelle. En forventelig vækst i andre måder at eje og drive landbrugsvirksomheder på vil ligeledes afstedkomme et pres for alternative måder at skaffe kapital på til køb, investeringer og løbende drift.  

Traditionelle finansieringskilder

•    Egenfinansiering
•    Vækstlån (Vækstfonden)
•    Banklån / kassekredit
•    Kreditforeningslån 0-70 pct.

Alternative finansieringskilder

•    Gave, private lån
•    Sælgerpantebrev / Earn out
•    Ekstern investor
•    Crowdfunding
•    Leasing
•    Forpagtning
•    Finansiering gennem aftagervirksomhed
•    Indkøbsforening
•    Kapitalforhøjelse (selskab)

Egenfinansiering

Vælges ren egenfinansiering, kommer virksomheden hurtigt i gang/videre og står kun til regnskab over for sig selv. Nogle gange er det den eneste mulighed, fordi man ikke kan overbevise andre om, at virksomheden/investeringen er værd at placere penge i.
I praksis kan egenfinansiering ske ved at:
•    Pantsætte eller belåne privat ejendom
•    Sælge privat ejendom eller andre private aktiver
•    Privat opsparing

Vækstfonden (www.vf.dk)

Statens finansieringsfond, som yder lån og/eller garantier sammen med andre finansieringskilder såsom realkredit og banker. Vækstfonden tilbyder følgende produkter til landbrugsvirksomheder:

  • Vækstkaution
    Kan en virksomhed ikke stille tilstrækkelig med sikkerhed, kautionerer Vækstfonden for op til 75 procent af finansieringen gennem en Vækstkaution. En Vækstkaution dækker lån, kreditter, finansiel leasing, factoring samt arbejds- og betalingsgarantier på op til 2 millioner kroner.
  • Vækstlån
    Kan gives til finansiering af gode vækstplaner, hvor virksomheden ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed til at få finansiering på almindelig vis via pengeinstitutterne. Vækstlånet skal være på mindst 1 mio. kr. og ydes direkte til landbrugsvirksomheden. Som udgangspunkt skal lånet indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra din bank eller et andet finansieringsinstitut.
  • Etableringslån til landbruget
    Et særligt risikovilligt lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen. Lånet er efterstillet anden lånefinansiering og er uopsigeligt fra Vækstfondens side. Lånet er ansvarlig kapital og medvirker til at styrke soliditeten over for pengeinstitut, øvrige kreditorer og omverdenen i det hele taget. Etableringslånet dækker 15 pct. af den samlede købs- eller investeringssum uden at fratrække anden finansiering. Etableringslånet kan i nogle tilfælde hæves til at finansiere op til 20 procent af købs-/investeringsbeløbet.
  • Dansk Landbrugskapital
    Dansk Landbrugskapital er lånekapital målrettet investeringsprojekter og i særlige tilfælde også refinansiering, og den stilles til rådighed som del af en samlet gældsløsning. Formålet er at give effektive og veldrevne landbrug, der er hæmmet af relativt høj gæld eller lav soliditet, mulighed for at investere i større og endnu mere effektiv produktion, fx udvidelse af produktionen, køb af en eksisterende ejendom, renovering af bygninger, ejerskifte eller investeringer i miljø- og dyrevelfærdsteknologi.

Realkreditlån

Realkreditlån er lån med sikkerhed/pant i fast ejendom. Låntypen er kendt og benyttet i Danmark og sikrer mulighed for lån til lave renter, da risikoen for långiver er lav.
Realkreditlån kan udstedes med op til 30 års løbetid og i nogle tilfælde uden afdrag i op til 10 år. Der kan optages både fast og variabelt forrentede lån. Realkreditlånets størrelse afhænger af realkreditinstituttets vurdering af den faste ejendom og beregnes oftest til maksimalt 60-70 pct. af vurderingen.

Banklån

Kassekredit og banklån er de mest anvendte former for supplerende finansiering - supplerende fordi bankfinansiering sjældent står alene.
Mange virksomheder bruger kassekreditten til kortsigtede behov og lån til at finansiere større køb som for eksempel driftsmateriel. Banken vil som oftest kræve afdækning af risiko ved krav om ejerpantebrev, virksomhedspant eller privat kaution.

Private lån

Blandt små og mellemstore virksomheder er en af de mest benyttede finansieringsformer - foruden realkredit og banklån - optagelse af private lån/familielån.
Det kan ofte være det ’nemmeste’ at låne blandt venner og familie, men det er væsentligt at bevare en professionel tilgang med klare og nedskrevne vilkår. Det gamle ord om aldrig at blande familie og forretning sammen bør tages alvorligt.

Anfordringslån

Anfordringslån - også ofte benævnt rente- og afdragsfrit familielån - ydes ofte i familieregi for at give låntager en økonomisk håndsrækning. Et anfordringslån kan opsiges med dags varsel men skal ikke og vil ofte være et stående lån i en længere årrække. Låntager må afdrage på lånet løbende, hvis der er økonomisk råderum til det, men der er ikke aftalt en bestemt afdragsprofil. Lånet kan ydes rentefrit, uden at skattevæsenet ser det som en gave fra långiver til låntager.

Sælgerpantebrev

Ved køb af fast ejendom kan en del af finansieringen ske ved at udstede et sælgerpantebrev.
Et sælgerpantebrev kan sammenlignes med et almindeligt realkreditlån. Sælgerpantebrevet udstedes af långiver, og det har to funktioner: Det beviser, at der er stillet pant i ejendommen, og det fungerer som et gældsbrev. Det er oftest sælgeren af en ejendom, der udsteder sælgerpantebrevet til køberen af ejendommen. Der er tale om et fastforrentet lån, som afdrages i lånets løbetid.

Earn Out

En del af købesummen betales over tid, typisk ud af det resultat driften i virksomheden skaber. Earn out kan sidestilles med en tidsbegrænset sælgerfinansiering til køb eller medejerskab af en virksomhed, hvor sælgerfinansieringen kun afvikles i år med overskud i virksomheden. Aftalen kan således benyttes som led i en hel eller delvis overtagelse af virksomheden og kan tilpasses til de fleste ejerskiftestrategier.

Leasing

Leasing er en mellemting mellem leje og lånefinansiering. Udlejer, som ofte er en finansinstitution, har ejendomsretten til leasingobjektet, mens leasingtager har brugsretten. Overordnet er et aktiv egnet til leasing, når det er let at identificere, eksisterer fysisk, og har en forudsigelig værdi ved et fremtidigt salg. Det er muligt at lease næsten alle typer driftsmidler.
Sale and lease back er en speciel form for leasing, hvor virksomheden sælger allerede ejede aktiver og leaser dem tilbage.

Crowdfunding

Crowdfunding er et forholdsvist nyt begreb i Danmark og en samlebetegnelse for flere typer af finansiering, hvor ’the crowd’ – mængden –finansierer et givent projekt eller virksomhed. Der er overordnet fire typer crowdfunding.

  • Reward crowdfunding
    Crowden belønnes for at finansiere virksomheden. Belønningen kan være en omtale på en hjemmeside eller et produkt fra virksomheden. Ved reward-crowdfunding kan produktet eksempelvis sælges, førend det er færdigudviklet og produceret, og belønne investorerne ved at sende dem produktet, når det er produceret.
  • Donation crowdfunding.
    Donationen bliver symbolsk belønnet i form af eksempelvis et billede af det støttede, et takkekort - eller ingenting.
  • Låne crowdfunding / crowdlending
    Låne crowdfunding / crowdlending er hovedsageligt private långivere, der låner penge ud til virksomheder. Det er regulære lån med afdrag og renter. Crowdlending sker igennem en formidlingsplatform, der har speciale i at formidle crowdlån, og som har overtaget bankens rolle med at kreditvurdere og udarbejde lånedokumenter og afdragsprofiler. Virksomheder kan søge om lån hos formidlingsplatformen.
  • Investerings-crowdfunding.
    Investerings Crowdfunding – også kaldet aktie crowdfunding - er en investeringsform, hvor private og professionelle kan investere direkte i en virksomhed mod at få andele af virksomheden.

Forpagtning

Inden for forpagtning findes forskellige løsningsforslag til finansiering af investeringer eller ejerskifte. Disse løsningsforslag er kendetegnet ved, at ’køber’ i en eller anden form forpagter enten hele eller dele af den bedrift/virksomhed, forpagter ønsker at drive. Forpagter får herved reduceret sin kapitalbinding i bedriften og har samtidig en mulighed for både at købe og undlade at købe bedriften i fremtiden.  
Forpagtning er fleksibel og kan tilpasses enhver situation. Her er opstillet tre udvalgte konstruktioner.
•     Forpagtning ved jordbrugsfond (Se Danmarks Økologiske Jordbrugsfond)
•     Forpagterløsning med ekstern investor
•     Forpagtningsløsning med nuværende ejer
Ovenstående løsninger letter finansieringskravet til køber og vil i de fleste tilfælde også øge afkastpotentialet, idet der bindes mindre kapital. Den mindre kapitalbinding øger alt andet lige sandsynligheden for at kunne fremskaffe finansiering, da købers egenfinansiering kommer til at vægte mere i den samlede finansiering.

Finansiering gennem aftagervirksomheder

Inden for landbruget findes flere muligheder for at finansiere en række indsatsfaktorer (såsæd, gødning, smågrise mm) gennem et salgsselskab.
Køb og finansiering af indsatsfaktorer til markbruget – fx såsæd - benævnes ofte et høstpantebrev. Dette har en aftalt rente og afdrages fuldt ud samtidig med, at avlen afregnes i høst. På lignende vis finansierer slagterier smågrise på kontrakt. Her kræves, at grisene kan identificeres, eksempelvis ved øremærkning, så kreditten kan etableres med ejendomsforbehold i besætningen.

Indkøbsforeninger (www.danskeindkøbsforeninger.dk)

Der findes stadig en række indkøbsforeninger, der har som formål at låne ud til indkøb af maskiner og redskaber i landbrug og virksomheder. Disse er ofte egnsspecifikke.

Kapitalforhøjelse

Selskaber kan udstede nye aktier/anparter, hvilket kaldes en kapitalforhøjelse. Den foregår ved, at virksomheden opretter nye kapitalandele, som så udbydes til tegning. Disse kapitalandele kan tegnes af personer, der allerede ejer kapitalandele i selskabet eller af nye personer.
Kapitalforhøjelse kan således ske med kapital fra private (familie), private investorer (business angels) eller fra egentlige kapital- og venturefonde. Indbetaling kan ske på forskellige måder:
•    Kontanttegning; aktietegnerne betaler kontant for de nye aktier.
•    Apportindskud; aktietegnerne overfører andre aktiver end kontanter til selskabet.
•    Gældskonvertering; en person, der har et krav mod selskabet, giver afkald på dette krav mod at modtage nye aktier