Organisationsformer

Ejerskabet af dansk landbrug er under forandring. Valg af organisationsform sender et signal til omverdenen, og hver form har sine specielle regler mht. ledelse, hæftelse, startkapital, skat osv. Få overblikket her.

Bedriftsstrukturen har de seneste mange år gået imod færre bedrifter med en stadig større specialisering. Antallet af bedrifter er mere end halveret de seneste 25 år, og antallet af heltidsbedrifter er under 10.000.

Da det dyrkede areal er stort set uændret, betyder det, at gennemsnitsstørrelsen på landbrugene vokser støt; i dag er gennemsnitsstørrelsen 76 ha.

Trods den voldsomme strukturudvikling drives hovedparten af dansk landbrug fortsat som enkeltmandsvirksomheder eller I/S. 94,6 procent af alle landbrugsvirksomheder drives i personligt regi, mens tallet for den generelle virksomhedsstruktur i Danmark er under 60 procent.

Tabel 1: Ejerforhold i landbruget 2016.

 

Virksomheder

Procent

Enkeltmandsvirksomheder

30.633

85,9

Interessentskab

3.099

8,9

Aktie- og anpartselskaber

1.584

4,4

Anden ejer

357

1,0

I alt

35.673

100

Kilde: Danmarks Statistik 2017

Ejerskabet af dansk landbrug er under forandring. Politisk sker der en liberalisering af love, som regulerer handel med landbrugsjord. Hverken bopæl eller uddannelse er nu ufravigelige krav til ejerskab af landbrugsjord, og der er ikke længere loft over hvor meget jord, en enkeltperson eller selskab kan eje. Såvel udenlandske som danske aktieselskaber eller kapitalfonde kan købe landbrugsjord i Danmark. Målet har været at nedbringe gælden i dansk landbrug og fremme muligheder for generationsskifter ved at lette adgangen til penge fra danske eller udenlandske aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, kapitalfonde, mm. Aktuelt er der vækst i de selskabsejede landbrug, hvor særligt store bedrifter organiseres som selskaber.

Vælg organisation, der passer til opstartsfase

Valg af organisationsform sender et signal til omverdenen, og hver form har sine specielle regler mht. ledelse, hæftelse, startkapital, skat osv. Det er væsentligt at vælge den form, der passer bedst til virksomheden i opstartsfasen, herunder spiller faktorer som risikovillighed, hæftelse og kapitalbehov ind.

Selskabsformen kan senere ændres, hvis det bliver relevant at gå fra personligt ejet virksomhed til et Aps, et A/S eller et partnerskab (P/S) eller anden selskabsform.

Tabel 2: Oversigt over oftest benyttede organisationsformer i landbruget

Enkeltmandsvirksomhed

En enkelmandsvirksomhed er en virksomhed, man som person/individ er eneejer af. Det er den mest enkle og almindelige virksomhedsform. Der er ingen formelle kapitalkrav, og man hæfter med alt, hvad man ejer. Man må gerne have ansatte, selvom man er registreret som en enkelmandsvirksomhed.

Interessentskab (I/S)

Interessentskab fungerer som en personligt ejet virksomhed blot med flere ejere. Der er ingen kapitalkrav, og ejerne hæfter også her personligt og solidarisk.

At hæfte personligt og solidarisk betyder, at kreditorerne kan gå efter hver ejer for interessentskabets fulde gæld. Efterfølgende må den ejer, som betaler kreditorerne, forsøge at få den/de øvrige ejere til at dække deres del af den betalte gæld.

Det anbefales at få udarbejdet en interessentskabskontrakt/ejeraftale.

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskab (ApS) kan stiftes af en eller flere personer, og selskabet skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Der er et kapitalkrav på min. 40.000 kr., og man hæfter med den indskudte kapital. Selskabets regnskaber bliver offentliggjort af Erhvervsstyrelsen.

Er der flere ejere bør der udarbejdes en ejeraftale.

Aktieselskab (A/S)

Aktieselskaber har et kapitalkrav på mindst 400.000 kr. Ellers er reglerne meget lig regler for anpartsselskab. Der er dog en del flere regnskabsmæssige forpligtelser, og selskabet skal have en bestyrelse.

Partnerselskab (forkortet P/S):

P/S er et erhvervsdrivende kommanditselskab, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Et andet navn for denne selskabsform er kommanditaktieselskab.

P/S er generelt reguleret som et A/S dvs. efter selskabsloven, men skatteretligt regnes det som et personselskab.

Partnerselskabet skal have bestyrelse, direktion og offentliggøre revideret årsrapport. Vedtægterne skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.

På samme måde som i andre kommanditselskaber beskattes selskabets resultat hos de enkelte ejere. Der har i Danmark udviklet sig en fast praksis om, at komplementaren i et kommanditselskab kan være et anpartsselskab, ofte også uden ejerandel. Anparterne i komplementaren og samtlige partneraktier i partnerselskabet kan være ejet af samme fysiske person. Herved er etableret et enmandsejet partnerselskab. Ejeren har herved begrænset sin hæftelse til betalingen for aktierne (+ eventuelle kautioner og lign.), men beskattes fortsat personligt af over- eller underskud.

Personlig beskatning med anvendelse af virksomhedsordningen kan være en stor fordel, da opsparing i virksomheden a conto beskattes med selskabsskatteprocenten, medens underskud kan fradrages i andre indkomster, herunder også i ægtefællens.

Fordele og ulemper ved organisationsformer