InTRÆgrer 3.0: integration af træer i økologisk landbrug

Projektets formål er ved agerskovbrug at kunne anvise et nyt økologisk produktionssystem med en mere robust økonomi, mindre klimabelastning samt større biodiversitet.

Formål

Projektets formål er ved agerskovbrug at kunne anvise et nyt økologisk produktionssystem med en mere robust økonomi, mindre klimabelastning samt større biodiversitet. Projektet bygger videre på resultater fra pro-jekteterne InTRÆgrer og InTRÆgrer 2.0, som gennemføres i 2018 og 2019. Som følge af projektets resulta-ter og formidlingsindsats forventes det, at et betydeligt antal økologiske landmænd vil integrere træer/buske i deres produktion til gavn for samfundet, biodiversiteten og det globale klima. Et landbrugssystem, som tager udgangspunkt i agerskovbruget vil i højere grad leve op til forbrugernes forventninger om en bæredygtig fø-devareproduktion, hvilket potentielt kan styrke produkternes markedsposition

Forventede effekter

Som følge af projektets resultater og formidlingsindsats forventes det, at et betydeligt antal økologiske landmænd vil integrere træer/buske i deres produktion til gavn for samfundet, biodiversiteten og det globale klima. Et landbrugssystem, som tager udgangspunkt i agerskovbruget vil i højere grad leve op til forbrugernes forventninger om en bæredygtig fødevareproduktion, hvilket potentielt kan styrke produkternes markedsposition

Aktiviteter

Projektet er inddelt i tre arbejdspakker (AP1-3), som vil generere og formidle viden, der anviser veje til inte-gration af træer og buske i den økologiske produktion med økonomiske, klima- og biodiversitetsmæssige ge-vinster. I AP1 videreføres arbejdet med værterne fra de to foregående projekter for at følge og formidle resul-tater fra de etablerede systemer. Arbejdspakke 2 indbefatter netværksetablering, kortlægning af eksisterende SL samt formidling af praktiske erfaringer med SL i Danmark, mens AP3 fokuserer på afsætningskanaler og – strategier for SL-produkter.

Arbejdspakke 1: Opfølgning og opsamling af erfaringer fra etablerede skovlandbrugsværter

  1. Løbende opfølgning på etablerede SL, herunder eventuel opdatering af hegning og øvrigt vedligehold.

Arbejdspakke 2: Netværksetablering, kortlægning af eksisterende SL og formidling af praktiske erfaringer

  1. Kortlægning af eksisterende SL i Danmark
  2. Etablering af en platform til interaktion og kommunikation. Platformen kobles til nystartet netværks-gruppe for SL på Facebook, og der deles 20 opslag i gruppen
  3. Et netværksmøde for etablerede SL-praktikere og interesserede landmænd
  4. Åbent-hus-arrangementer hos etablerede SL-praktikere
  5. Udarbejdelse af tre faktaark om SL (målgruppe: landmænd)
  6. Udarbejdelse af tre videoer omhandlende praktiske erfaringer med SL (målgruppe: landmænd)
  7. Formidling af produktionsformen på kongresser (bl.a. Agromek)
  8. To faglige artikler i relevante tidsskrifter

Arbejdspakke 3: Afsætningsfremme af skovlandbrugsprodukter

  1. Videreudvikling af strategi for SL-produkter til konsum, herunder formidling af produktionsformens fordele til forbrugere
  2. Kortlægning af afsætningskanaler for SL-produkter
  3. Udarbejdelse af storytelling for produktionsformen og udvikling af skabelon for formidling af produk-ternes merværdi
  4. Udarbejdelse af et faktaark om SL (målgruppe: foodservicesektor/forbrugere)
  5. Udarbejdelse af to videoer om SL og produkternes merværdi til aftagere af SL-produkter

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Kortlægning af eksisterende skovlandbrugssystemer i Danmark

Platform for interaktion i Skovlandbrugsnetværk

Skovlandbrugsnetværk

Film

Kødkvæg, havtorn og biodiversitet hos Bent Rasmussen, Rydalsgaard

I filmen rådgiver Mette Kronborg og Bent Rasmussen om etablering af et skovlandbrugssystem med bælter af havtorn for at øge naturindholdet og give læ for gårdens økologiske anguskvæg.

Mælkeproduktion og fodertræer hos Mads Helms, Sommerbjerg

Skovlandbruger Mads Helms fortæller om sit skovlandbrugssystem med økologiske malkekvæg, mens Mette Kronborg og Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening, deler viden og råd om skovlandbrug som en del af løsningen på landbrugets klimaudfordring, kulstofbinding, artsvalg, foderværdi og kvægs velfærd i et skovlandbrugssystem.

Skovlandbrug: regler og tilskud ifm. etablering

Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, fortæller om rammer og regler for at opnå tilskud til skovlandbrugssystemer og kommer bl.a. omkring økologisk arealtilskud, grundbetaling, frugt- og bærlisten, lavskovslisten, arter og artsantal pr hektar og giver råd om, hvordan flere landmænd kan opnå tilskud til etablering af træer og buske på deres dyrkningsareal.

Planteavl og frugttræer hos Bjarne Larsen, Forum Østergaard

Skovlandbruger Bjarne Larsen fortæller om design og tankerne bag sit skovlandbrugssystem bestående af rækker af frugttræer og planteavl. Hanne Lindhardt, Gartnerirådgivningen, og Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, deler viden om hhv. beskæring af frugttræerne og systemets potentiale til at opbygge kulstof.

 

Beskæring af frugttræer

Hanne Lindhardt, Gartnerirådgivningen er på besøg hos skovlandbruger Bjarne Larsen, Forum Østergaard, og giver her gode råd og vejledning ift. hvordan frugttræer skal beskæres for at opnå en optimal produktion.

Live-event hos skovlandbruger Mads Helms

Kom med på tur i Mads Helms skovlandbrugssystem og hør, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis med malkekøer og fodertræer. Bliv klogere på udfordringer og fordele i produktionssystemet, hør om rammer, regler og dyrevelfærd og få nye vinkler på skovlandbrug som produktionsgren og som en del af løsningen på landbrugssektorens klima- og biodiversitetsudfordringer.

Netværksmøder og åbent hus

Netværksmøde d. 26 maj 2020 hos skovlandbruger Mads Helms med fokus på etablering og drift af skovlandbrug samt udfordringer og fordele i skovlandbrugssystem med malkekøer og fodertræer både nu og fremadrettet.

Netværksmøde d. 27. august 2020 hos skovlandbruger Bent Rasmussen om etabering og drift af skovlandbrugssystem med anguskvæg, bærbuske og frugttræer.

Projektperiode

1. januar 2020 - 31. december 2020

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.