Klimalandmand – værktøj til klimahandling på bedriften

Projektets formål er at udvikle et klimaværktøj, KLIMALANDMAND, som er validt, operationelt og i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning. Klimaværktøjet danner grundlag for at udarbejde en hand-lingsplan for bedriften ud fra hvilken, landmanden kan træffe konkrete og klimavenlige valg for sin bedrift.

Formål

Projektets formål er at udvikle et klimaværktøj, KLIMALANDMAND, som er validt, operationelt og i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning. Klimaværktøjet danner grundlag for at udarbejde en hand-lingsplan for bedriften ud fra hvilken, landmanden kan træffe konkrete og klimavenlige valg for sin bedrift.

Forventede effekter

Klimaværktøjet kan medvirke til at synliggøre mulige tiltag til reduktion af drivhusgasser i den økologiske landbrugsproduktion. Anvendes klimaværktøjet til optimering og fremme af en mere klimavenlig driftspraksis vil det nedsætte klimabelastningen af fødevareproduktionen til gavn for samfundet og det globale klima og i overensstemmelse med forbrugernes forventninger.

Aktiviteter

Der indsamles og systematiseres viden om emissionskilder, deres emissionsfaktorer samt klimatiltag og disses reduktionspotentiale. Denne viden danner grundlag for udviklingen af klimaværktøjet KLIMALANDMAND til økologiske mælkeproducenter og planteavlere. Klimaværktøjet vil estimere drivhusgasudledningen pr. produceret enhed, f.eks. pr. kg mælk eller afgrøde, og giver en indsigt i bedriftens klimaaftryk på følgende hovedområder: 1) energiforbrug og -produktion, 2) metanudledning, 3) lattergasudledning og 4) kulstofopbygning. Værktøjet er baseret på livscyklusprincippet og tager alle emissionsparametre i betragtning. Indhold, struktur og systemtilgang i klimaværktøjet udvikles i samarbejde med eksperter på landbrugs- og klimaområdet for at sikre inddragelse af eksisterende viden samt forankring af værktøjet i hele den økologisk produktion. Der udarbejdes en handlingsplan for videreudvikling af KLIMALANDMAND, målrettet økologiske kødkvægs-, fjerkræ- og svinebedrifter. Projektets resultater udbredes med en bred formidlingsindsats.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres løbende her på siden.

Præsentationer fra Klimakonference og -workshop

Projektperiode

1. januar 2019 - 31. december 2020

Organisering

Projektet gennemføres i samarbejde med SEGES Økologi. Ressourcepersoner med klimafaglig viden i landbrugssektoren fra DCE og DCA ved Aarhus Universitet, Klimarådet og Økologirådgivning Danmark samt et landmandspanel bidrager til vidensopbygning, strukturering af og retning for klimaværktøjet.

Projektstøtte

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Fonden for Økologisk Landbrug.