Franske køer skal æde løv

Frankrigs nationale institut for landbrugsforskning, INRA, forsker i skovlandbrug med en særlig vinkel: træer, hvis løv kan anvendes som foder til malkekvæg.

På forskningscentret uden for Poitiers i det vestlige Frankrig vokser fodertræer i forskellige højder: stævnede træer - nogle med slyngplanter, småbuske, høje træer - og mellem trærækkerne finder man et meget varieret marksædskifte. Landbruget består af 90 hektar, hvoraf 12 ha udgøres af skovlandbrug med i gennemsnit 340 træer pr. hektar. Systemet understøtter 72 malkekøer med opdræt. De uvandede skovlandbrugssystemer blev etableret som middel mod klimaforandringer, men er også en måde at tilpasse landbruget til et mere uforudsigeligt klima.

- De seneste år har vi haft problemer med udpræget tørke og dermed begrænset græsvækst om sommeren og store mængder nedbør om vinteren. Det kalder på andre og mere tørkerobuste foderafgrøder, som eksempelvis træer og deres løv, forklarer Sandra Novak, der leder afdelingen for drøvtyggere, fodring og miljø.

Krydsningskøer græsser året rundt

Afgrøderne, som dyrkes mellem træerne, består af tørketolerante arter som f.eks. sorghum. Ligeledes er der kvælstoffikserende afgrøder samt en høj andel af græs i sædskiftet, så køerne selv kan hente mest muligt af foderet på marken. Dyrene henter om foråret alt foder på marken, sommer og efterår ca. halvdelen, og om vinteren 25 procent. Køerne æder både direkte fra træerne, når disse er gamle nok - ca. syv år, og
fodres med høstet løv. INRA har lavet flere forsøg med de forskellige træarters foderværdi.

- Morbær, ask, el og lind har tilstrækkelig høj fordøjelighed og næringsindhold til at indgå i malkekøernes foderplan. El udmærker sig særligt ved at have flere grønne blade om efteråret end eksempelvis morbær og kan dermed bidrage med mere foder på den årstid, fortæller Sandra Novak. Vigtigst er dog, at systemet er alsidigt, så det tilgodeser fodringsbehovet hele året.

Færre kælvninger og ældre køer er bedre for klimaet

Klimahensynet kommer også til udtryk andre steder i produktionen end i marken. For at bruge ressourcerne på den mest optimale måde, har køerne en længere laktationsperiode. I praksis går der i gennemsnit ca. 18 måneder mellem hver kælvning mod normalt 12 måneder. Det indebærer, at der er brug for færre opdræt til foryngelse af besætningen, hvilket sparer foder og mindsker metanudledningen, men faktisk har strategien også vist sig at føre til mere holdbare køer, der nedbringer behovet for ungdyr yderligere.

Kulstofopbygning i systemet

Kulstofopbygning i systemet er 4,6 ton kulstof pr. år eller 16,8 ton CO2 pr. år, beregnet ud fra den øgede kulstofopbygning i systemet over jorden efter tilplantning.

Naturværdi

Morbær, el, ask og lind har alle en moderat til høj indvirkning på antallet af insektarter og er kombineret med forskellige klatreplanter,der supplerer fødeudbuddet. Træbeplantningerne er afhegnet fra de øvrige markarealer indtil træerne er robuste nok til at kunne tåle husdyrene. Til den tid vil der være et større potentiale i dyrenes slid og afføring på de permanente arealer.

Læs mere i Skovlandbrug - et inspirationskatalog

Læs mere i Skovlandbrug - et inspirationskatalog, som er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet InTRÆgrer – Integration af træer i økologisk landbrug. I kataloget finder du inspiration fra forskellige skovlandbrugssystemer, information om regler for tilskud og støtte til træer og buske i markfladen og erfaringer og råd fra erfarne og innovative praktikere, både i og uden for Danmark. Kataloget og projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Læs Skovlandbrug - et inspirationskatalog