Træer for klima og velfærd

Katrinelunden er en oase for dyr og mennesker. Træer skal spille en stigende rolle i gårdens produktion.

Gæs og en lille flok sortbrogede velfærdsgrise er kernen i Katrinelundens 6 hektar store skovlandbrug ved Sorø. De stortrives i gårdens græsningsenge og skov og bidrager til indtrykket af den økologiske perle i landskabet, Rikke Haugaard og Niels Bjerregård sat sig for at skabe. Her er masser af dyre- og fugleliv, og nu skal diversiteten udbygges med endnu flere træer – træer, der bærer frugt og kan bruges til foder.

- Vi vil gerne opbygge et ekstensivt drevet selvforsyningsbrug og har hentet inspiration både herhjemme og i udlandet til, hvordan vi kan indrette det, fortæller Rikke Haugaard. De to fritidslandmænd prøver at indtænke hensyn til naturen og til både vilde dyr og gårdens grise og gæs samtidig med, at de håndterer klimaforandringernes konsekvenser.

Fodertræer i grisefoldene

- Vi plantede de første træer i 2016, 38 æbletræer og 18 blommetræer, og planen er at fortsætte med fodertræer som eg, valnød, kastanje, spiselig tjørn og hyld, som kan supplere foderet til grise og fjerkræ, forklarer Rikke. Træerne bliver plantet i allerede etablerede billebanker mellem markerne, dvs. små volde med vilde planter, der adskiller græsningsfoldene. Det bliver de for at undgå, at rødderne drukner. Omvendt skal det i tørre år være muligt at vande træerne. Det samtænkes med vanding til dyrene i èt system. Træerne giver med tiden frugt og nødder til grisene og skaber desuden skygge. Dyrenes Beskyttelse har givet tilskud til træerne, fordi Niels og Rikkes grise bliver solgt under DB’s mærke Velfærdsdelikatesser.

Velfærdsdelikatesser og frugtsalg

Grisekødet afsættes som velfærdsdelikatesser til restauranter og private via internettet. Økonomien i frugttræerne forventer Rikke vil være positiv, mens omkostningerne til fodertræerne skal hentes hjem gennem dyreholdet, og det er ikke umiddelbart nemt, da grisene i forvejen er en omkostningsfuld produktion. Der er dog forskellige muligheder for at skabe merværdi, for eksempel gennem forarbejdning af kød og skind.

- Det kunne være lufttørrede skinker, som vi eksperimenterer med i år, men også skindene som vi får garvet på Møn, fortæller Rikke Haugaard. I begge tilfælde er de gamle landracegrise et godt udgangspunkt for interessante produkter.

Kulstofopbygning i systemet

Estimeret kulstofopbygning i systemet er 91 kg kulstof pr. år eller 334 kg CO2 pr. år, beregnet ud fra den øgede kulstofopbygning over jorden i systemet efter træplantning.

Naturværdi

Dyr ude hele året, frahegning af træer, æble og eg. Katrinelunden bruger urter, som giver føde til bestøvere. Der går dyr på arealerne året rundt, hvilket giver en kontinuerlig tilførsel af stor lort til bl.a. gødningsbiller. Både æble og blomme giver gennem blomstring føde til vilde bestøvere. Eg har op mod 1.000 insektarter tilknyttet. Træerne er frahegnet dyrefoldene, hvilket understøtter, at en naturlig planteflora med tiden kan indfinde sig.

Økonomi

Det har ikke været muligt at regne dækningsbidrag. For at øge rentabiliteten for systemet skal fokus fremadrettet være på; 1) en rationalisering af produktionsdesign og arbejdsgange, 2) en analyse af ressourceudnyttelse kontra indtjening, for at skabe overblik over, hvilke produktgrupper, som er mest rentable, 3) derligere forarbejdning af produkter.

Læs mere i Skovlandbrug - et inspirationskatalog

Læs mere i Skovlandbrug - et inspirationskatalog, som er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet InTRÆgrer – Integration af træer i økologisk landbrug. I kataloget finder du inspiration fra forskellige skovlandbrugssystemer, information om regler for tilskud og støtte til træer og buske i markfladen og erfaringer og råd fra erfarne og innovative praktikere, både i og uden for Danmark. Kataloget og projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Læs Skovlandbrug - et inspirationskatalog