Bær og kødkvæg i naturpræget landskab

Claus Rasmussen driver sammen med sine søskende fritidslandbruget Rydalsgaard med 50 ha og en produktion af økologisk kødkvæg i kombination med naturpleje. Gården er beliggende i kuperet terræn en kilometer fra Randers Fjord. På Rydalsgaard vil de gerne udvikle et landbrug, hvor produktionen integreres i landskabet, og hvor der tages hensyn til den vilde flora og fauna.

I efteråret 2019 planter Rydalsgaard primært havtorn på et to hektar stort areal, der i øvrigt anvendes til dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder som græs og korn. Målet er et skovlandbrug, der tilgodeser de græssende dyr og samtidig kan give et høstudbytte af bær.

Plantetal og design

Der plantes i alt 590 havtornbuske, 41 kræger (gammel blommesort) og 27 slåenbuske i fem enkeltrækker, der hver er fire meter brede. Dyrkningsarealerne mellem rækkerne er 25 meter brede. Det tilplantede areal udgør ca. 0,4 ha med et arbejdsareal på fem meter der går langs den tværgående række, som tillader nem adgang til arealet med afgrøder mellem bærrækkerne. I tillæg er der et arbejdsareal på hver side af havtornene, ud mod naboafgrøden på to meter fra centrum af stammen. Markerne i dette design har form som ’hænder’, hvor fingrene fletter sig ind mellem hinanden.

Arter og sorter

De valgte sorter af havtorn er: Rus, Sol, Torun, Klara, Karl (han). Hvilke effekter forventer du af træerne og buskene - og hvilken er vigtigst? Produktionen af bær egner sig til salg til konsum, men først og fremmest gør vi ejendommen mere interessant for os selv. Der bliver mere afveksling og dynamik, og de naturelementer, vi i forvejen har, bliver bundet bedre sammen. Samtidig vil træerne og buskene binde vigtigt kulstof.

Vi har spurgt Claus:

Hvilke forbehold og bekymringer har du?

Renholdelsen. Jeg ved, hvor langsomt buskene vokser, og hvor meget arbejde der er i opgaven, så jeg skal lige overveje, hvad det koster at betale sig fra det arbejde. Jeg er ikke begejstret for lige rækker af buske. Det stikker ud i forhold til landskabet, men det er nødvendigt, når vi skal dyrke afgrøder mellem rækkerne. Forhåbentlig hjælper det, at vi blander andre arter ind mellem havtornene.

Ser du perspektiver i skovlandbrug for landbrugssektoren som helhed?

Samproduktion og synergi er generelt positivt, men vinder konceptet udbredelse, vil det føre til en markant ændring af det åbne landskab. Det kan jeg godt være bekymret for. Jeg er en af dem, der synes, at alt for mange høje ensartede læhegn skæmmer landskabet.

Læs mere i Skovlandbrug - en guide

Læs mere i Skovlandbrug - en guide, som er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet InTRÆgrer 2.0 – Integration af træer i økologisk landbrug. I guiden kan du bl.a. læse om tre landmænd, som har etableret skovlandbrug på deres marker. Hver case er præsenteret med fakta om det etablerede skovlandbrugssystem, en infografik, der viser systemet, en artikel om landmandens tanker i opstartsfasen, dyrkningsvejledninger og en beskrivelse af baseline og fremtidige effekter for produktionsøkonomi, kulstof-lagring og naturværdi. Guiden indeholder desuden en gennemgang af de aktuelle muligheder for tilskud og støtte til skovlandbrug, en grafik med de overvejelser du bør gøre dig, inden du springer ud som skovlandbruger, samt information omkring et etableret dansk skovlandbrugsnetværk. Læs guiden her

InTRÆgrer 2.0 og produktionen af Skovlandbrug - en guide er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.