Sommerbjerg

Mads Helms driver Sommerbjerg mellem Silkeborg og Herning, en økologisk mælkeproduktionsgård med ca. 800 malkekøer og lige så mange hektar jord. På Sommerbjerg vil Mads Helms gerne plante træer til fordel for både dyr, klima og natur.

I efteråret 2019 har Mads Helms plantet hvid- og energipil, rødel og et mindre antal morbærtræer på en 3,4 ha stor mark, der ligger tæt på produktionsbygningerne.

Plantetal og design

Der er plantet i alt 1.153 træer i ni enkeltrækker samt 1.976 træer i tæt plantning i en kile i et hjørne af marken. Det tilplantede areal er 0,6 ha. Kilebeplantningen skal bl.a. være et areal, hvorfra der kan høstes løvmateriale til foder. Kilen består overvejende af hvidpil og rødel. Alle tre arter er repræsenteret i hver af de ni rækker. De ni rækker udgøres af en tredjedel hvidpil, en tredjedel energipil og en tredjedel rødel suppleret med nogle enkelte hvid morbær i to af rækkerne. Træerne er ikke blandet i de enkelte rækker men står i blokke à 41-46 stk. i hver blok. Mellem trærækkerne skal der dyrkes korn og græs i en rotation, der følger gårdens sædvanlige sædskifte. Når der er græs på arealet, vil kvæget med tiden kunne afgræsse træerne, og i andre år vil der kunne høstes løv til foder. Der planlægges at flise en andel af veddet til strøelsesmateriale. Banerne mellem trærækkerne er 12 meter brede, hvilket er afstemt med arbejdsbredden på gårdens maskiner og redskaber. I den østlige side af arealet etableres der en drivvej på 48 meter afgrænset til begge sider af træer.

Arter og sorter

Der er valgt arter, som er kendt for at være velegnet som kvægfoder. Arterne der plantes er rødel, hvidpil og energipil af sorterne Tordis og Inger. Desuden er der plantet 30 stk. hvid morbær.

Tilskud

For at opretholde grundbetaling og økologisk arealtilskud til markafgrøder må der højst være 100 træer pr. ha. For at opnå grundbetaling og økologitilskud til energiafgrøder skal der mindst være 8000 træer/ha. Antallet af træer korresponderer ikke med disse krav. I stedet laves en praksis, hvor marken opdeles i hhv. en vedplantedel og en markafgrødedel ved indberetning og dermed kan der opnås tilskud til sidstnævnte. Systemet udfordrer altså den traditionelle opfattelse af marker som større, ensartede flader uden et træantal der overstiger 100 træer pr. ha. Generelt er der et problem, når det kommer til plantning af velegnede fodertræer på omdriftsarealer, og man skal derfor tænke sig godt om før man kaster sig ud i dette.

Vi har spurgt Mads:

Hvilke effekter forventer du af træerne og hvilke er vigtigst?

Den umiddelbare effekt vil være bedre dyrevelfærd, når kvæget har adgang til skygge og læ på marken. Desuden forventer jeg en positiv effekt på biodiversitet og en klimaeffekt, når træerne binder mere kulstof. Klimaeffekten er vigtig for mig, da kvægbedrifter har en særlig udfordring på dette punkt.

Hvilke forbehold og bekymringer har du?

Jeg ved af erfaring, at træer og dræn fungerer rigtig dårligt sammen. Spørgsmålet er derfor, om vi kan etablere et system, hvor træerne ikke ødelægger drænene – eller hvor drænene ligefrem bliver overflødige, fordi træerne har en drænende effekt i systemet. Jeg er desuden spændt på, om det medfører mere arbejde at integrere træer i driften.

Ser du perspektiver i skovlandbrug for landbrugssektoren som helhed?

Hvis vi kan få det til at virke, kan vi som branche levere på mange af de parametre, vi som økologer har ambitioner om at ville levere på, og som omverdenen forventer af os, at vi leverer på, nemlig dyrevelfærd, klima og natur.

Læs mere i Skovlandbrug - en guide

Læs mere i Skovlandbrug - en guide, som er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projektet InTRÆgrer 2.0 – Integration af træer i økologisk landbrug. I guiden kan du bl.a. læse om tre landmænd, som har etableret skovlandbrug på deres marker. Hver case er præsenteret med fakta om det etablerede skovlandbrugssystem, en infografik, der viser systemet, en artikel om landmandens tanker i opstartsfasen, dyrkningsvejledninger og en beskrivelse af baseline og fremtidige effekter for produktionsøkonomi, kulstof-lagring og naturværdi. Guiden indeholder desuden en gennemgang af de aktuelle muligheder for tilskud og støtte til skovlandbrug, en grafik med de overvejelser du bør gøre dig, inden du springer ud som skovlandbruger, samt information omkring et etableret dansk skovlandbrugsnetværk. Læs guiden her

InTRÆgrer 2.0 og produktionen af Skovlandbrug - en guide er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.