Medarbejder valgt til bestyrelsen i IFOAM EU

I forbindelse med den 10. EU Økokongres i Amsterdam var der mandag valg til IFOAM EU’s bestyrelse. Sybille Kyed, der til daglig er fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening blev valgt til bestyrelsen.

IFOAM EU repræsenterer 110 økologiske medlemsorganisationer i de 28 EU-lande. Mandag var der generalforsamling i Amsterdam i forbindelse med den 10. EU Økokongres, og her blev Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening valgt ind i bestyrelsen. Hun ser frem til at tage fat på arbejdet.

- Jeg er glad for valget. Jeg vil arbejde for, at europæisk økologi kan favne de meget forskellige situationer, vi står med, når vi ser ud over EU. At økologerne generobrer ejerskab til økologireglerne, og at IFOAM EU fremstår ambitiøs, visionær samtidigt med, at vi udvikler kloge og realistiske løsninger, der forener mange forskelligartede hensyn. Det er mål som vi skal bruge i det igangværende arbejde med økologiforordningen og i forberedelsen af den næste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, som vi allerede nu har taget fat på, siger Sybille Kyed.

Den nyes bestyrelse i IFOAM EU ser ud som følger:

President: Christopher Stopes, EcoS Consultancy, United Kingdom

Vice President for Regulation: Sabine Eigenschink, Austria Bio Garantie, Austria

Vice President for Policy: Jan Plagge, Bioland, Germany

Treasurer: Bavo van den Idsert, Bionext, the Netherlands

And:

Évelyne Alcázar Marín, Ecovalia, Spain

Sylvie Dulong, Fédération Nationale d’Agriculture Biologique, France

Thomas Fertl, BioAustria, Austria

Sybille Kyed, Organic Denmark, Denmark

Jiri Lehejcek, Czech Technology Platform for Organic Agriculture, Czech Republic

Uddrag fra Twitter