Øgro – ny gødning til økologer

Daka lancerer nyt gødningssortiment til økologiske landmænd under navnet Øgro, der er baseret på organiske næringsstoffer i form af kødbenmel og børstemel fra danske landbrug.

Daka Denmark, der håndterer animalske og organiske restprodukter og udnytter ressourcerne i forskellig form, er klar med et bredere gødningssortiment til økologiske planteavlere – kaldet Øgro.

- Daka Denmark råder over Danmarks største mængde af næringsstoffer egnet til recirkulering i det økologiske landbrug, og vi mener derfor, at vi er en vigtig del af en bæredygtig vækst indenfor økologien. Det kan nemlig lade sig gøre at producerer store mængder af recirkulerede næringsstoffer, af de biprodukter, der allerede findes i det danske landbrug. Ved at genanvende disse biprodukter fra landbruget, i landbruget, får man lukket kredsløbet og genanvendt værdifulde næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Øgro er et bilag 1 gødningsprodukt i økologiforordningen og kan anvendes i op til 50kg udnyttet N.