Danmarks Statistik korrigerer – økosalget i 2015 og 2016 opjusteres med 1,3 mia. kroner

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark i 2015 og 2016. Tallet for 2015 opjusteres med 0,6 mia. kroner og 2016-tallet med 0,7 mia. kroner. Dermed udgjorde økologien mere end 10 procent af fødevaresalget i 2016.

Detailomsætningen af økologiske fødevarer i 2015 og 2016 var større end hidtil antaget. Danmarks Statistik har modtaget rettede virksomhedsindberetninger, som betyder, at den samlede omsætning er opjusteret fra 7,0 mia. kr. til 7,6 mia. kr. for 2015 og fra 8,0 mia. kr. til 8,7 mia. kr. i 2016. Dermed var andelen af økologiske fødevarer i danskernes indkøbskurve i 2016 i virkeligheden ikke 9,7 procent som først antaget, men i stedet 10,4 procent.

Man kan se flere detaljer i de nye tal fra Danmarks Statistik her.

Nedenstående ses en opdateret oversigt over salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen.