Kalvene får nyt græs hver dag

Onsdag var omkring 20 mennesker samlet på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding for at høre og se, om rotationsafgræsning er vejen til trivelige kalve på græs.

Kan intensiv rotationsafgræsning sikre sundhed, velfærd og tilvækst hos små kalve på græs? Det er der naturligvis ikke et enkelt svar på, men for at blive klogere på spørgsmålet og adressere det problem, at små økologiske kalve på græs ikke altid trives, inviterede Økologisk Landsforening forleden til møde om emnet i projektet Afgræsning med kalve uden parasitter.

Marie Pedersen, Søgård, er en af fire landmænd, der deltager i projektet, og onsdag mødtes omkring 20 kalveinteresserede landmænd og rådgivere for at gøre status og høre om resultaterne.

Marie Petersen er ikke i tvivl om, at den holistiske tilgang, som også anvendes i ko-afgræsningen, er interessant. Hun eksperimenterer på tredje år med et afgræsningssystem til kalvene, hvor de dagligt får en ny stribe græs. Kalvene kommer ud i hytter på græsmarken allerede, når de er få uger gamle, og bliver derfor også mælkefodret ude.  

Ifølge Marie Pedersen tager det dagligt 2,5 timer at flytte tråd, fodre og i det hele taget passe de ca. 45 kalve, der pt. går på kalvemarken. Hertil kommer planlægningen af afgræsning og tilpasning af systemet efter vejr, klima og græsvækst. Det er altså ikke en metode, der sparer tid i en travl hverdag, men det opvejes så rigeligt på andre konti, konstaterer Marie:

- Vi døjer med Corona-virus og har tidligere prøvet at miste op mod 20 procent af kalvene, så jeg vil hellere bruge nogle timer på at passe raske kalve, end det modsatte, siger hun.

- Syge og døde kalve koster en masse negativ energi. Når man passer raske kalve, er det positiv energi, man bruger, siger hun.

De yngste kalve vænnes til strømførende tråd.

 

Kalvene kommer på græs allerede, når de er 1-2 uger gamle, og mælkefodres fra denne sutte-tønde.