VIDEO: Træer, dyrevelfærd og recirkulering

85 hektar pile- og poppeltræer giver grisene skygge og samler næringsstoffer i fare- og fravænningsmarker på Ulvehøjgård ved Brørup.

Brian Holm plantede i 2009 de første piletræer for at give sine grise bedre velfærd på marken. I videoen fortæller han hvorfor, han er blevet ved med at plante, så der i dag er skyggetræer på 85 hektar. Pil er skiftet ud med poppel, og flere gange om året høster han flis af træerne og serverer den for slagtesvinene på stald, der er vilde med at rode, undersøge og æde af den. På den måde skaber træerne velfærd flere gange. Videoen er produceret af Økologisk Landsforening i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Musik: www.bensound.com.

 

Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg projektets hjemmeside.