Valgguide - meld dig til repræsentantskabets fritvalgspladser

Af Louise Køster og Sten Dissing

Vision Og Mission

Jeg vil gerne stille op til repræsentantskabet

Vi er glade for, at du gerne vil byde ind i det demokratiske arbejde i Økologisk Landsforening. Indsatsen fra dig og andre dedikerede medlemmer er helt afgørende for, at vores forening kan sikre bedre og mere økologi i fremtiden. På Økologisk Generalforsamling vælges der 6 kandidater til repræsentantskabet. Disse pladser er de såkaldte "fritvalgspladser". Alle medlemmer af Økologisk Landsforening, uanset tilhørende medlemsgruppe, kan melde sig som kandidat til disse pladser. Afstemningen om disse pladser foregår på Generalforsamlingen d. 3. marts 2023. Alle medlemsgrupper (Dog ikke Øko-Venner) kan stille op til disse pladser (Dvs: Landmænd, Virksomheder, Personlige, Køkkener, Tilknyttet erhverv og interesse medlemmer)

Overvejelser du kan gøre dig

Det kræver tid at være medlem af repræsentantskabet. Der vil være to fysiske møder om året og der kan være online-møder ud over det. Til hvert møde vil der være vigtige bilag, som du skal læse og sætte dig ind i således, at du kan bidrage aktivt til drøftelser og debat, når du mødes med de andre i repræsentantskabet.

Du kan også overveje, hvad det er du lige præcis kan byde ind med som er unikt.

Det kan være, at du har erfaring fra andre repræsentantskaber. Det kan være, at du har en helt særlig indsigt i et fagligt område. Det kan være, at du har et samfundsøkonomisk blik og det kan også være, at du er helt unik til at skabe gode rum for samtaler og fællesskabsprocesser.

Sådan kan du lave godt valgmateriale

Du har besluttet dig for at stille op til repræsentantskabet og du ved, at der er nogen i foreningen, der kender dig og det du står for, men der er helt givet også nogen, der ikke gør. For at du kan komme ud med dit budskab og de mærkesager, som du vil arbejde for, så er det vigtigt, at du fortæller medlemmerne om det. Du kan promovere dit kandidatur på flere måder:

  • Du kan lave en kort video, som du ligger op på din egen Facebook, Youtube eller Instagram. Derefter kan du linke til videoen i din præsentation, så alle kan se den.
  • Du kan lave en skriftlig præsentation af dig selv, som bliver lagt på her på hjemmesiden.

Når du skal melde dit kandidatur, har vi brug for lidt oplysninger om dig. I en mail skal du skrive:

Dit navn:

Hvilken medlemsgruppe du tilhører:

En kort præsentation af dig: Hvem er du, hvorfor skal du vælges til repræsentantskabet og hvad kan du bidrage med? (Teksten må maksimalt fylde 1000 tegn inkl. mellemrum) - teksten bliver lagt op her på hjemmesiden, så tænk over hvordan du bedst muligt vil præsentere dig overfor vores medlemmer:

Din e-mail:

Dit telefonnummer:

Et billede i høj opløsning, som vi kan bruge til din præsentation:

Vedhæft derudover et billede, som vi må bruge i forbindelse med, at vi ligger din præsentation op på hjemmesiden. Sørg for at billedet er i høj opløsning - så ser det bedre ud på vores hjemmeside.

Alle oplysninger sendes til Charlotte Glavind Bülow på cgb@okologi.dk.

OBS: Sidste frist for at melde sig som kandidat til fritvalgspladserne er t.o.m. den 24. februar 2023 jf. foreningens gældende vedtæger - § 6 Vedtægter - Økologisk Landsforening (okologi.dk). Afstemningen til de 6 fritvalgspladser vil finde sted på Økologisk Landsforenings Generalforsamling d. 3 marts i Horsens.

Når du har meldt dit kandidatur, vil du få tilsendt yderligere oplysninger om hvad du skal gøre derefter. Har du spørgsmål til repræsentantskabet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Glavind Bülow på cgb@okologi.dk eller på tlf. +45 25 42 93 22.

Luk (Esc)