Høringssvar til revideret husdyrgødningsbekendtgørelse

Økologisk Landsforening takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi afgiver høringssvar med fokus på tilbagetrækning af byggebladene for henholdsvis ammekøer, ungdyr m.v. samt får og geder til mælke- og kødproduktion og den ny regulering indført som en del heraf.

Overordnede kommentarer

Fagligt grundlag

Økologisk Landsforening mener ikke, at det faglige grundlag bag den ny regulering for hold af dyr på dybstrøelse i stalde uden fast bund er tilstrækkeligt.

I rapporten fra Teknologisk Institut, der ifølge det medsendte høringsbrev danner baggrund for den ny regulering, står for det første skrevet, at der indgår resultater fra ”1 besætning med geder, 2 besætninger med får og 8 besætninger med kvæg, hvoraf de 2 stalde udelukkende var med kvier” (1). Der indgår prøver fra 2 stalde med kvier af malkerace og 1 stald med malkegeder i undersøgelsen, og det ser ud fra resultaterne ud til, at der er en betydeligt større udledning fra disse stalde end fra undersøgelsens øvrige stalde.

Det fremgår endvidere, at man ikke kan se noget klart billede af betydningen af den geografiske placering/jordtype samt, at de store forskelle i dyreart og driftspraksis gør, at ”det er umuligt at drage sikre konklusioner vedr. en enkelt parameter” (2)

Endelig skriver rapportens forfattere, at ”der er behov for yderligere undersøgelser af mobile stalde til naturpleje og anden ekstensiv drift, hvis man vil have et mere sikkert billede af kvælstofbelastningen under forskellige forhold, og sådanne undersøgelser burde også omfatte undersøgelse af jord og afstrømning fra områder, hvor der tildeles foder, idet dyrene opholder sig mere her end i læskure.” (3)

Økologisk Landsforening finder, at det ud fra rapporten står meget klart, at med det meget lille antal undersøgte enheder og usikre konklusioner fra de få antal undersøgte enheder, så er der ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at kunne lave markante ændringer i muligheder for dyrehold med eller uden fast bund set i forhold til ammekøer med tilhørende opdræt og slagtekalve, geder, får og heste.

Økologisk Landsforening foreslår, at

• Miljøministeriet bør igangsætte yderligere undersøgelser, som i dybden analyserer,
  • hvilken betydning placering/jordtype har for nedsivning og udvaskning af næringsstoffer fra dyrehold i dybstrøelse uden fast bund og afløb – både i blivende og mobile stalde
  • hvorfor der ifølge undersøgelsen fra Teknologisk institut er stalde med lavt niveau af nedsivning og stalde af samme karakter med højt niveau af nedsivning. Er det for eksempel en bestemt praksis, som udgør årsagen, og kan denne praksis danne grundlag for ny regulering?
  • hvorfor de højeste niveauer af nedsivning ses under lakterende husdyrarter, det vil sige malkekvægskvier og malkegeder? Det kunne for eksempel tænkes at de lakterende dyr har et meget højere foder og væskeforbrug? Det kan være en mulighed, at reguleringen på baggrund af yderligere undersøgelser vil kunne indrettes således, at der fortsat kan etableres stald uden fast bund, såfremt staldene kun bruges til dyrearter til kødproduktion.

Hvis tilbagetrækningen af byggebladene og den nye regulering gennemføres med ikrafttrædelsesdato 1. januar 2022, bør det som minimum indskrives en paragraf i bekendtgørelsen eller på anden vis offentligt tilkendegives, at Miljøministeriet vil foretage yderligere undersøgelser for at sikre det faglige grundlag.

Bekymring om muligheder for ekstensivt landbrug

Økologisk Landsforening er samtidig overordnet set bekymret for, at den ny regulering, som der i udkastet til denne revideret bekendtgørelse lægges op til, vil presse udviklingen inden for landbruget hen imod mere intensivt landbrug frem for muligheder for ekstensivt landbrug, naturpleje via dyrehold og småskala-landbrug – særligt i relation til alsidige producenter, der har flere forskellige dyrehold og direkte salg af produkter.

Det skyldes især de manglende muligheder for vand og foder i mobile stalde og faste læskure, fordi det umuliggør opsætning af systemer med minimal daglig arbejdsmængde. Tvært imod vil arbejdsmængden, der følger med skiftende foder- og vandingssteder særligt om vinteren stige. Samtidig medfører nuværende udkast markante begrænsninger for, hvor fodertrug og lignende må placeres inden for nogle bestemte områder.

I sidste ende kan bekendtgørelsen, som den fremgår i udkastet, få økologiske producenter til at droppe brugen af eksempelvis mobile stalde eller helt afstå fra at afprøve ekstensive produktionsformer såsom naturpleje. Det vil set fra vores perspektiv hverken være til gavn for forbrugerne, dyrevelfærden, miljøet, biodiversiteten, naturen, grundvandet eller klimaet.

Økologisk Landsforenings konkrete kommentarer og forslag til initiativer nedenfor skal ses ud fra denne bekymring.

Specifikke kommentarer

1. Dybstrøelse uden fast bund

§8 stk. 7: Økologisk Landsforening er tilfreds med muligheden for dybstrøelse uden fast bund i henholdsvis eksisterende stalde (jf. §44 stk. 2) samt mobile stalde (jf. §8 stk. 4) og faste læskure (§8 stk. 5) via krav om etablering af halmmåtte med et tørt lag sammenpresset halm. Vi vil dog gøre opmærksom på følgende:

• Vedr. formulering om ”et lag sammenpresset halm i 0,3 m tykkelse”: Et stempelslag er ikke 30 cm tykt, og det vil reelt set kræve to-tre stempelslag for at overholde kravet. Omvendt kan det være svært for landmanden præcist at måle og vurdere (og kontrollere), om et lag er 30 cm tykt.
  • Økologisk Landsforening foreslår, at ordlyden omkring de 0,3 meter fjernes i §8 Stk.7, så ordlyden bliver: ” (…) at der udlægges et tørt lag sammenpresset halm i hele husdyranlægget, der i fasthed svarer til et stempelslag fra en bigballe (…)
• Vedr. formuleringen ”30% tørstof”: I praksis er det meget svært for landmanden at vurdere (og kontrollere), om dybstrøelsesmåtten har et tørstofindhold på minimum 30%.
  • Økologisk Landsforening foreslår, at ordlyden under §8 stk. 7 i stedet ændres til: ”Hele dybstrøelsesmåtten skal til enhver tid fremstå tør og velstrøet, så dyrene har et tørt leje”.

2. Mulighed for vand og foder i mobile stalde uden fast bund

I Økologisk Landsforening ser vi gerne, at det bliver muligt for producenterne at give dyreholdene foder og vand i de mobile stalde uden fast bund. Rent praktisk vil det give producenterne en markant nemmere hverdag, og om vinteren vil det bedre kunne undgås, at vandslanger fryser til.
Vi anerkender, at der afsættes gødning fra de forskellige dyrehold, når de drikker og æder, men netop ved at give foder og vand i de mobile stalde vil gødningen være bedre under kontrol, fordi der løbende muges ud (for eksempel i forbindelse med flytning), således at risikoen for mulig nedsivning fra en koncentreret mængde gødning mindskes markant, når gødningen fjernes fra stalden til opbevaring på møddingsplads eller tilsvarende.

Økologisk Landsforening foreslår, at

• sætningen ”hvor dyrene ikke tilbydes foder og vand” i §8 stk. 4 skrives ud, så producenten får mulighed for at give foder og vand til dyrene, når de opholder sig i mobile stalde uden fast bund.

3. Fast foderplads

I det nuværende udkast til en revideret bekendtgørelse er der ikke givet mulighed for en fast, udendørs foderplads i stedet for overholdelse af kravet om, at fodertruget jf. §6 stk. 3 højest må være placeret det samme sted 12 uger af gange på det givne areal, dyreholdet er på. En fast foderplads med fast bund under fodertruget og en bund af materiale som flis, grus, beton eller armeret græsareal der, hvor dyrene står, når de æder, vil både kunne gøre producenternes arbejde markant lettere samtidig med, at en stor del af gødningen fra dyrene er under kontrol, fordi det løbende kan fjernes fra foderpladsen til opbevaring på møddingsplads eller tilsvarende, hvormed der undgås nedsivning.

Økologisk Landsforening mener, at

• der i bekendtgørelsen §6 bør indskrives en mulighed for etablering af fast foderplads, hvor bunden, som dyrene står på, kan holdes fri for gødning ved hyppig skrabning eller årlig udskiftning af lag af flis eller lignende. Muligheden skal indføres som et alternativ til krav om, at fodertruget skal flyttes rundt. Hvis ikke der kan etableres en permanent mulighed, kan muligheden opstartes som forsøg, hvor effekten løbende kan monitoreres.

4. Flytning af fodertrug og begrænsninger for det

Hvis ikke punkt 2 og eventuelt punkt 3 i dette høringssvar imødekommes, vil det fremgå i bekendtgørelsen, at en landmand jf. §8 stk. 4 kan anvende mobile stalde og faste læskure uden fast bund, hvis ikke dyrene tilbydes vand og foder.

I samme paragraf henvises til §6 stk. 3 om flytning af fodertrug og lignende, men samtidig henvises der i §6 stk. 3 til §4 stk. 1, 1-4), som tilsiger, at landmanden ikke må placere fodertrug eller lignende

• inden for et område, der er eller ifølge en kommuneplans rammemodel bliver til byzone,
• inden for et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål
• i en afstand mindre end 50 meter fra de ovennævnte områder eller i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse

I praksis kan det sagtens være sådan, at en landmand i dag ejer eller forpagter et område til dyrehold, som på et tidspunkt skal omlægges til byzone eller blive udlagt til boligformål. Med henvisningen til §4 stk. 1, 1-4) i §6 stk. 3 bliver det umuligt for landmænd at benytte fodertrug og lignende til sine dyr inden for de nævnte områder, hvorfor det også bliver umuligt at anvende mobile stalde eller faste læskure til sine dyr. Konsekvensen er, at dyrene ikke kan holdes på disse områder.

Endeligt er der i praksis mange områder til dyrehold, som ligger op mod en nabobeboelse eller op imod ovennævnte områder, hvorfor kravene om opsætning af fodertrug minimum 50 meter fra områderne gør det endnu sværere for landmand at holde dyr ekstensivt på sine arealer.

Hos Økologisk Landsforening finder vi meget lidt mening i ovenstående, da det begrænser landmandens muligheder betragteligt, fører til mindre brug af mobile stalde og faste læskure, skaber risiko for at hele områder ikke plejes og i sidste ende risikerer den revideret bekendtgørelse med sin nuværende udformning at føre til mere intensivt landbrug, fordi de ekstensive muligheder inden for de nævnte områder umuliggøres.

Økologisk Landsforening foreslår derfor, at

• Henvisningen til §4 stk. 1, 1-4) fjernes fra §6 stk. 3.

5. Bagatelgrænse for krav om fast bund i blivende stalde

Etablering af fast bund med afløb eller pumpesump kan være en meget stor økonomisk udgift, hvis man har et småskalalandbrug og/eller et alsidigt landbrug med flere forskellige typer af dyr. I disse tilfælde vil antallet af ammekøer med tilhørende opdræt og slagtekalve, geder, får eller heste formegentlig være foreneligt med et ekstensivt landbrug.
Hos Økologisk Landsforening er vi bekymret for, om det nye krav vil afholde vores medlemmer fra enten at fortsætte med disse dyrehold eller afprøve et dyrehold, fordi en etablering af en ny fast stald eller en ibrugtagen af en allerede eksisterende stald uden fast bund med afløb bliver en meget stor omkostning, når der skal etableres fast bund med afløb eller pumpesump. Vi mener derfor, at muligheden for etablering af stalde uden fast bund skal bibeholdes for ekstensivt drevne dyrehold af kødkvæg, får, geder og heste.
Samtidig stiller vi spørgsmålstegn ved nødvendigheden af afløb eller pumpesump i en fast bund ved dyrehold på meget få dyr eller i stalde, hvor belægningsgraden er så lav, at dyreholdet for eksempel har dobbelt så meget plads, som minimumskravene egentlig tilsiger.

Økologisk Landsforening foreslår, at

• der i bekendtgørelsen indføres en bagatelgrænse for, hvornår nye stalde eller eksisterende stalde, som tages i brug til dyrehold af benævnte dyreart, skal indeholde fast bund og afløb eller pumpesump for at imødekomme risikoen for nedsivning af næringsstoffer.
  • En grænse kan for eksempel være, at der kan etableres husdyrproduktioner uden fast bund på op til 100 m2 staldareal inklusiv de forhøjede grænser benævnt i Husdyrbekendtgørelsens §7.

6. Overgangsordning:

§44 stk. 2: Økologisk Landsforening støtter overgangsordningen således, at eksisterende stalde etableret og godkendt af Miljøstyrelsen efter byggebladenes forskrifter før 1. januar 2022 fortsat kan være i drift med samme praksis efter 1. januar 2022.

§44 stk. 2, 1): Økologisk Landsforening gentager forslaget fra dette høringssvars punkt 1 omkring ”dybstrøelse uden fast bund”, så ordlyden omkring 0,3 meter tykkelse af dybstrøelsesmåtten ændres

§44 stk. 2, 2) Økologisk Landsforening gentager forslaget fra dette høringssvars punkt 1 omkring ”dybstrøelse uden fast bund”, så ordlyden omkring et tørstofsindhold på minimum 30% ændres.

§44 stk. 3: Økologisk Landsforening er skeptiske over indførslen af en logbog til kontrol af dyrehold i stalde, som efterlever praksis fra byggebladene. Økologisk Landsforening mener ikke, at hverken overholdelse af kravet om strøelse eller kontrollen med dette forbedres af kravet om logbog. Det er i forbindelse med kontrol nemt at vurdere, hvorvidt reglerne til strøelse er overholdt, idet dybstrøelsesmåtter, hvor kravene til strøning ikke er overholdt, vil fremstå fugtige og beskidte i overfladen. Endvidere vil der på dyrene være plamager af gødning og/eller misfarvning af pelsen, såfremt der ikke løbende strøs tilstrækkeligt. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at

• §44 stk. 3 slettes, så kontrol af stalde, som efterlever praksis fra byggeblade, ikke omfattes af egenkontrol via udarbejdelse af logbog.

Noter

1 Teknologisk Institut (2021), Miljøpåvirkning fra løsdriftsstalde med dybstrøelse – en screening for Miljø- og Fødevareministeriet” s. 23
2 Ibid.
3 Ibid. s. 25