Veterinærforlig IV

Økologisk Landsforenings ønsker til det kommende Veterinærforlig IV

Forhandlingerne om Veterinærforlig IV er lige på trapperne, og i den anledning har Økologisk Landsforening givet sine input til det kommende velfærdsforligs udformning.

Økologisk Landsforening ser meget gerne, at Veterinærforlig IV inkluderer tre nye overordnede perspektiver.

I Et helheds orienterende perspektiv, hvor behovet for at sikre lavt klimaaftryk og lille arealforbrug ikke besvares med en yderligere intensivering, der sætter dyrevelfærd under pres. Hensyn til klima, miljø, natur bør adresseres med løsninger, der er i synergi med dyrenes velfærd.

II Et spor for jord til bord virksomheder, jf. Småskalapakken under Fødevareforlig IV, der har til formål at sikre gode betingelser for at jord- til bord virksomheder/ småskalavirksomheder kan drives kommercielt til gavn for landdistrikterne, udbud af lokale produkter og produkter til den gastronomiske verden.

III At der laves et selvstændigt økologi-afsnit med det formål at løse forhold, der har selvstændig interesse for økologien. Ministeriet har en målsætning om, at det økologiske areal og omsætning skal fordobles til 2030. Det kan hjælpes på vej ved at gennemgå lovgivning og regler, der kan skabe bedre rammevilkår for økologien. I denne indsats må der også forventes et samarbejde med Landbrugsstyrelsen om fortolkning af økologiregler og eventuelle henvendelser til EU-kommissionen for at sikre gode løsninger.

Derudover mener ØL, at der er behov for at tage fjerkræ med ind under Veterinærforligets formål.

Der skal for eksempel integreres en indsats for at mindske andelen af brystbensfrakturer hos æglæggende høner, herunder en offentlig overvågning af forekomsten af brystbensfrakturer på tværs af producenter, avlslinjer og tilgange til management samt finansiering til nye løsninger til gavn for de æglæggende høns.

Konkrete input under hver af de tre overordnede spor

AD I Et helheds orienterende perspektiv

Veterinærforligene har til dato haft karakter af at reparere og justere på eksisterende regler og udfordringer. Veterinærforlig IV bør også løfte forhold, der skaber mulighed for en udvikling i den danske husdyrproduktion med flere samtidige og overfor hinanden afbalancerede hensyn indenfor klima, natur, lavt antibiotikaforbrug, god dyrevelfærd og produkter af høj værdi.

AD II Et spor for jord til bord virksomheder,

Det danske landbrug udgøres af meget heterogene typer af fødevareproducenter både i forhold til dyrehold, planteproduktion, størrelse, økologi og intensivering eller ekstensivering i produktionen. Med det kommende veterinærforlig mener ØL, at der må gøres op med en regulering som kun er rettet mod større, intensive fødevareproduktioner. Det betyder, at der måske skal indføres differentieret regulering på nogle områder. Fødevareforlig IV introducerede en indsats for jord til bord virksomheder under begrebet ”småskalapakken”. Der er behov for at lave en parallel i Veterinærforliget. Målet er at forløse det potentiale, der ligger i jord til bord virksomhederne ved at sikre en regulering, der stemmer bedre overens med karakteren af jord-til-bord virksomhederne. Regler, der er formuleret med afsæt i en stor specialiseret produktion, kan skabe utilsigtede barrierer - herunder undergrave det økonomiske grundlag for de ekstensive produktioner, der er indrettet på en helt anden måde. Det stiller sig i vejen for arbejdspladser i landdistrikterne og udvikling af specialprodukter, der kan berige det danske udbud til lokale butikker, restauranter mv. ØL foreslår derfor, at der bygges bro mellem Småskalapakken i Fødevareforlig IV – som snart erstattes af Fødevareforlig V - og Veterinærforlig IV.

Eksempler:

• Øremærkning af slagtesvin. I dag er kravet, at slagtesvin skal øremærkes når de bliver 9 måneder. Denne alder er bestemt ud fra, at de oftest er slagtet i større, intensive besætninger på det tidspunkt. Hos ekstensive, oftest mindre besætninger er slagtesvinene langsomt voksende dyr, der første slagtes når de er mellem 10 og 15 måneder. Kravet om øremærkning medfører dermed øget omkostninger og i sidste ende en konkurrenceforvridning til fordel for store, intensive landbrug. Det kunne håndteres ved at udskyde alderen, hvor dyrene skal være øremærket, så jord-til-bord virksomhederne ikke pålægges udgifter, de store mere intensive produktioner ikke har.
• Reglerne for slagtning ved ’gårdslagtning’ og i forbindelse med slagtning af ’vilde dyr’. Kravet om dyrelægerepræsentation under selve slagtning i stedet for blot et AM-syn medfører en betragtelig meromkostning for landmanden. Økologiske producenter ser meget positive elementer i muligheden for både gårdslagtning og slagtning defineret som slagtning af ”vilde dyr”, fordi dyret bliver markant mindre stresset op til slagtningen. Med kravene til slagteriet i forbindelse med udførsel af slagtningen bør krav til sporbarhed af dyret m.v. kunne opretholdes, uden at dyrlægen er til stede. ØL mener, at det som minimum er tilstrækkeligt, at dyret er synet af dyrlæge senest 24 timer før aflivning.
• Der skal etableres mulighed for at få udleveret og opbevare smertestillende midler til brug ved kastration af smågrise. Det er lovpligtigt for økologer at anvende smertestillende midler eller bedøvelse, men det er dyrt at skulle have en dyrlæge ud hver gang, der skal kastreres grise, særligt hvis man er mindre producent og kun har få dyr at fordele udskrivningen på. Samtidig bør det være muligt at kontrollere, at den anvendte mængde stemmer overens med antal hangrise, der er født på gården. ØL mener på den baggrund 1), at recepten til smertelindrende medicin og lokalbedøvelse skal kunne udleveres telefonisk eller via mail og 2), at medicinen skal kunne opbevares indenfor præparatets holdbarhed efter åbning.
• Adgang til og retningslinjer på anvendelse af køkkenaffald som foder til fjerkræ og svin. Bæredygtighed i form af ingen spild og cirkulærøkonomi er vigtige parameter der øger værdien af jord til bord produkterne. Dette segment efterspørger derfor, at der skabes muligheder for at opgradere madrester og affald til foder.
• Der kan være andre områder, der skal ses på, når man tager fat i jord-til bordvirksomhederne

AD III Økologiens afsnit i veterinærforlig IV

Veterinærforlig IV skal have et særligt økologi-fokus. ØL mener, der er behov for et selvstændigt økologiafsnit i forliget, hvori det nærmere gennemgås, hvordan reguleringen kan understøtte en bæredygtig og økologisk husdyrproduktion. Følgende oplistede punkter nedenfor skal ses i det perspektiv:

• Den tværfaglige obligatoriske sundhedsrådgivnings-basisaftale skal styrkes. Landmanden skal have mulighed for at følge en dyrlægeordineret behandlingsplan mod streptokokker og coccidiose. Det vil landmanden opleve som en forenkling, da denne ikke skal forholde sig til behov for at flytte sundhedsrådgivningsaftale før og efter behandling, og det betyder at landmanden kan opretholde den helhedsorienterede tilgang til at sikre sundhed i besætningen ved at fortsætte det tværfaglige samarbejde mellem dyrlæge, landmand og foderrådgiver, mens der er et behandlingsbehov.
• Udlevering af medicin i afmålt dosis: ØL lægger stor vægt på, at ordningen genbesøges i grundig dialog med dyrlægerne med henblik på at afdække en god løsning for dem. ØL mener, det er yderst vigtigt, at ordningen kommer godt op at køre, da det vil betyde, at der udleveres meget mindre medicin til bedrifterne. Det vil lette landmændene, der ikke skal være opmærksom på at afskaffe overskudsmedicin, det vil reducere mængde af miljøfremmede stoffer, der skal affaldshåndteres, det er en mere ansvarlig omgang med ressourcer, og det vil reducere risiko for bevidst snyd med opbyggelse af egne staldapoteker eller ulovlig ”omsætning”.
• Registreringer i VetStat. Det skal være muligt at registrere den mængde medicin, der skal anvendes i det diagnosticerede tilfælde. Det er utilfredsstillende, at det ikke er muligt at trække oplysninger på medicinforbrug på økologiske besætninger direkte i VetStat, fordi det er den udleverede mængde der registreres, hvilket ikke stemmer overens med, hvad der skal bruges, hvis der udleveres hele pakninger, da økologer behandler på enkeltdyrs niveau. Såvel offentligheden som økologerne selv har behov for, at det er nemt at følge medicinanvendelsen i økologien.
• Økologer skal have adgang til at anvende pour-on produkter mod stikfluer. Der skal findes en løsning, så der igen bliver adgang til at bruge pour-on produkter. Produktet forhandles i dag som almindelige lægemiddel, som derved indgår i økologernes behandlingsregnskab. ØL mener, at Danmark skal arbejde for at etablere en bedre adgang til at anvende pour-on produkter.
• Anvendelse af smertestillende midler i forbindelse med diagnosticeret lidelse, bør ikke indgå i økologernes behandlingsregnskab jf. økologireglerne. Det er ud fra et dyrevelfærdsperspektiv problematisk, at midlerne skal indregnes i økologernes behandlingsregnskab, fordi det kan afholde økologiske producenter fra at bruge smertestillende midler i forbindelse med behandling af f.eks. yverbetændelser. Det giver bl.a. dyret dårligere muligheder for at komme sig. Der er loft på, hvor mange behandlinger økologerne må have, inden dyret mister økologistatus. Der er et tilsvarende et behov i økologisk svineproduktion.
• Dyrlæger skal i økologiske besætninger på lige fod med konventionelle landmænd have mulighed for at anvende fodertilsætningsstoffer som en del af behandlingen – ligesom det tidligere har været muligt. Det fremgår i EU forordning 2018/848, bilag II, del II, punkt 1.5.2.2, at sygdom skal behandles øjeblikkeligt, og at kemisk fremstillede allopatiske veterinærlægemidler kun må bruges, hvis ’andre midler’ er uegnede. Fodertilsætningsstoffer hører under denne kategori af ’andre midler’. Det er meget vigtigt set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv, at velfærden i de økologiske er så høj som mulig, inklusiv at sygdom kan behandles, og det er i mindre grad tilfældet, når økologiske producenter ikke kan anvende fodertilsætningsstoffer. ØL mener, at dyrlægen må anvende det middel, der er vurderet bedst egnet ud fra en dyrlægemæssig vurdering.
  • For eksempel tillades propylenglucol og natriumpropionat som vigtige fodertilsætningsstoffer i forbindelse med behandling af ketose i Finland og Sverige, fordi koen har brug for 3-5 dage til at få sit stofskifte på rette spor. Det kan vi ikke i Danmark i dag, hvilket går udover koens muligheder for at blive rask og dermed koens velfærd. Andre eksempler inkluderer tilladelse til brug af calciumforbindelser (også CaCl), paraffinolie og aktivt kul i Sverige. Alle fem nævnte fodertilsætningsstoffer bør godkendes til brug i økologiske besætninger.

Det skal være muligt at fortsætte dansk praksis om at afbryde behandling, når det behandlede dyr er blevet rask. Per 28. januar 2022 træder nye EU-regler for brug af medicin i brug, hvilket betyder, at alle medicinske præparater skal anvendes som foreskrevet fra producenten, dvs. står der behandling i 3-5 dage, så kan man ikke nøjes med behandling i 2 dage og med en evt. anden dosis end foreskrevet. ØL vil gerne tilkendegive, at vi finder det meget vigtigt, at der findes en løsning, så de nye EU-regler ikke skal føre til et øget forbrug af antibiotika i Danmark herunder hos økologerne.