Ansvarshavende redaktør til Økologisk Landbrug og Økologisk Nu

Avisen Økologisk Landbrug

Økologisk Landsforening søger en skrivende redaktør til foreningens journalistiske medier om økologi og bæredygtig udvikling

Er du en skarp faglig journalist med flair for strategi og udvikling på tværs af medier? Brænder du for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid gennem inspirerende, udfordrende og oplysende artikler, som skal gøre den økologiske landmand i stand til at udvikle sin bedrift og praksis?

I Økologisk Landsforening søger vi en ansvarshavende redaktør, som skal sikre retning og udvikling for vores to journalistiske medier: Vores landbrugsfaglige avis Økologisk Landbrug og vores webmedie Økologisk Nu (økonu.dk), som skriver om økologi og bæredygtig udvikling i landbruget og fødevarebranchen. Begge medier har en meget dedikeret læserskare: Avisen udkommer til Økologisk Landsforenings ca. 3.000 medlemmer samt en række faste abonnenter 11 gange pr. år, og Økologisk Nu havde i 2020 omkring 250.000 brugere.

Som ansvarshavende redaktør vil du være ansvarlig for den redaktionelle linje på tværs af de to medier og sikre, at den understøtter Økologisk Landsforenings strategi og fortsat giver stor værdi for vores medlemmer. I kraft af mediernes journalistiske integritet spiller de en vigtig rolle i at fastholde foreningens troværdighed og understøtte foreningens medlemsdemokrati.

Som ansvarshavende redaktør vil du være ansvarlig for at skrive størstedelen af det landbrugsfaglige indhold og dermed hovedparten af avisen Økologisk Landbrug. Da en stor del af de landbrugsfaglige artikler handler om at formidle viden og resultater fra faglige projekter, er det afgørende, at du har erfaring med og er dygtig til at sætte dig ind i komplekst indhold og formidle det på en nærværende og inspirerende måde.

Sidst, men ikke mindst, er du ansvarlig for den forretningsmæssige udvikling af de to medier og skal byde ind med en strategi for at øge indtægterne fra fx annoncører og abonnenter.

Du vil blive en del af en lille, ambitiøs og uhøjtidelig redaktion, som udover dig består af to erfarne journalister, hvoraf den ene fungerer som daglig webredaktør. Redaktionen er en del af foreningens kommunikationsafdeling, som også tæller kolleger med fokus på presse og PR, SOME, grafik, magasinproduktion og web.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med journalistisk og forretningsmæssig udvikling af medier
  • Har erfaring med faglig journalistik og indsigt i landbrugsområdet eller fødevarebranchen
  • Er uddannet journalist og har min. 3 års relevant erhvervserfaring
  • Skriver fængende og fejlfrit og har øje for kvalitet i journalistik, layout og fotos
  • Har erfaring i at arbejde på tværs af medieplatforme
  • Har kørekort og lyst til at tage på reportage et par dage hver måned
  • Har indsigt i og gerne erfaring med printproduktion - også gerne journalistiske webnyheder

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at give og modtage feedback (vi arbejder aktivt med at styrke feedbackkulturen)
  • Har gode samarbejdsevner og er kontaktskabende
  • Er god til at skabe og bevare overblik og fastsætte klare arbejdsgange og aftaler
  • Har en høj integritet og agerer ansvarligt – både journalistisk og kollegialt
  • Agerer roligt og holder hovedet koldt – også op mod deadline og i perioder med lange dage på kontoret
  • Har erfaring med opsætning i InDesign

Dine hovedarbejdsområder vil være at:

  • Skrive landbrugsfaglige artikler, nyheder og reportager til begge medier
  • Lede og afholde redaktionsmøder, herunder udvikle feedbackkulturen
  • Sikre ansvarsfordelingen på redaktionen
  • Stå for produktionen af Økologisk Landbrug
  • Sikre en sammenhængende retning og udvikling for Økologisk Landbrug og Økologisk Nu

Udvikle en forretningsmodel for de to medier i samarbejde med kommunikationschefen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid. Ansættelsen følger de normale ansættelsesvilkår, som gælder for foreningens øvrige funktionæransatte medarbejdere.

Du vil referere til kommunikationschef Line Hedeboe.

Arbejdssted

Økologiens Hus, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat den 1. august 2021.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, dit CV samt to-tre eksempler på relevante artikler, som du har skrevet, senest den 24. maj 2021.

Upload ansøgning og bilag via Jobindex.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Line Hedeboe på tlf. 20 72 23 66.

Læs mere om Økologisk Landsforening på okologi.dk

Økologisk Landsforening
Luk (Esc)