SoMe- og webmedarbejder (barselsvikariat)

Image0

Vil du være med til at udbrede økologien og øge kendskabsgraden til Økologisk Landsforening?

Brænder du for grøn omstilling og økologi, har du en skarp pen og et mindst lige så skarpt visuelt øje? Og har du styr på algoritmer, målgrupper, content-strategi og annoncering på sociale medier? Så er du måske vores nye kollega.

Som SoMe- og webmedarbejder i vores kommunikationsafdeling kommer du til at spille en central rolle i at sikre, at flere får øjnene op for økologiens og Økologisk Landsforenings fordele. Gennem vores kommunikation får vi både eksisterende og potentielle medlemmers øjne op for, at deres støtte gør en kæmpe forskel for en mere bæredygtig fremtid.

Du kommer til at løse en bred vifte af opgaver på tværs af foreningens kanaler, som udover Økologisk Landsforenings hovedprofiler bl.a. tæller vores subbrand/øko-community I LOVE ØKO på Facebook og Instagram med tilsammen knap 100.000 følgere. Du vil fungere som vores ekspert i forhold til foreningens brug af sociale medier og kommer til at arbejde i spændet mellem politiske budskaber, inddragende formidling og ren øko-markedsføring.

Derudover vil du være webredaktør på okologi.dk og iloveøko.dk og have ansvaret for, at siderne altid står skarpt og er inspirerende at besøge, ligesom du vil bidrage til forskellige kommunikationsopgaver med din faglige og kreative sparring samt som udførende, fx i forhold til at skrive korte tekster, filme små videoer eller lave mindre kampagnestrategier.

Vi forventer, at du:

  • Har min. to års erfaring med professionel brug af sociale medier, herunder annoncering
  • Skriver fejlfrit, fængende og flydende
  • Har et skarpt blik for et sammenhængende udtryk, visuelt og sprogligt
  • Har styr på mediernes forskellighed – herunder målgrupper, tone mv.
  • Har veludviklede kommunikationsstrategiske evner – og kan vejlede andre i medievalg, tone, budskaber m.v.
  • Arbejder selvstændigt og er initiativrig
  • Har erfaring med at aflæse og bruge besøgsstatistik på sociale medier og i Google Analytics – både i udførelse og afrapportering
  • Har kompetencerne til at navigere på vores webplatforme
  • Kan samarbejde professionelt med mediebureauer

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelsesmæssig baggrund, gerne indenfor kommunikation
  • Har gode samarbejdsevner og søger selv kontakt til og input fra andre
  • Er god til at skabe og bevare overblik
  • Agerer roligt og holder hovedet koldt
  • Har erfaring med at producere content til SoMe, fx grafik, posttekstker, video og lignende
  • Har styr på formater, tekstning og andet til SoMe og annoncering
  • Løser dine opgaver med en stor grad af ansvarlighed
  • Har erfaring med at opdatere hjemmesider i backend, gerne i Umbraco

Dine hovedarbejdsområder, vil være:

  • Strategisk sparring på foreningens kommunikation, særligt brug af sociale medier og websites
  • Udvikling af content- og kampagneplaner
  • Udvikling af content til foreningens sociale medier og websites
  • Opdatering og udvikling af okologi.dk og iloveøko.dk via Umbraco
  • Opdatering af foreningens sociale medier, herunder annoncering af kampagner
  • Udarbejdelse af afrapporteringsrapporter med data fra Sociale medier fx Facebook og Google Analytics på kampagner

Ansættelsesvilkår

Der er tale om et barselsvikariat fra den 1. september 2021 til og med den 30. juni 2022, evt. med mulighed for forlængelse.

Ansættelsen følger de normale ansættelsesvilkår, som gælder for foreningens øvrige funktionæransatte medarbejdere.

Arbejdssted

Økologiens Hus
Agro Food Park 15
DK-8200 Aarhus N.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat 1. september 2021.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest den 23. juni 2021. Vi forventer at holde samtaler onsdag i uge 26. Søg stillingen via linket nedenfor.

Søg stillingen her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Line Hedeboe på tlf. 20 72 23 66 eller SoMe Manager Iben Anett Kjerside på tlf. 41 90 20 10.

Økologisk Landsforening
Luk (Esc)