Teknisk dygtig webmaster

Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der tænker og handler økologisk. Foreningen udbreder og udvikler økologi i Danmark i samarbejde med både landmænd, virksomheder og forbrugere. Vores webmaster har søgt nye udfordringer, så vi leder efter en dygtig online-formidler, der har styr på teknikken, og som kan skabe en flot og brugervenlig hjemmeside, der formidler økologi til mange forskellige målgrupper.

Arbejdsopgaver

  • Udvikling og drift af hjemmesiden okologi.dk (Umbraco)
  • Webredaktør-opgaver i CMS og support/undervisning til andre brugere
  • Vedligeholde CMS og databaser
  • Ansvar for SEO / Adwords og Google Analytics 
  • Redigere design vha. style sheets
  • Opsætning af websites
  • Bidrage med indhold til hjemmesiden og i mindre omfang til foreningens sociale medier
  • Generel support og problemløsning


Faglig profil

  • Digital problemløser med en relevant uddannelse og minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Erfaring med - og visionær i forhold til - brugervenlighed og informationsarkitektur. 
  • Erfaring med CMS systemer og kan behandle billeder, film og dokumenter til webbrug. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med frontend-udvikling i Umbraco.
  • Erfaring med webanalyse og forståelse for effekten af digitale produktioner. 
  • Det er en fordel, hvis du er en dygtig formidler og selv kan bidrage til indholdet på okologi.dk.


Personlig profil

  • Du arbejder sikkert og selvstændigt dine opgaver i mål.
  • Du er struktureret og systematisk.
  • Du kan lide at arbejde i en organisation med mange interesser, behov og spændende projekter. Det betyder, at du har lyst til at inddrage andre i dit arbejde, og at du samtidig er i stand til at tage de endelige beslutninger.
  • Du er udadvendt og god til at samarbejde, og du trives i et job med mange kontaktflader.


Organisation og reference

Du vil blive en del af Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling. Ud over web og digitale medier arbejder vi med kommunikation via trykt materiale, magasinproduktion, grafik og pressearbejde. Herudover er der tætte samarbejdsflader til resten af organisationen. Du refererer til kommunikationschef Nanna Hyldgaard Hansen.


Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen følger de normale ansættelsesvilkår, som gælder for foreningens øvrige funktionæransatte medarbejdere. Lønnen fastlægges individuelt under hensyntagen til uddannelse, erfaring og resultater samt under hensyntagen til lønpolitikken i Økologisk Landsforening. Der er tilknyttet en pensionsordning, hvor foreningen bidrager med 10 % og eget bidrag udgør 3 %.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Arbejdssted: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

Ansøgningen sendes pr. mail (mrk.: ”Webmaster”) til (job@okologi.dk). Tiltrædelse er hurtigst mulig, og vi behandler derfor indkomne ansøgninger løbende.

Yderligere oplysninger

Kontakt kommunikationschef Nanna Hyldgaard Hansen (nhh@okologi.dk / 20164434). Træffes angående jobbet tirsdag og torsdag mellem 9 og 14.

Læs mere om Økologisk Landsforening på www.økologi.dk