EUs landbrugspolitik - CAP plansforordningen

Høringssvar, der vedrører reformen af EUs landbrugspolitik. Økologisk Landsforening foreslår, at der indføres et adgangskrav, så alle landbrug skal lave en klimaregnskab og en natur- og biodiversitetsdokumentation for at få adgang til EU's landbrugsstøttemidler. Økologisk Landsforening mener, at EU's landbrugsbudget skal anvendes til at finansiere landbrugets bidrag til at stoppe klimaforandringerne og landbrugets bidrag til at stoppe biodiversitetskrisen. Det følger helt naturligt af internationale aftaler om klima og natur samt FNs 17 verdensmål.

Høringssvar til NOTAT TIL § 2-UDVALGET (LANDBRUG)

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

KOM (2018)392

Økologisk Landsforening har opdateret sine tidligere høringssvar og vil hermed redegøre for de forhold, som foreningen finder mest væsentligt at håndtere i den næste CAP Periode.

Det drejer sig om at indføre et adgangskrav for at kunne søge på EUs landbrugsstøtteordninger i form af et klimaregnskab og dokumentation for natur- og biodiversitet på bedriftsniveau og en gradvis omstilling af anvendelsen af EU's landbrugsstøttemidler til betaling for fælles goder. Udgangspunktet er, at EU's landbrugsbudget bør bruges til at skabe den omstilling og tilpasning i landbruget som klima og biodiversitetskrisen kalder på frem for at fortsætte med en passiv fødevareproduktions- og indkomststøtte.

Klimaregnskabet skal indeholde et CO2 e loft, der svarer til landets opfyldelse af sin EU- forpligtelse for de ikke kvotebelagte sektorer, således at landbruget kun kan få EU tilskud, hvis produktionen holder sig inden for loftet. Tilsvarende, skal landene opstille et mål for naturindhold, så landet leverer på sin forpligtelse over for FNs biodiversitetskonvention, som EU har underskrevet i 2008. Landmænd, der leverer bedre end CO2 e loftet, og landmænd, der leverer bedre end minimumsnaturkravet til natur og biodiversitet på bedriften, skal have stigende betaling. Nationalt/regionalt/lokalt kan man vægte forskellige naturtiltag forskelligt, således at tiltag, der er særligt efterspurgte nationalt/regionalt/lokalt, vægter tungere i adgangen til såvel minimumsbetaling og i optjening af adgang til ekstra betaling.

Introduktionen af adgangskrav i form af klimaregnskab og en naturdokumentation indeholder mange fordele, der er i overensstemmelse med EU kommissionens grundlæggende linie for den næste CAP-periode. Det er resultatorienteret, og det er fleksibelt, idet de enkelte lande og landmænd med udgangspunkt i den enkelte situation kan udvælge de mest oplagte løsninger. Manglende resultater vil umiddelbart medføre, at der ikke udbetales tilskud. Der foreligger endnu ikke standardiserede klimaregnskaber og modeller for dokumentation af natur og biodiversitet på bedriftsniveau, så forslaget indebærer, at EU- kommissionen skal godkende det klimaregnskab, og den model for natur- og biodiversitet, som medlemslandet vil anvende. I forhold til klimaregnskabet skal det ligge fast, at CO2 aftrykket fra importeret input herunder særligt foder og gødning indregnes med et CO2 aftryk, uanset at det er produceret på et andet territorium end medlemslandet. 

Introduktionen af adgangskrav i form af klimaregnskab og en natur- og biodiversitetsdokumentation vil i sig selv indebære, at EU's landbrugsstøttebudget vil blive anvendt til betaling for fælles goder i form af klimaoptimering og natur og biodiversitet. Der vil dog skulle reserveres et budget, der kan finansiere bidrag, der ligger ud over minimumskravet.

Økologisk Landsforening anerkender, at det er et stort skridt at introducere adgangskrav for at kunne søge på EU's landbrugsstøtte. Det vil også være muligt i første omgang at tage et mindre radikalt skridt og kun introducere krav om klimaregnskaber og dokumentation for natur- og biodiversitet som forudsætning for at få adgang til eco-schemes midler. Det vil i givet fald betyde, at der skal reserveres tilstrækkeligt med midler til eco-schemes til, at alle landbrug er garanteret en mulighed for at få betaling for at leve op til det fastsatte loft for CO2 e udledning og minimumskravet for natur- og biodiversitet på bedriften samt betaling for leverancer, der ligger ud over minimumskravet.

Såfremt det ikke er muligt at introducere modellen med klimaregnskab og dokumentation for natur- og biodiversitet som adgangskrav til EU-støttemidler eller blot som adgangskrav til eco-schemes, så er det væsentligt, at en eco-scheme model etableres ud fra følgende kriterier:

  1. Eco-schemes skal anvendes til at betale for tiltag, der går videre end generel regulering, idet man ikke ifølge Økologisk Landsforening betaler borgere og virksomheder for at overholde lovgivning, men i stedet betaler for, at de går videre end at overholde lovgivningen.
  2. Økologi kan være i lige konkurrence med konventionelle landbrugere, men hvis der mangler midler, så skal de ansøgere, der søger på mange foranstaltninger have højere prioritet end dem, der søger på få foranstaltninger.
  3. Økologer kan evt. også have højere prioritet, fordi de allerede er inde i et kontrolsystem, som kan håndtere kontrollen af foranstaltningerne.
  4. Foranstaltninger i Eco-schemes forventes mindst at indeholde betaling for div. kulstofbindende praksis i jorden som efterafgrøder, vedvarende græs og afgræsningsmarker, træer, buske, stopning af dræn, jord ud af omdrift, agroforestry, forbud mod plantebeskyttelsesmidler ud over de, der er tilladte i økologi, etablering af naturelementer særligt, hvis de ikke må nedlægges igen, ekstensive husdyrbrugssystemer med mere plads og adgang til udearealer, stier i landbrugslandskabet.

Med udgangspunkt i ovenstående kriterier for eco-schemes ordninger og EU kommissionens forslag til ny landbrugspolitik fra 2021, så mener Økologisk Landsforening, at mindst halvdelen af EUs budget i søjle I skal afsættes til Eco-schemes. Samtidigt vil Økologisk Landsforening samle alle grønne arealbaserede betalinger under søjle I. Hvis anvendelsesområdet for eco-schemes udvides som foreslået under det østrigske og rumænske formandskab (beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd), er der endnu større behov for at afsætte mindst halvdelen af søjle I budgettet til eco-schemes.

 Søjle I er den primære søjle i EU's landbrugsbudget, det er derfor inden for denne, der skal ske en omstilling, hvis EU's landbrugsbudget skal have en ny retning. Derudover er det kun tilskuddene i søjle I, der som oplægget ligger lige nu, kan indeholde en incitamentsbetaling. Dvs. hvis landmændene skal have en egentlig betaling for at levere grønne ydelser til fælles interesse for samfundet og ikke kun en omkostningsdækning, så skal betalingen komme fra søjle I. Der henvises her til formuleringen i artikel 28 (6) litra a): ”6. Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes [….] som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling …". Økologisk Landsforening vil gerne fremhæve, at der er behov for at kunne tilbyde en egentlig incitamentsbetaling, da prioriteringen af fælles goder er i konkurrence med produktion af fødevarer, der har en markedspris. Enhver forretningsdrivende skal afsøge mulighederne for at få den bedst mulige avance, så hvis der ikke er nogen incitamentsbetaling, så må de fælles goder vige for fødevareproduktion.

Det er også begrænsninger på, hvor mange midler, der må flyttes fra søjle I til søjle II, hvilket står i kontrast til et mål om, at EUs landbrugsbudget skal have nyt primært anvendelsesmål. Endelig så står det i vejen for den efterspurgte forenkling for forvaltning og landmænd, hvis der skal opstilles klare kriterier for, hvilke grønne arealbaserede tiltag, der skal finansieres med søjle I henholdsvis søjle II midler, hvis der ligger grønne arealbaserede ordninger i begge søjler. Økologisk Landsforening ser en stor risiko for, at eco-schemes omgås og udvandes og dermed ender som de nuværende grønningskrav, hvis der er grønne arealbaserede ordninger i begge søjler. Opretholdelsen af et stort søjle I budget med passiv indkomststøtte og et lille budget i søjle II vil opretholde konflikten mellem fødevareproduktion og øvrige hensyn til miljø, klima og natur og dermed stå i vejen for den omstilling, der er behov for i landbruget.

Økologisk Landsforening kan dog konstatere, at der er medlemslande, som har eksisterende landdistriktsordninger, som de gerne vil bevare, hvorfor det kan være svært at opnå tilslutning til, at samle alle grønne arealbaserede ordninger i søjle I. I erkendelse af dette forhold, så vil Økologisk Landsforening foreslå, at der alternativt til en stærk prioritering af budgettet til eco-schemes vedtages et minimumsbudget, der skal anvendes på fælles goder uden at angive, om der er tale om søjle I eller søjle II midler. I den sammenhæng så er det vigtigt for Økologisk Landsforening at pege på, at foreningen finder det angribeligt, at EU- kommissionen medregner et klimabidrag fra alle udbetalinger fra søjle I, uanset den faktiske anvendelse/adfærd. Det er greenwashing, når EU- kommissionen lader alle betalinger fra søjle I indgå med en faktor 0,4 som en betaling til klima. Når der stilles krav til, hvilken adfærd / hvilket formål en udbetaling skal understøtte, så skal der opstilles kriterier, der sikrer, at der ikke er tale om greenwashing.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk landsforening vægt på, at disse kan anvendes til faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bakker, som det fremgår af de fire kriterier for eco-schemes ordninger op om konditionalitetsprincippet. Økologisk Landsforening er dog foruroliget over, at beskyttelse af vådområder og tørvejorde er omfattet af konditionalitet. Der er et stort antal kulstofrige jorde i drift i dag, og det vil være et stort indgreb for landbruget, hvis landmændene ikke kan få betaling for at ophøre med at have dem under plov og stoppe drænene. Det er derfor vigtigt, at der tilvejebringes en løsning, så landmændene får en kompensation for at ophøre med at have disse jorde i omdrift og stoppe drænene på disse jorde. Hvis kompensationen ikke kan finansieres med EU midler, så skal der tilvejebringes nationale midler til at betale landmændene for dette tab i produktionsapparatet.

Økologisk Landsforening vil gerne fraråde, at der gives mulighed for at etablere investeringsstøtteordninger til materielle investeringer. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen. Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensivering af husdyrbrug i lukkede stalde. EUs støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i landdistrikterne.

Økologisk Landsforening lægger meget vægt på, at Danmark arbejder målrettet for at få en accept af den såkaldte ”bruttoarealmodel” som beskrevet af Miljø- og Fødevareministeriet. Det vil skabe en vigtig forenkling og fjerne presset på, at naturelementer i landbrugslandskabet, da disses eksistens ikke vil føre til en støttenedsættelse.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er et stort behov for at tilvejebringe muligheder for at have træer på landbrugsjorden. Det udnyttes i såkaldte skovlandbrugssystemer. Under den nuværende politikperiode, kan der plantes træer under lavskovsordningen. Men lavskovsordningen har indbyggede kriterier som i visse sammenhænge gør den mindre attraktiv. Trætallet skal kunne sættes ned, beplantningen skal kunne indrettes, så den fungerer hensigtsmæssigt sammen med husdyrhold, det skal være muligt at plante træer, der indgår som foder.

Økologisk Landsforening mener også, at det skal være muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid, denne omlægning udskydes, jo mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget. Økologisk Landsforening mener i forlængelse af dette ikke, at der er overensstemmelse mellem det første mål af de 9 målsætninger, der er listet, der skal være opfyldt i de nationale strategiske planer for landbrugspolitikken:” Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden ” og EU's borgernes holdning til landbrugspolitikken.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af resultaterne af den offentlige høring, som kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget, men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj prioritet. Erhvervet har udviklet sig og nu er det ifølge Økologisk Landsforening de fælles goder, der skal have høj prioritet. I forlængelse af dette, så skal det også sikres at en overførsel af midler fra søjle II til søjle I kun kan tilføres budgettet for eco-schemes. Midlerne skal ikke kunne tilføres basisstøtten.