Plantedækkebekendtgørelsen

Økologisk Landsforening har fremsat forslag om at tillade bælgplanter i alle efterafgrøder hos økologer til gengæld for et forbud mod ompløjning af bælgplanteefterafgrøder i efteråret. Modellen skal være et alternativ til de nuværende regler for pligtige efterafgrøder.

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021, j.nr. 19-120-000002.

Økologisk Landsforening har gennemgået bekendtgørelsen.

Foreningen havde meget gerne set, at bekendtgørelsen havde indeholdt en ændring af reglerne for pligtige efterafgrøder, så økologer kom ind under sin egen løsning, der tager udgangspunkt i, at økologiske landmænd sammenholdt med bedriftens beregnede N-kvote kun kører en meget begrænset mængde gødning ud. Økologer er helt afhængige af at have bælgplanter i sædskiftet for at tilvejebringe det nødvendige kvælstof. Det er endvidere vigtigt, at der kan være bælgplanter i efterafgrødeblandingerne, så efterafgrøderen er konkurrencedygtige overfor ukrudt. Svage efterafgrøder giver plads til opformering af ukrudt og øger behovet for jordbehandling. Der er et behov for et reducere behovet for jordbehandling mest muligt både for at undgå N-tab, mindske klimabelastningen og for at beskytte jordbundslivet.

Økologisk Landsforening mener derfor, at kravet om pligtige efterafgrøder på 10/14% af arealet hos økologer skal erstattes af:

  • en generel tilladelse til at have bælgplanter i alle efterafgrøder med indtil 25% af blandingen og et forbud mod nedpløjning af bælgplanteefterafgrøder i efteråret, så der kun må bekæmpes rodukrudt på 10% af arealet, uden at der følger en efterafgrøde.
  • Adgang til at så vinterkorn på JB 7-9 jorde i det 2. år efter udlæg i en vårafgrøde eller en tidlig sået vinterraps.

Ovenstående betyder ligeledes, at den nuværende undtagelse for økologer i §30 stk. 2 kan udgå.

Økologisk Landsforening mener, at foreningens forslag bør kunne træde i kraft uden at skulle afvente tilpasninger i it-systemet, da tilladt praksis vil fremgå direkte af det eksisterende it-system.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det som Århus Universitet er kritisk overfor, når der anvendes bælgplanter, det er stubbearbejdning og ompløjning i efteråret. Foreningen er derfor af den opfattelse, at Århus Universitet umiddelbart vil blåstemple ovenstående praksis som et rimeligt og godt alternativ til pligtige efterafgrøder.

Der kunne stilles krav om en vis andel efterafgrøder i økologiske sædskifter. Økologisk Landsforening foretrækker dog, at dette håndteres via det C bindingskrav, som der arbejdes på at få indført i Økologibekendtgørelsen og de forudsætninger, som LF og ØL har fremsat for at måtte indkøbe N gødning fra bilag I.

Fsva. kravet om C binding i Økologibekendtgørelsen, og introduktion af forudsætninger for at kunne indkøbe N gødning fra bilag I, så stiller Økologisk Landsforening sig positiv overfor, at det gennemføres hurtigst muligt i 2020.

Med hensyn til de eksisterende regler og uden introduktion af en ændring som ovenfor beskrevet, så gør Økologisk Landsforening opmærksom på, at foreningen finder § 4 stk. 1, med krav om indberetning af efterafgrødegrundareal meget uhensigtsmæssig, idet det giver et administrativt dobbeltarbejde at efterafgrødegrundarealet opgøres pr. 31. juli. Det burde være tilstrækkeligt at arbejde ud fra indberetningen i fællesskemaet med fristen den 21. april.

Der er tale om et forhold, der er indført i år, og det er ikke i høring i denne omgang, Men Økologisk Landsforening vil gerne benytte lejligheden til at tilkendegive, at det er uhensigtsmæssigt bureaukrati, der giver større konsulentudgifter til erhvervet end nødvendigt.