Økologi: Nye løsninger for kommuner og regioner

Her finder du inspiration til, hvordan økologi kan bruges som løsning på en række kommunale og regionale udfordringer. Vi giver dig både case-eksempler, viden og løsningsmuligheder samt et overblik over, hvilke ydelser vi kan tilbyde din kommune eller region.

Magasinet Løft Verdensmålene er spækket med konkrete cases på, hvordan mere end 30 kommuner har succes med at bruge økologien som redskab til at jagte FN’s verdensmål. Hvad enten opgaven er at sikre rent drikkevand, et mere klimavenligt landbrug eller at lægge storkøkkener om til sundere, mere klimavenlige måltider inden for samme budget, så står Økologisk Landsforening klar til at hjælpe din kommune med næste skridt. 

Økologisk Landsforening kan hjælpe med mere økologi i kommunen og regionen - se mere her.

Se vores seks øko-forslag for kommuner her

     

Se hvad kandidater til sidste kommunalvalg sagde om vores forslag.

Overalt i Danmark er der lokal- og regionspolitikere, som på tværs af politisk farve allerede nu bringer mere økologi ind i de offentlige køkkener og bruger økologi helt pragmatisk som redskab til erhvervsudvikling eller beskyttelse af borgernes drikkevandsressourcer mod rester af sprøjtegifte.

Økologisk Landsforening er klar til at hjælpe endnu flere. Vi sidder inde med en masse viden, som kan inspirere, give svar på spørgsmål og aflive myter. Vi tilbyder også kommuner og regioner et aktivt samarbejde om helt konkrete initiativer, der løfter disse behov. En liste over de relevante kontaktpersoner finder du her.

Vi er klar. Er du?

Denne side blev oprindeligt lavet i forbindelse med kommunal- og regionalvalget 2017, da Økologisk Landsforening gik sammen med Kost & Ernæringsforbundet om at synliggøre de gode eksempler og for at bakke op om de kandidater, som sætter økologi på dagsordenen. Politikernes svar er således fra forudgående valgkamp.

 

Kost & Ernæringsforbundet er en partipolitisk uafhængig fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Medlemmerne arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, ledelse, behandling samt professionel mad- og måltidsforplejning i både den offentlige og den private sektor. www.kost.dk

 

Økologisk Landsforening er Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder, køkkenprofessionelle og andre ildsjæle, der arbejder for udvikling og udbredelse af økologi i Danmark. Foreningen er partipolitisk neutral og samarbejder med alle, der ønsker at fremme økologi og udnytte økologi til glæde for natur, dyr og mennesker.