Sådan kan du få mere økologi
Tilbud til vandværker og kommuner
Økologisk Landsforening arbejder i projektet "Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner", med at skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd.
Vand
I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent vand fra undergrunden. Desværre oplever flere vandforsyningsselskaber i disse år flere og flere pesticidrester i drikkevandet, hvilket er både ærgerligt og dyrt. Et samarbejde mellem forsyningsselskaberne, landmændene og Økologisk Landsforening omkring frivillig omlægning til økologisk drift kan være med til at sikre, at der fortsat er rent vand i undergrunden.
Læs mere om vand i faktaark (PDF, 0,5 MB).
Klima
Klimaforandringerne er en realitet – og ikke mindst i landbruget er der et stort behov for at udlede færre klimagasser. De økologiske landmænd er engageret i klimaindsatsen og arbejder både politisk og fagligt for at lette på klimaaftrykket i økologisk såvel som i det øvrige landbrug.
Læs mere om klima i faktaark (PDF, 0,6 MB).
Naturpleje
Græsningslaug giver interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan samarbejde med en dyreholder og komme tæt på dyrene og naturen. Laugene er til glæde for borgernes sociale liv, lysselskende blomster, travle dyreholdere og græsgumlende køer eller får.
Læs mere om naturpleje i faktaark (PDF 2,3 MB).
Affald
Bedre adgang for økologiske landmænd til næringsstoffer fra organiske rest- og affaldsprodukter er ikke alene en forudsætning for vækst i den økologiske produktion. Det er også en oplagt vej til en mere bæredygtig og miljørigtig produktion af lokalt producerede økologiske fødevarer og fodermidler.
Læs mere om affald i faktaark (PDF 0,4 MB).
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Følg projektet her: https://okologi.dk/landbrug/projekter/tvaerfagligt/vaerdiskabelse-via-samspil.
Mere økologi giver rent drikkevand til borgerne
For at fremme mere økologi i drikkevandsarealer tilbyder kommuner sammen med Økologisk Landsforening landmanden et gratis ”omlægningstjek”, dvs. et rådgivningsbesøg, som giver landmanden et overblik over, deres muligheder for omlægning til økologi.