Konkrete indsatser

Sådan får natur og naturindhold en stærk position i det danske landbrugslandskab. Økologisk landsforening peger på 14 tiltag, der sikrer hensyn og plads til klima og natur i landbrugets arealanvendelse. Det handler både om integrering i landbrugsdriften og om udtagning fra omdrift.

Tage ansvar for at leve op til FNs biodiversitets-konvention

1. Opstil naturmål for natur i dansk og europæisk landbrug i overensstemmelse med Aichi målene under FNS biodiversitetskonvention.

Der skal opstilles naturmål, så Danmark og EU lever op til de 20 Aichi mål, der skal være opfyldt til 2020. Det handler både om at sikre plads til sammenhængende udyrket natur, at integrere småbiotoper på og i tilknytning til dyrkningsfladen, understøtte liv under, over og mellem afgrøderne, der hver især også spiller en rolle for økosystemets egne reguleringsmekanismer, beskytte naturen og vandmiljøet mod næringsstoffer fra landbruget og sprøjtemidler og værne om den genetiske mangfoldighed.

2. Anerkend behovet for hensyn til biodiversiteten som en grundlæggende forudsætning for menneskehedens eksistensgrundlag.

Al lovgivning på landbrugsområdet skal vurderes i forhold til påvirkning af natur og naturindhold på linje med en vurdering af de statsfinansielle konsekvenser.

Bruge EU's landbrugspolitik til at aflønne landbruget for at levere fælles goder til samfundet

3. Stil krav til landbrugene om at sikre plads til natur og biodiversitet for at få adgang til EUs landbrugsstøtte.

Med en andel på knap 40% af EUs budget er EUs landbrugsstøttemidler et meget stærkt politisk redskab til at aktivere landbruget i at tage et medansvar for at stoppe klimaforandringerne og biodiversitetskrisen. Tiden er for længst løbet fra, at EU kan forsvare, at landbruget skal have en passiv indkomststøtte for at producere fødevarer. Der skal derfor laves et paradigmeskifte inden for EUs landbrugsstøtte og stilles krav om, at alle europæiske landbrug, der modtager midler fra EUs landbrugs-arealstøtteordninger, skal lave en biotopkortlægning og dokumentere, at de lever op til det nationale naturmål i landbruget, som er vedtaget for at opfylde FNs biodiversitetskonvention. Præstationer over dette mål skal udløse stigende betaling.

4. Den direkte indtægtsstøtte fra EU skal udbetales til det samlede matrikulære areal inkl. småbiotoper, der ikke er dyrket areal – det Økologisk Landsforening har døbt bruttoarealmodelen.

I dag betyder reglerne for udbetaling af EUs landbrugsstøtte, at landmændene straffes økonomisk for at have uopdyrkede småbiotoper. Det kan vi ændre ved at indføre bruttoarealmodellen, sådan at støtten også udbetales til arealer med træer, buske, markskel, læhegn, markveje, stier og uopdyrkede biotoper i markfladen, uanset om de er våde eller tørre.

Udnytte sammenfald mellem klimahensyn og plads til natur

5. Der skal skabes incitament til at disponere flere arealer til produktion af protein til konsum fremfor til foder.

Landbruget kan mætte mange flere munde ved at dyrke proteiner, som vi kan spise direkte fremfor at dyrke afgrøder til foder. En større vægt på vegetabilsk protein i vores kost vil derfor frigive arealer, der kan lægges ud til natur samtidigt med, at det reducerer vores kosts klimaaftryk.

6. Arealer skal ud af omdrift og lægges ud til naturlig græsning.

Arealer, der ikke egner sig til at være under plov, fordi de enten er sårbare eller har særlig høj natur- eller klimaværdi skal tages ud af omdrift. I det omfang arealerne er egnede til græsning, vil de samme arealer være grundlaget for det hold af græssende dyr, vi har i dansk landbrug. Græsning under hensyntagen til arealernes bæreevne målt på biodiversitet er omdrejningspunkt for det naturindhold, der er knyttet til de lysåbne arealer, og koblingen mellem udtagning af jord fra omdrift og græsning rummer muligheder for en landbrugsform, hvor animalske produkter og natur er tæt sammenknyttet, og hvor husdyrene gør næringsstoffer tilgængelige, som mennesket ellers ikke har adgang til. Naturarealerne kan samtidigt være et vigtigt klimaredskab, der kan trække kulstof ud af atmosfæren, som lagres i jorden.

7. Fremme integration af træer og buske på landbrugsjord ved skovlandbrug.

Træer og buske på landbrugsjord øger det økologiske rum. Det giver en mere alsidig biotop og mere uforstyrret jord og dermed større grundlag for biodiversitet og natur i tilknytning til dyrkningsfladen. Samtidigt beskytter skovlandbrug landbrugsjorden mod ekstremt vejr i form af nedbør, vind og tørke, og træer trækker CO2 ud af atmosfæren, som lagres i træernes ved, rødder og jord. Skovlandbrug skal derfor have en høj prioritering uden for de våde enge.

Understøtte viden og adgang til landskabet

8. Gør viden om natur til en vigtig del af landbrugsuddannelsen.

Landmændenes kendskab til natur skal øges, så de ser den og ved, hvordan de kan give den plads, pleje den, understøtte den og tage hensyn til den i planlægningen af årets arbejde. Kendskabet øges både i indretningen af landbrugsuddannelsen, ved efteruddannelseskurser, rådgivning og vidensformidling i øvrigt, der integrerer natur og naturhensyn i landbrugsdriften herunder øje for hvilke arealer, der bør efterlades til natur, og hvordan disse arealer bedst forvaltes for at tilgodese biodiversitet.

9. Skabe kontakt mellem landbruget og nærmiljøet ved at give adgang til landbrugslandskabet og uopdyrkede arealer.

Afstanden mellem landmand og borger skal mindskes som modvægt til, at landbrugene bliver stadigt større og specialiserede, og ejerskabet bliver mere anonymt, og landbrugene skal ved at åbne op for adgang til landbrugslandskabet og uopdyrkede arealer medvirke aktivt til at sikre attraktive bosættelser i landdistrikterne. Adgangsmuligheder til landbrugslandskabet og uopdyrkede arealer skal sikres gennem lokalplanlægningen, så der blive gode muligheder for alle grupper i lokalsamfundet til at bevæge sig i landskabet og opleve og forstå naturen i og uden for landbruget og landbruget i naturen. Adgang til landbrugslandskabet og de uopdyrkede arealer skal understøttes med indretningen af EU's fremtidige landbrugsstøtteordninger, hvor stier langs marker og hegn mv. tæller positivt i kvalificeringen til at modtage betaling for at levere på de fælles goder. Stierne er samtidigt med til at sikre åbne striber i landskabet, hvor faunaen kan få lys og varme.

Stoppe kemi i landbruget og tab af næringsstoffer og understøtte genetisk mangfoldighed

10. Beskyt naturen i agerlandskabet mod pesticider og næringsstofudledning fra landbruget.

Der er en række arter, der er knyttet til agerlandskabet. Disse arter er både en væsentlig del af den danske natur og biodiversitet og spiller gennem de økosystemservices, de bidrager med, en vigtig rolle for at kunne drive landbruget uden kemi – eksempelvis gennem naturlig skadedyrskontrol. Agerlandskabets naturgrundlag og indhold skal beskyttes ved at fremme udbredelsen af økologi via investering i økologisk
forskning, økosystem services, innovation, uddannelse, markedsfremme og omlægningsrådgivning til landmænd og storkøkkener.

11. Tilpas prissystemerne, så samfundsomkostningen ved at anvende kemi i landbruget afspejles i varernes pris.

Indretningen af landbruget drives blandt andet af markedskræfterne. Rammerne for markedskræfterne er en politisk beslutning og fungerer kun uden negative afledte effekter for samfundet, hvis samtlige omkostninger herunder afledte effekter prissættes og indregnes. De parametre, der påvirker prisdannelsen skal tilpasses, så alle produktionsomkostninger afspejles i varernes pris, det gælder også de afledte samfundsomkostninger herunder påvirkning af klima, natur og naturindhold.

12. Understøt diversitet på dyrkningsfladen med en måltidspolitik.

Diversitet på landbrugsarealerne både i form af afgrøder, dyrkningsform og -intensitet er med til at understøtte grundlaget for naturindhold og biodiversitet indenfor de arter, der er tilknyttet dyrkningsfladen og dens randområder. For at understøtte dette element i landbrugets påvirkning af omgivelserne og samspil med naturen skal der arbejdes med en aktiv måltidspolitik, der understøtter efterspørgsel på større selvforsyning med danske produkter og avlsprogrammer og planteforædling, som understøtter genetisk mangfoldighed i husdyrholdet og plante-, grøntsags-, frugt- og bæravl.

Styrke naturgaranti i økologien

13. Indfør en statslig naturgaranti i økologi.

Det er en direkte formuleret målsætning for økologi, at det bidrager til høj grad af biodiversitet. EUs økologiregler indeholder dog ikke konkrete forpligtelser. Det skal der rettes op på i den danske udmøntning af økologireglerne. Fra 2021 skal den danske bekendtgørelse for økologi indeholde et krav om, at der på eller i tilknytning til hver mark på 5 ha er mindst eet naturtiltag. En mark på 10 ha skal udløse mindst to naturtiltag.

14. Frem og synliggør naturhensyn via ØkologiLØFT.

I Danmark har vi et stærkt Ø mærke, der viser, at det er de danske myndigheder, der har kontrolleret, at produkterne lever op til EUs økologiregler. Der er behov for et initiativ, der understøtter de landmænd, der vil mere end blot leve op til EUs økologiregler. Det gør Økologisk Landsforening gennem ØkologiLØFT, hvor landmanden som eet blandt 6 bæredygtighedsmål kan arbejde med konkrete naturinitiativer på sin gård.