Høringssvar til bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil, J.nr. 2018-28-30-00109

Indledningsvist skal foreningen udtrykke sin store tilfredshed med, at Fødevarestyrelsen har adresseret flere af de behov i forhold til at skabe plads til producenter med lokalt salg af mindre skala, som Økologisk Landsforening har gjort opmærksom på i de foregående års kontakter med Fødevarestyrelsen.

Der er tale om gode ændringer, der vil skabe bedre muligheder for afsætning af æg fra producenter med op til 500 høns.

Grænsen på de 500 høns betyder dog, at ændringerne kun vil have betydning for hobbyproducenter. Hvis der skal handling bag intentionerne, der er udtrykt i det netop vedtaget Fødevareforlig IV, så er det nødvendigt at finde tilsvarende løsninger for det, der benævnes som småskalaproducenter. Producenter, der har en størrelse, så der er grundlag for en erhvervsmæssig produktion, men som i sin indretning og kundegrupper, retter sig mod et helt andet marked, end de store specialiserede produktioner, der også har relevans for eksportmarkedet.

Ændringerne adresserer også behovet for at kunne tage ikke godkendt opdræt ind i produktionen. Som det vil fremgå af kommentarerne, så er de udgifter, som det fremsatte prøveprogram udløser dog af en størrelse, så det ikke vil være mere end en teoretisk mulighed. Det er derfor vigtigt og nødvendigt at forholde sig til ændringer, så udgifterne til prøveprogrammet kan komme længere ned.

Nedenfor vil foreningen redegøre for foreningens specifikke kommentarer.

Erstatte æggeprøver med sokkeprøver

Det er meget positivt, at den løbende salmonellaovervågning fremover gennemføres ved sokkeprøver hver 9. uge, når der er tale om besætninger/pakkerier med under 500 høns.

Denne ændring er en betydelig økonomisk lettelse for de berørte besætninger/pakkerier, og det vil forhåbentligt medvirke til færre situationer, hvor æggene skal i karantæne pga. positive prøver taget fra æg, som først skal af- eller bekræftes med efterfølgende sokkeprøver.

Der er mange besætninger på denne størrelse, så ændringen vil understøtte grundlaget for disses eksistens og derved den produktdiversitet, som de repræsenterer, og deres mulighed for at sælge deres æg i lokalt.

Økologisk Landsforening vil dog gerne gøre opmærksom på, at vi meget vil indstille til, at grænse på de 500 høns enten slettes, så forudsætningen for at besætningen/pakkeriet kan komme ind under den lille salmonellapakke er, at afsætningen holder sig inden for en fastsat geografisk afstand f.eks. de 50 km og kun til den endelige forbruger, restauranter eller lokale butikker inden for afstandskravet. Om nødvendigt kan man begrænse det til salg til den endelige slutbruger og restauranter og undlade muligheden for at kunne levere til lokale butikker, hvis det er nødvendigt af hensyn til vores særstatus på salmonella.

Alternativt at der laves tre kategorier efter følgende model:

  • Mindre end 100.000 æg: lille salmonella pakke og begrænset afsætning (geografisk)
  • Mere end 100.000 æg: stor salmonella pakke og begrænset afsætning (geografisk) men med tilladelse til at anvende høner, der stammer fra IKKE godkendt opdrætter testet efter bilag 3
  • Mere end 100.000 æg: stor salmonellapakke og UBEGRÆNSET afsætning og krav om høner fra godkendte opdrættere

Grænsen på de 500 høns betyder, at det reelt kun er hobbyproducenter, der kan få glæde af de nye muligheder. Hvis Danmark skal forfølge ønsket om at understøtte produktinnovation og grundlag for små virksomheder i landdistrikterne, som der er udtrykt ønske om i Fødevareforlig IV, så er det yderst vigtigt at fjerne grænsen på de 500 høns.

Der er stor interesse i restauranter for æg og fjerkrækød fra producenter, der opdrætter dyrene under mere naturlige forhold eller bruger andre racer, men der er ikke økonomisk grundlag for at køre æggene ud til aftagerne, hvis der max. må være 500 høner i besætningen/ pakkeriet.

Foreningens forslag, hvor vi enten blot fjerne begrænsningen på 500 høns, men bevarer begrænsningen på afsætning geografisk og salg til slutbruger, restauranter og evt. lokale butikker eller opretter tre kategorier vil sikre, at æggene ikke sammenblandes med produktioner til eksport. Hvis vi skal sikre reelt grundlag for småskalaproducenter, så skal vi gøre det yderste for, at kravene til producenter, der retter sig mod et helt andet marked end eksportmarkedet, ikke underlægges de samme krav.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse på baggrund af kontakter til svenske producenter, at de ikke er underlagt en grænse på 500 dyr i forhold til lokalt salg. Foreningen vil derfor foreslå, at ministeriet laver et nabotjek, hvis ministeriet ikke umiddelbart vil følge foreningens indstilling.

Mulighed for køb af høner fra ikke godkendt opdrætter

Det er meget positivt, at der nu er givet mulighed for, at der kan indsættes høns fra rugerier, der ikke er godkendte. Det er også positivt, at der er mulighed for, at hønerne selv må udruge deres kyllinger, og at opdrættet betragtes som undersøgt, når de bliver i flokken, og hønerne har fulgt prøveprogrammet for konsumægshøner.

Det er dog igen, som der er redegjort for ovenfor problematisk, at muligheden kun gives, hvis producenten/pakkeriet har under 500 æg. De producenter, der har mere end 500 dyr, og som alene har lokalt salg, de vil fortsat være henvist til ”industriracerne”, og de samlede krav for at kunne anvende dyr fra ikke godkendte rugerier er, som de er indeholdt i bilag 3 fortsat for dyre, hvis man har under 500 dyr.

Økologisk Landsforening har forsøgt at estimere kontroludgifter, der følger af kravene i bekendtgørelsen.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at vi tror, der er en fejl enten i bilag 3, kapitel 4, pkt 9a eller i tabel 2B i bilag 2. Der henvises til, at der skal tages prøver på æg efter bilag 2 tabel 2B, men kolonnen med antal prøver i tabel 2B handler om blodprøver?

Overskriften på tabel 2B, må også skulle ændres, da den henviser til både æg og blodprøver, mens der kun er oplysninger om antal blodprøver.

Hvis vi antager, at der er tale om en fejl, og der er tale om antal blodprøver, så vil omkostningen ved at teste en flok racehøns på 100 dyr fra et ikke godkendt rugeri med en fifty fordeling på æglæggende dyr og ikke æglæggende dyr være:

Tabel 2b prøver: 35 blodprøver x 95 kr. =             3.325kr.

Tabel 2c prøver: 35 blodprøver x 95 kr. =              3.325 kr.

 

Kap. 4,9c sokkeprøver/2 par sokker =                     212 kr.      

Besøg og prøveudtag af FVST =                                 3.000 kr.

 

I alt =                                                                                   9.862 kr. + moms + tid,

 

Hvis der er tale om ægprøver i tabel 2b, så kommer udgiften ned på kr. 7.657,- ex moms og tid ved en prøvepris pr. æg på kr. 32

Mange racehøns har kun en æglægningsprocent på ca. 20% og lægger kun æg i sommerhalvåret.

Det er en betragtelig omkostning opgjort pr. lagt æg, der skal dækkes af salgsprisen. Og det er en omkostning, som vil være tilbagevendende hver gang, der skal nye høns ind for at sikre genetisk fornyelse, om end det kun er de nye dyr, der skal testes.

Foreningen vil derfor igen indstille, at grænsen på de 500 høns enten blot fjernes, så der alene er en geografisk begrænsning og en begrænsning på markedet for æggene, eller at der indføres de tre kategorier, som der er opstillet ovenfor.

Økologisk Landsforening kan også foreslå, at Fødevarestyrelsen overvejer, om prøveudtagningen kan overlades til den besætningsansvarlige. Det vil også kunne reducere udgifterne væsentligt.

Endelig så vil Økologisk Landsforening sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor Fødevarestyrelsen stiller krav om, at der testes på æg eller ved blodprøver, når det handler om at tillade indkøb af dyr fra ikke godkendte rugerier. Fødevarestyrelsen har argumenteret for, at kravene til den løbende overvågning foreslås ændret, fordi sokkeprøverne eller gødningsprøverne er mere sikre, og det er også disse, der bruges til at be- eller afkræfte en mistanke. Økologisk Landsforening vil af den årsag og ikke mindst i lyset af, at det foreslåede program er så dyrt så uanset, at bekendtgørelsen nu angiver en mulighed for at tage dyr ind fra ikke godkendt opdræt, så vil det ikke kunne finde sted i praksis, indstille til at prøveprogrammet ved indkøb af dyr fra ikke godkendt rugeri også gennemføres ved sokke- eller gødningsprøver.

Som det fremgår, mener foreningen, at det er væsentligt, at den relative kontrolomkostning kommer ned, hvis muligheden for at anvende dyr, der ikke kommer fra godkendte rugerier, skal være mere end teoretisk. 

Krav om egenkontrolprogram

Økologisk Landsforening vil opfordre til, at styrelsen indsætter et bilag med en template på hvad et egenkontrolprogram bør omfatte. Reglerne retter sig også mod producenter, der ikke nødvendigvis er så tæt på en brancheorganisation og disse krav i deres hverdag.

B-prøver ved fund af salmonella

Økologisk Landsforening tillader sig at benytte høringen til endnu engang at gøre opmærksom på behovet for at forholde sig til det desværre stadigt for store antal salmonellafund, som ikke kan bekræftes ved gentestning af flokken. Det er en problemstilling, som foreningen har påpeget flere gange, og det er forsøgt afhjulpet med, at der kan tages prøver direkte i gødningskummen eller under siddepindene i stedet for sokkeprøver. Men der er fortsat et for stort antal sager, hvor salmonella ikke har kunnet genfindes i flokken.

Foreningen beder derfor om, at fund af salmonella skal bekræftes med en ny prøve, inden besætningen falder.

Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at i kap 10 §23 stk. 2 står, at der er mistanke om smitte, hvis der findes salmonella i prøver indsendt ud over de obligatoriske prøver, der indsendes hver anden uge.

Det er meget positivt, at besætningen ikke falder på frivillige prøver, men hvis der er fagligt belæg for at anvende den tilgang, når der er tale om prøveresultater fra prøver ud over de obligatoriske, så må der også være fagligt belæg for, at enhver positiv prøve skal genbekræftes, inden besætningen falder.

Læsevenlighed

Økologisk Landsforening vil foreslår, at Fødevarestyrelsen henviser til kapitelnummer. Når der inde i bilagene henvises til numre – det gør bekendtgørelsen mere læsevenlig og tilgængelig for menig mand. F.eks. et sted som her: ” 11) Hvis der indsættes dyr, som ikke omfattet af undersøgelserne i nr. 9 [indsæt: i kapitel 4], udtages der to sokkeprøver eller gødningsprøver i besætningen 14 dage efter indsættelse af dyrene.

Der er også behov for at tilpasse formuleringen i tabel 2a vedr. prøveudtagning, så kravet til sokkeprøver formuleres ens i tabel 1 og tabel 2A, dvs. nuværende tekst: ”2 par sokkeprøver eller 2 gødningsprøver á 60 gram ”ændres til: ”2 par sokkeprøver analyseret som én samleprøve eller 1 gødningsprøve 2 x 60 g.”