Høringssvar til NOTAT TIL § 2-UDVALGET (LANDBRUG)

om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Økologisk Landsforening vil gerne supplere tidligere afgivne kommentarer med nedenstående, hvor Økologisk Landsforening præsenterer en oversigt over nogle af de vigtigste punkter for foreningen.

  1. Det er meget vigtigt, at medlemslandene forpligtes på at afsætte en vis andel af søjle I på Eco-schemes. Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening mindst 50%.

    Det er vanskeligt at forestille sig, at der er lande, der vil give Eco-schemes høj prioritet, hvis der er andre lande, der prioriterer at fortsætte med passiv produktionstøtte i videst muligt omfang.

    Økologisk Landsforening forudser derfor, at reformen kun får begrænset effekt, hvis der ikke træffes beslutning om en mindste budgetramme i søjle I til Eco-schemes. Undlader man at fastsætte en mindste budgetramme, så kan det føre til konkurrenceforvridning mellem landene, da landmændene fra lande hvor søjle I midler er prioriteret til Eco-schemes konkurrer mod landmænd, der har modtaget støtte til at producere fødevarer.
  2. Økologisk Landsforening fraråder, at man både har grønne støtteordninger i søjle I og i søjle II. Det skaber bureaukrati og kompleksitet og er derved en unødig barriere for at få mere grønt for EUs landbrugspenge. Kompleksiteten og barrieren opstår, når der skal tilvejebringes sikkerhed for, at der er tydeligt forskel grønne tiltag i søjle I og II. Det er allerede et problem i den eksisterende politik med grønning, og det problemet vil fortsætte i den næste CAP periode, hvis de grønne tiltag ikke samles i søjle I.

    Søjle II bør af hensyn til forenkling forbeholdes finansiering af faglig udvikling, uddannelse og information herunder markedsfremme.
  3. Økologisk Landsforening finder det af meget stor betydning, at handlinger under Eco-schemes kan belønnes med en incitamentsbetaling og ikke kun kompensere udgifter. Leverancer på natur og miljø, lavere klimaaftryk fra landbruget og beskyttelse af drikkevandet og særlige hensyn i husdyrproduktionen forudsætter, at landmanden får en betaling for disse tiltag, hvis de skal være et reelt alternativt valg til yderligere produktion af fødevarer, der har en egen markedsværdi. Det er derfor af meget stor betydning at det også er den måde, artikel 28 (6) litra a) skal læses: ”6. Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten: (a) som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling eller

    Økologisk Landsforening er helt uforstående overfor, at det kun er tilladt at give incitamentsbetaling til grønne tiltag finansieret med midler fra søjle I. Det bør ændres, såfremt den endelige CAP kommer til at indeholde grønne tiltag i begge søjler. Samtidigt, så er netop dette forhold én meget vigtig årsag til, at alle grønne tiltag skal samles i søjle I. Der er behov for konkret betaling, hvis de skal være et reelt alternativ til yderligere intensivering. I.
  4. indretningen af Eco-schemes, så er det Økologisk Landsforenings indstilling, at:
    1. Eco-schemes skal anvendes til at betale for tiltag, der går videre end generel regulering – man betaler ikke borgere og virksomheder for at overholde lovgivning, man betaler for at de går videre end at overholde lovgivningen
    2. Der skal ikke være en selvstændig foranstaltning til økologi. Økologi kan være i lige konkurrence med konventionelle landbrugere, men hvis der mangler midler, så skal de ansøgere, der søger på mange foranstaltninger have højere prioritet end dem, der søger på få foranstaltninger.
    3. Økologer kan evt. have højere prioritet, fordi de allerede er inde i et kontrolsystem, som kan håndtere kontrollen af foranstaltningerne.
    4. Foranstaltninger i Eco-schemes forventes mindst at indeholde betaling for div. kulstofbindende praksis i jorden som efterafgrøder, vedvarende græs og afgræsningsmarker, træer, buske, stopning af dræn, jord ud af omdrift, agroforestry; forbud mod plantebeskyttelsesmidler ud over de, der er tilladte i økologi; afgræsning af naturarealer; etablering af naturelementer særligt, hvis de ikke må nedlægges igen; ekstensive husdyrbrugssystemer.
  5. Økologisk Landsforening læger meget vægt på, at Danmark arbejder målrettet for at få en accept af ” bruttoarealmodellen” som beskrevet af MFVM. Det vil skabe en vightig forenkling og fjerne presset på at naturelementer i landbrugslandskabet, da disses eksistens ikke vil føre til en støttenedsættelse.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder, jo længere tid, denne omlægning udskydes, jo mere svinder opbakningen blandt EUs borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget. Økologisk Landsforening mener i forlængelse af dette ikke, at der er overensstemmelse mellem det første mål af de 9 målsætninger, der er listet, der skal være opfyldt i de nationale strategiske planer for landbrugspolitikken:” Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden ” og EU borgernes holdning til landbrugspolitikken.

EU's borgere efterspørger mere økologi, mere plads til natur, rent drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af resultaterne af den offentlige høring som EU kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og forenkling af EUs landbrugspolitik”

Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget, men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj prioritet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.