NGT1

Hvad mener Økologisk Landsforening om NGT1?

Repræsentantskabet i Økologisk Landsforening vedtog ved afstemning på deres møde den 19. januar, at ØL har den holdning, at planteforædling med metoder, der falder i kategori 1 under nye planteforædlingsteknologier, også skal kunne anvendes i økologi.

Det samlede forslag, som Repræsentantskabet stemte igennem, lyder:

  • Økologi skal være en løsning på et samlet bæredygtigt fødevaresystem i modsætning til en smal kvalitetsproduktion.
  • Økologi skal som følge af dette kunne bruge alle planteforædlingsteknologier, der umiddelbart kan sidestilles med traditionel planteforædling og de gamle mutagense-teknologier.
  • Det indebærer, at økologer skal kunne bruge planter fremavlet med de nye mutagenese-metoder, der falder ind under NGT1* i forordningen for nye planteforædlingsteknologier, mens der er forbud mod at bruge planter fra kategori 2.
  • Regler for økologi og planteforædling bør lægges i økologiforordningen og ikke i den generelle lovgivning.
  • Der bør være krav om oplysning af anvendt forædlingsmetode på alt frø og plantemateriale.
  • ØL lægger vægt på, at reglerne for patentering af planter strammes op. Dette hører dog til i en anden regulering end NGT, men behovet kan øges, når NGT bliver tilladt som planteforædlingsmetode i EU.

*NGT står for nye genteknologier.

Baggrunden for afstemningen i Repræsentantskabet er, at EU-kommissionen har fremlagt et forslag til regulering af nye planteforædlingsteknologier. Forslaget indeholder, at alle former for nye planteforædlingsteknologier er forbudte i økologi. Det har fremtvunget et behov for at tage stilling til de nye planteforædlingsteknologier, da det har store konsekvenser for økologien, om der er et forbud, eller om økologien også kan bruge planter, der er baseret på de nye teknologier.

Forud for afstemningen i Repræsentantskabet blev et udkast til ØLs holdning fremlagt og drøftet i alle foreningens fagudvalg. Der har været fire eksterne indlægsholdere inde til Repræsentantskabets behandling af spørgsmålet for at sikre faglig og kvalificeret viden om emnet, ligesom repræsentantskabet har modtaget en række videnskabelige og faglige bilag til forberedelse. En af disse var IFOAM Organic Europe, der har valgt at modsætte sig, at de nye planteforædlingsteknologier skal kunne bruges i økologi. De fik på Repræsentantskabets opfordring mulighed for at redegøre for denne holdning ved en professor fra FiBL-instituttet. I alt har repræsentantskabet debatteret emnet på flere møder, inden foreningens holdning blev fundet ved en afstemning.

Til grund for resultatet af Repræsentantskabets afstemning ligger:

  • At økologi ikke skal begrænses til at være en smal nicheproduktion men derimod være en løsning for et samlet bæredygtigt landbrug for fremtiden.
  • At der fortsat er et forbud mod GMO i økologi. De nye metoder får deres egen selvstændige definition og regulering og er dermed ikke GMO.
  • At forbrugerundersøgelser har vist, at forbrugerne er positive overfor de nye planteforædlingsmetoder. Når de stilles spørgsmål om, hvad de synes om bestråling versus CRISPR, foretrækker de CRISPR frem for de metoder, der bruges i dag med bestråling eller kemisk påvirkning.
  • At økologien mister position som projekt for fremtidens landbrug og politisk interesse, hvis økologien afviser nye metoder uden et fagligt grundlag.
  • At det må forventes, at de nye planteforædlingsmetoder langt overvejende kommer til at erstatte de nuværende forædlingsmetoder, og et forbud ville betyde, at økologerne ikke vil få gavn af de fremskridt, der må ske inden for planteforædlingen, efter de nye metoder er taget i brug. De konventionelle producenter vil billigere og hurtigere kunne opnå ønskede egenskaber som resistens, højere udbytter, større rodnet, så planterne kan klare sig med mindre gødning mm.
  • At økologerne vil stå i en hel ny situation sammenholdt med i dag, hvis de ikke som i dag kan bruge det materiale, der laves af de konventionelle forædlere.
  • At økologerne vil få øgede omkostninger, da det vil være nødvendigt at sikre fuld adskillelse til det nye plantemateriale helt ude fra forædleren over såsædsfirmaerne til økologen.
  • At økologerne ikke kan placere sig i en position, hvor man bruger det konventionelle landbrug til at afprøve de nye teknologier, inden økologien vil tage stilling til dem. Det harmonerer ikke med at være en selvstændig løsning for hele landbruget.
  • At det vil være sværere at tillade NGT1 senere hen, hvis der kommer et forbud første gang, der kommer regler for NGT.
  • At reglerne for de nye planteforædlingsmetoder opdeler forædlingen i to kategorier. Kategori 1, som er den, som repræsentantskabet har udtrykt opbakning til, skal kunne anvendes i økologi, indebærer langt færre genetiske ændringer i planterne end de nuværende metoder, hvor der anvendes stråler eller kemi. De vurderes langt mindre indgribende i plantens DNA.
  • At der ikke findes fremmed DNA eller andet fra teknikken i de planter, der bliver til såsæd eller planter på marken.
  • At EU-kommissionen skal godkende, at de planter, der forædles med de nye teknikker, kun besidder egenskaber, som potentielt kunne opnås med de gamle mutagense-teknologier, hvor der bruges stråler eller kemi, og der er meget restriktive regler for, hvor mange genetiske ændringer, der må være i planten sammenholdt med udgangspunktet.
  • At de nye planteforædlingsteknologier bliver tilladte i EU indenfor en kort årrække. Diskussionen handler derfor ikke om, hvorvidt økologien mener de nye metoder er gode eller ej, og om de skal udbredes i EU eller ej. Det handler om, hvordan økologien skal være stillet, når det konventionelle landbrug med stor sandsynlighed får adgang til metoderne.
  • At anvendelsen af de nye metoder ikke træder i stedet for en indsats for at få en strukturel omstilling i landbruget. Metoderne skal ses som en modernisering af de nuværende forædlingsmetoder. De gør ikke i sig selv landbruget mere bæredygtigt, men de kan måske hjælpe til, at det bliver nemmere at undlade at bruge pesticider, at bruge mindre gødning, samle tabte ernæringsmæssige værdier fra de vilde slægtninge op, som er gået tabt under forædlingen og gøre afgrøder mere robuste overfor tørkeperioder.

For så vidt angår spørgsmålet om de nye metoder er GMO eller ej, afgjorde en dom fra EU-domstolen, at de nye metoder ikke lever op til kriteriet for at følge godkendelsesreglerne for de gamle forædlingsmetoder med stråler og kemi, fordi det ville kræve, at metoderne havde været i anvendelse i mange år. Deraf følger, at de for nuværende skal følge de godkendelsesregler som gælder for planter, hvor der bliver flyttet gener mellem planter, der ikke naturligt kan krydses med hinanden.

Godkendelsesreglerne, for det vi i dag mærker som GMO, passer imidlertid dårligt til kategori 1, hvor der ikke flyttes gener mellem planter, der ikke kan krydses. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, om planten er et resultat af de nye eller de gamle planteforædlingsteknologier, og det vil derfor være umuligt at lave en realistisk kontrol med planterne, efter de regler, der anvendes til GMO. EU-kommissionen valgte derfor på opfordring af Ministerrådet at udarbejde et forslag til selvstændige regler for de nye metoder, som tager højde for deres karakter, og som samtidig sikrer, at det bliver registreret på sortsregisteret hvilken teknik, der er anvendt, så den enkelte landmand kan fravælge disse planter.

Luk (Esc)