Økologisk omlægning

Bæredygtighed i det professionelle køkken

Går I med ønsker om at lægge køkkenet om til økologi, tænke mere bæredygtigt og få ny faglig inspiration? Så kan Økologisk Landsforenings foodservice- og omlægningskonsulenter hjælpe jer videre i processen med en økologisk omstilling af det professionelle køkken.

Uanset om I arbejder i et offentligt køkken, der leverer mad til kommunens ansatte og borgere eller I driver en gourmetrestaurant, er der værdi i at foretage omlægning til økologi, og I får:

  • Ernærings- og sundhedsmæssig værdi med mere grønt og flere planteproteiner
  • En menu, der er tilpasset sæsonen og mulighed for at bruge flere lokale råvarer
  • Branding- og markedsføringsværdi
  • Nye faglige muligheder og energi til det gode kokkehåndværk
  • En balanceret og bæredygtig økonomi
  • Mulighed for at få Det økologiske spisemærke, der guider gæster og kunder i en mere bæredygtig retning

Er I klar til at komme i gang? Kontakt Økologisk Landsforenings foodservice-team (nederst på siden).

Det siger dine kolleger i branchen:

Man skal simpelthen til at være kreativ. Men det er samtidig dér, langt de fleste køkkenfolk begynder at blomstre. Det er jo sådan set derfor, de har taget uddannelsen; fordi det er fedt at arbejde med råvarer. Og når først begejstringen er plantet, så føles det slet ikke så bøvlet længere.
- Mette Kloppenborg, køkkenchef i Børnehuset Stjernen, Herning. Har Det økologiske spisemærke i guld.
For os kokke har det været en øjenåbner at komme væk fra tankerne om meget kød og foie gras og finde ud af, at man sagtens kan lave virkelig god kvalitet og meget lækker mad på en grønnere måde.
- Magnus Toft Pedersen, F&B-chef Himmerland Golf & Spa Resort. Har Det økologiske spisemærke i bronze.

Kontakt

Torben Blok

Markedschef, Foodservice

Malene Jensen

Projektleder, Forbrugerevents

Jeg er projektleder for Økodag og arbejder herudover med foreningens indsatser på foodserviceområdet, bl.a. med fokus på økologi på efterskoler og Det Økologiske Spisemærke. Jeg er udvalgssekretær for Udvalget for Professionelle Køkkener og arbejder med fastholdelse og rekruttering af køkken- og virksomhedsmedlemmer.

Luk (Esc)