Cases - film og artikler

Filip Friis

Et udvalg af de cases, som Grønt Generationsskifte har arbejdet med, præsenteres her i tekst og korte film.

Link til artikler i web-avisen Økologisk:

Rådgivning og et godt CV banede vejen i banken.

Filip Mark Friis overtog fødegård og økologisk mælkeproduktion efter en årrække som landbrugsleder i udlandet. Læs artikel.

Nystartet virksomhed har droppet spredehaglene, og budgettet holder.

Fyens Økologi har tunet forretningsidéen med sparring fra Grønt Generationsskifte. Læs artikel.

Tvedemose tænker i bæredygtighed på alle niveauer

Champignongartneri sikrer produktionen med opkøb og integration af økologisk fjerkræbedrift. Læs artikel.

Gør gården klar til salg i god tid

Læs økonomikonsulentens gode råd, hvis du skal sælge gård inden for de næste fem-ti år. Læs artikel.

Videoer

Forretningsudvikling på Lophave Hereford

Grønt generationsskifte: Martin Skamriis ejer 20 procent af slægtsgården Lophave Hereford i Nordjylland. For at udvikle og øge det direkte salg af kød fra gården deltager Martin og familien i Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte. Det giver ny viden om potentialet i forretningen og bliver startskuddet til månedlige familieråd.

Forretningsudvikling på Lophave Hereford

Grønt generationsskifte på Kroghsminde

Tag med til familien Krogh i Vestjylland og se hvordan, hele familien bliver inddraget i overvejelserne om gårdens fremtid. Far Jens og søn Andreas er hovedpersonerne i et kommende generationsskifte, men de har valgt at involvere konsulenter fra Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte. Det sætter nye tanker og processer i gang.

Grønt generationsskifte på Kroghsminde

Grønt generationsskifte på Holmsgaard

Filip Mark Friis har overtaget sit fødehjem Holmsgaard med 120 malkekøer og i har i processen fået sparring gennem projektet Grønt Generationsskifte. Han vil udvikle og tilpasse produktionen med bæredygtighed som pejlemærke. Filip tænker bl.a. i selvforsyning, danskproduceret protein, dyrevelfærd og ko-kalv relation.

Grønt Generationsskifte - Holmsgaard

Grønt generationsskifte på Holtgaard

Hos familien Kjær Sørensen på Holtgaard ved Odder drøfter Anne og Helge overdragelse af gården med sønnen Jeppe og hans kæreste Elisa. Gennem projektet Grønt Generationsskifte kommer familien et spadestik dybere i samtaler og beslutninger, der kan være følsomme, når familie og virksomhed er to sider af samme sag.

Grønt Generationsskifte - Holtgaard

Drømmen om en gård

Tanja og Jesper Vall bor på en lille, næsten jordløs ejendom ved Nibe. De har begge fuldtidsarbejde men drømmer om at købe en lille gård og slå sig ned som økologiske landmænd. For at komme tættere på drømmen har de fået sparring og ny inspiration fra en økonomirådgiver i projektet Grønt Generationsskifte.

Grønt Generationsskifte - Jesper og Tanja

Tvedemose – grøn forretningsudvikling

Tvedemose champignongartneri er en familievirksomhed, hvor tre generationer arbejder sammen. For at dyrke økologiske champignon skal der skaffes en masse hønsemøg. Derfor har Tvedemose købt tre gårde med økologisk æg- og hønnikeproduktion i frugtplantager, som den yngste generation – Frederik Hansen - har ansvaret for. Med købet udvider Tvedemose sit produktsortiment og får nye udviklingsmuligheder. "Vi prøver at få så meget som muligt til at cirkulere mellem gårdene så bæredygtigt som vi kan," siger Frederik i filmen, som er produceret i Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte.

Tvedemose – grøn forretningsudvikling

Kontakt

Jens Peter Hermansen

Økologikonsulent

Jeg står for omlægning til økologisk landbrug, generationsskifte i landbruget og samarbejde med kommuner om landbrugsfaglige tiltag. Jeg samarbejder med tilknyttede erhverv og brancheforeninger på landbrugsfaglige tiltag og har desuden kontakten til uddannelsesinstitutioner – herunder landbrugsskoler og LandboUngdom.

Luk (Esc)