Offentligt køb af landbrug

Offentlige institutioner, foreninger og fonde kan have en interesse i at opkøbe landbrugsjord og -bygninger for at løse en række samfundsopgaver. Formålene kan være meget forskelligartede, men alle relaterer til muligheden for at inddrage (økologisk) landbrug for at opfylde aktuelle behov, løse konkrete opgaver eller udvikle lokalsamfundet i en mere bæredygtig retning.

Det er opgaver, som henfører til landdistriktspolitik, bosætning, turisme, naturhensyn, drikkevandsbeskyttelse, socialpolitik, erhvervsfremme med mere. Formålene er ikke udtømmende men antages at give et godt overblik over incitamenter til offentlig erhvervelse af landbrug.

I det følgende er beskrevet mulige årsager til og formål med offentligt opkøb af landbrug.

Se en grafisk fremstilling

Se eksemplet Etablering af højskole

Formål med offentligt køb af landbrug

  • Udlejning af jord/bygninger på fordelagtige vilkår til start ups, som eksempelvis vil eksperimentere med jordbrug på små parceller.
  • Udlejning af jord/bygninger til læringsmiljø, fx korte kompetencegivende uddannelser inden for natur/jordbrug.
  • Udlejning til socialøkonomiske virksomheder, som benytter jord og dyr i behandling af borgere med fx PTSD, stress etc.
  • Videresalg for at fremme etablering eller drift af højskoler og/eller produktionsskoler.
  • Kommunal drift af landbrug til skole- og læringsformål.
  • Kommunal drift af landbrug i forbindelse med kommunale tilbud til socialt udsatte borgere
  • Skovrejsning til beskyttelse af drikkevand i særligt udsatte områder.
  • Skovrejsning med henblik på at reducere klimapåvirkninger.
  • Skovrejsning med henblik på at fremme friluftsliv, turisme og landdistriktsudvikling.
  • Omlægning af landbrugsjord til natur for at fremme biodiversitet eller arbejde med naturpleje.
  • Omlægning af landbrugsjord til natur for at sikre drikkevandsinteresser.
  • Omlægning af landbrugsjord til følsomme naturområder for at sikre et bedre vandmiljø og arbejde med større naturgenopretningsprojekter.
  • Udtagning af lavbundsjorder for at minimere udledningen af CO2.
  • Driftsophør af jorden og omlægning af vandløb for at sikre mod oversvømmelser og andre klimaafledte effekter.
  • Opkøb af landbrugsarealer og ændret drift for at fremme en øget bosætning i landdistrikter, herunder sikre bedre arrondering og mindre tung trafik.
  • Opkøb og omlægning af landbrugsjord for at fremme fritidsliv, herunder muligheden for at fremme turisme eller etablere havekolonier.
  • Opkøb og eventuel udlejning af jord for at fremme produktionen af nye bæredygtige energiformer.
Luk (Esc)