Lupin

Dyrkning af lupiner til humant konsum er ikke udbredt, da Danmark ligger på den nordlige grænse for lupindyrkning. Den fornyede fokus på lokalt producerede proteinafgrøder, nye, tidlige sorter og højere temperaturer herhjemme har gjort afgrøden interessant at dyrke igen. Ernæringsmæssigt har lupin et indhold af protein på 28-48 pct., en optimal aminosyre-sammensætning til humant konsum og et lavt indhold af stivelse. Olieindholdet er forholdsvist højt, og det samme er E-vitaminindholdet.

Lupiner kommer af en slægt med over 200 arter, hvoraf kun gul, smalbladet (blå) og hvid lupin anvendes i landbruget. Hvid lupin har det højeste fedtindhold af de tre nævnte lupintyper og er derfor særligt interessant til både dyrefoder og fødevarer.

Dyrkning

Lupiner kan dyrkes på tør og sur jord, hvor ærter og hestebønner ikke trives. I praksis dyrkes lupiner oftest på sandede jorder og med lavere udbytte end i ærter og hestebønner. Med introduktionen af hvide lupiner og nye sorter af smalbladede lupiner er der håb om udbytter på lerjord på højde med ærter og hestebønner, især i varme og tørre år, hvor lupiners pælerod kommer dem til gavn. Lupiner kræver en udviklingsperiode på 100-140 dage (gul og smalbladet lupin kortest tid og hvid lupin længst tid), før de kan høstes, hvilket kan resultere i, at afgrøden ikke altid når at modne. Nedbør sent i vækstsæsonen kan forsinke og besværliggøre høsten. Forsøg med at skårlægge lupiner har vist gode resultater.

Sorter

Der findes en del smalbladede sorter på markedet til foder, f.eks. Primadonna og Iris, der vil kunne anvendes til humant konsum, men smagsafprøvninger af sorterne er mangelfulde. Sorten Borgian, som dyrkes i Frankrig, er afprøvet i forsøg på Københavns Universitets forsøgsgård Højbakkegård med positive resultater. Dyrkning af hvid lupin vinder terræn i Tyskland, idet den er velegnet på lerjord. Afprøvninger i Danmark i 2020 er gennemført med fine resultater trods en sen høst i oktober. Sorterne Calina og Frieda opformeres af DSV frø.

Udbytte

Hvide lupiner har i økologiske landsforsøg på god jord med lavt ukrudtstryk givet udbytter på 55-59 hkg/ha, mens de under mindre optimale forhold har givet 32-34 hkg/ha. De smalbladede sorter giver normalt et noget lavere udbytte, i landsforsøgene 15-25 hkg/ha. Især smalbladet lupin kan med fordel samdyrkes med korn for at begrænse ukrudtstrykket. Der er opnået rigtig gode udbytter ved samdyrkning med vårhvede, vårbyg eller havre. Til konsum er samdyrkning med havre særligt velegnet, da havre er glutenfri. Hvid lupin er kraftigere end smalbladet lupin og kræver ikke nødvendigvis samdyrkning for at holde ukrudtet nede. Fælles for lupiner er, at udbyttet fremmes af bibestøvning. Australsk forskning viser gennemsnitlige merudbytter på 18,5 pct. og tidligere høst ved bibestøvning.

Anvendelse og forarbejdning

Lupin har med sit høje proteinniveau, olieindhold og suveræne ernæringsmæssige sammensætning en lovende fremtid på markedet. Firmaer som Foodture/Tempeh, Contempehrary og andre anvender lupin i fermenterede produkter som tempeh og miso, der er et proteinrigt alternativ til kød. Lupinmel kan erstatte hvedemel i visse bagværk. For mange produkter er det en forudsætning, at lupinernes ofte kraftige skal fjernes, inden de videreforarbejdes til fermenteret produkt eller formaling.