Økologer takker nej til gmo

Gensplejsning (GMO) er en teknik, der gør det muligt at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to aldrig ville kunne blande gener på naturlig vis.

Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe GMO, dvs. genetisk modificerede organismer. Økologer siger nej til gensplejsning af flere grunde. De vigtigste er:

• De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation.
• De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds.
• Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen.

Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning. Det er ofte den eneste medicin, der fås.

Genmodificering er et paraplybegreb, der dækker over forskellige teknikker, som anvendes i blandt andet forædlingen af nye sorter med særlige egenskaber. Kendte GMO er Monsantos majs og sojabønner, som tåler at blive sprøjtet med glyphosat (Roundup), og majs og bomuld, som er designet til at producere den såkaldte Bt-gift, der slår insekter ihjel. Bt-gift produceres naturligt af visse bakterier i jorden. Argumentet for at splejse evnen til at producere Bt-gift ind i planten er, at landmændene så kan sprøjte mindre. I praksis har det dog vist sig, at insekter udvikler resistens over for Bt-gift, og ukrudt over for glyphosat, så landmændene ender med at måtte sprøjte mere end før (Washington State University, 2012).

Der udvikles til stadighed nye forædlingsteknikker. Blandt nyere teknikker er Crispr, som 'klipper' i arvematerialet. EU-domstolen har afgjort, at enhver form for anvendelse af Crispr skal reguleres som traditionel GMO (Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer).

En stor del af den soja, der importeres til foderbrug i landbruget stammer fra gensplejsede sorter.