Brobyggeren

Helle Borup Friberg er ny administrerede direktør i Økologisk Landsforening. Som et led i sin introduktion til foreningen besøgte hun på en regnfuld efterårsdag en meget stor, intensiv grøntsagsproduktion nær Brande og en meget lille, ekstensiv mælkeproducent ved Brovst. Undervejs gravede vi ned i, hvad hun har med i sin faglige bagage. Og hvordan hun vil bruge den til at fremme foreningens vision om en verden, der handler og tænker økologisk.
Stordriftstanken er den røde tråd i Axel Månssons hønsehold. Han har fået besøg af Økologisk Landsforenings nye adm. direktør, Helle Borup Friberg.

Axel Månsson snitter en himmelstræbende, høstklar bladselleri over tæt ved roden. Han brækker de spinkle, lysegrønne inderstængler fra de grovere dele af planten og rækker dem til Helle Borup Friberg. Hun bider i de sprøde småblade og udbryder et ”Uhmmm!”, mens hun gumler på de saftspændstige plantefibre.

- Ja, helt frisk fra marken, så har bladselleri en anderledes mild smag end ude i butikken, siger Axel Månsson.

Han skridter videre i rækken med den slidte køkkenkniv. Den har et sort skæfte. Eurocut står der på det. Kniven plejer han at bruge, når han skal teste en af de grøntsager, han og medarbejderne hver sæson producerer mange af på markerne omkring gården ved Brande i Midtjylland. Rigtig mange. I løbet af 2017 forventer han, at landbruget vil høste cirka 62 millioner grøntsagsplanter. Blandt Månssons største afgrøder er løg og icebergsalat, men på listen er også spidskål og blomkål i flere farver. Axel Månsson forsyner for eksempel de danske supermarkeder med cirka 90 procent af al den økologiske icebergsalat, der bliver solgt i Danmark.

Rundtur i storproduktionen

Axel Månsson er i gang med at vise Helle Borup Friberg rundt på ejendommen. Det er en kilometerlang køretur ad små- og grusveje i Axels SUV. Åbne markområder veksler med tætte fyrreskove. I en lysning dukker et af hans hønsehuse op. I bygning nr. 50/60 er der plads til flere 4000 styk-flokke, og rundt om bygningen har de økologiske høns adgang til et udeareal under pilebuske og poppeltræer, hvor de kan gå trygt i ly for rovfugle. Et andet sted bumler bilen forbi gårdens nybyggede, kæmpestore biogasanlæg, der modtager biomasse fra egen og andres produktioner. På et stykke landevej kører de på et tidspunkt bag en af gårdens lastvogne. Nr. 6, står der bag på den. Inde på ladet i læ for regnen står 5-6 robuste markarbejdere, der sikkert er på vej ud for at høste løg. Folk fra Litauen og Rumænien, som underentreprenøren har hyret til opgaven.

Lige inden Axel og Helle når marken med bladsellerierne, kommer lastbil nr. 10 kørende i modsat retning. Imens ruller spørgsmålene på samlebånd fra den nyansatte administrerende direktør til den erfarne landmand. Hvad er din største faglige udfordring i marken som økolog? Hvor meget kan du automatisere helt? Hvordan arbejder du sammen med din driftsleder?

På sin rundtur i Axel Månssons landbrug med over 1.300 hektar jord får 47-årige Helle Borup Friberg en smagsprøve på bladselleri. Helt friskhøstet har den en overraskende mild smag.

Glad for ugebudgetter og klare mål

Det er flere år siden, at Helle Borup Friberg har været på et landbrug. Næsten bogstaveligt talt er den 47-årige erhvervskvinde lige trådt ud af Legoland for at udvide og være en del af Økologisk Landsforenings direktion sammen med direktør Paul Holmbeck og sekretariatschef Torben V. Lauridsen. Siden jobstarten 1. september har hun været i gang med at sætte sig grundigt ind i foreningen, medlemmerne og værdierne bag dem. Hun tænker det selv som en periode på 100 dage, hvorefter hun vil komme med det første strategiske bud på, hvordan hun med egne ord kan hjælpe med at gøre Danmark 100 procent økologisk.

Helle Borup Friberg har en klar international profil og kommer fra et job hos LEGO Education. Her var hun Head of operations and digital platform. LEGO Education udvikler fysiske og digitale læringsløsninger til børn og indgår i partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og undervisningsministerier i hele verden. Nogle af de skarpslebne redskaber i hendes mentale maskinstation er derfor ledelsesbegreber som målstyring og visual management. Derfor er hun også begejstret, da Axel Månsson i sin virksomheds direktionslokale – lige før rundturen på ejendommen – fortæller, at de arbejder med et konkret mål for kvaliteten i deres grøntsager.

- Helt konkret er målet at få højest fem uforudsete reklamationer fra kunderne, hvis der eksempelvis skulle være orm i salaten eller jordstænk på den. Målet betyder blandt andet, at hvert parti bliver vejet og testet, før lastbilerne forlader matriklen, forklarer Axel Månsson.

Månsson A/S arbejder også med ugebudgetter, som bliver gennemgået hver fredag.

- Afvigerne tager vi så om mandagen, siger Axel Månsson.

Mellem de enkelte slides, der portrætterer virksomheden, flyder en livlig ordstrøm fra Månssons mund. Den røde tråd er, at han altid har ønsket sig at være landmand. Og købmand, kunne man vist tilføje. Helle får anekdoterne om, hvordan han som ”knægt i Brande sprang bag på mælkekuskens vogn” for at køre med ud til landmændene. Hvordan han overtog ejendommen i 1976 med dengang 43 hektar, hvordan han fejlede totalt med kinakål i 1983 og startede op med de første økologiske arealer i 1998.

Økologi fylder mere og mere

Næste slide viser virksomhedens omsætning på både konventionelle og økologiske produkter set som et søjlediagram år for år siden årtusindeskiftet. I 2000 var den økologiske omsætning en rød søjle, der endte på 10 millioner. I 2017 forventer Axel Månsson, at den røde søjle ender på 90 millioner. Dertil kommer øko-æggenes søjle på 50 millioner. Den økologiske kvist har altså vokset sig til en grundstamme i Månsson A/S. I dag stopper den blå, konventionelle søjle på ”kun” 70 millioner kroner.

Axel Månsson peger på den blå søjle.

- Mit mål er, at den konventionelle linje en dag er helt væk og er erstattet af den økologiske. I øjeblikket er min indtjening eksempelvis bedre på de økologiske iceberg, end på de konventionelle, men der er en større risiko ved den økologiske produktion – så som insektangreb og svampesygdomme, siger Axel Månsson og kaster et hurtigt blik ud på den våde efterårsdag uden for direktionens mødelokale.

Årets kølige, regnfulde sommer kan meget vel lægge sin klamme hånd på en del af høstudbyttet. Ikke mindst på de løg, der er ved at blive taget op af jorden.

- Jeg vil gerne være med til at udvikle det økologiske marked i Danmark, men jeg ligger ikke vågen om natten over, at jeg også har en konventionel produktion, siger Axel Månsson, der er indstillet som en ud af otte kandidater til prisen Årets Økolog af Netto.

Klarede finanskrisens skær

En anden slide viser koncernens nøgletal. Egenkapitalen forventes at lande på 138 millioner i 2017. Det eneste år, egenkapitalen ikke voksede, var i 2009. Det år faldt den fra 36 millioner kroner året før til 35. Året 2009 var også det eneste siden 2000 med et negativt resultat før skat. Et underskud på 1,6 mio. kr. Med sit blik for den slags nuancer spørger Helle Borup Friberg, om han var tæt på at knække nakken dengang i 2009.

- Det var midt i finanskrisen. Dem, vi leverede æg til, gik konkurs. Vi fik en gældssanering. Vi klarede heldigvis skærene, og i den proces blev jeg klar over det, jeg ikke var god til. Det skulle jeg have andre til at lave for mig, fortæller Axel Månsson.

Siden har han blandt andet ansat en dygtig driftsleder. En organisation, Helle Borup Friberg flere gange spørger ivrigt ind til.

Angsten for store producenter

Efter rundturen disker Axel Månsson op med frokost med masser af egendyrket grønt i salatskålene.

- Hvad ville være godt for dig, at jeg arbejder for, spørger Helle Borup Friberg.

- Hos andre økologer mærker jeg nogle gange en angst for de store producenter. Ok, det er velbegrundet. Som en stor virksomhed kunne vi tromle de små, hvis vi ville. Men det er vigtigt, at vi får nogle i gang med at være økologer. Der holder idealisme altså ikke altid. Selvfølgelig skal der være plads til mindre produktioner. Steen Dissing, som I skal besøge senere i dag, har en fin produktion. Men holder det i længden med 53 køer? Samfundet ændrer sig, og der er brug for stordrift, hvis økologien skal vokse, mener Axel Månsson.

- Men har stordriften ikke en omkostning i forhold til naturen? Har de noget at komme efter, dem, der kritiserer storbrugene for at indskrænke biodiversiteten, spørger Helle Borup Friberg.

- Vi arbejder med miljømål. Vi har fået et biogasanlæg, og vi ser på biotoper på ejendommen. Men al produktion har en pris.

Det kan godt ske, at de små kan gøre det lidt bedre, hvad biodiversitet angår. Men alternativet er, at der kommer en stor producent fra Tyskland – og så har vi ikke markedet længere herhjemme. De danske kæders loyalitet er ikke længere, end at icebergsalaten pludselig er tysk en dag. Og det ser de fleste forbrugere ikke. Kun de meget bevidste. Derfor skal vi tage konkurrencen op mod de europæiske producenter, siger Axel Månsson.

Det er også netop i det krydsfelt, at storproducenten peger på, at Økologisk Landsforening har en vigtig rolle at spille.

- Hvis økologer og konventionelle skal tale sammen, så er det vigtigt, at de har et sted, hvor de kan mødes. Det kan vi for eksempel i Landbrug & Fødevarer. Men Økologisk Landsforening er tættere på forbrugerne og har meget større politisk indflydelse inden for økologi end Landbrug & Fødevarer. Foreningen er helhjertede økologer, og det er med til at flytte markedet, fordi de er gode til at tale med kæderne og at tale til forbrugerne, siger Axel Månsson og kommer blandt andet ind på den forbrugerrettede kampagne Ren Madglæde, Økologisk Landsforening drifter med.

Kunsten at tænke i stor skala

Helle Borup Friberg har sat sig ind i sin røde Tesla. Hun taster en adresse ind i el-bilens avancerede navigationsanlæg. Jarmstedgård nær Brovst, nord for Limfjorden. Den direkte vej fra Brande til Brovst kan hun dog ikke køre, for hun skal over Randers for at lade bilens batteri. Det er endnu begrænset, hvor mange ladestationer, der findes. Sådan er det ofte med nye, grønne teknologier. Dem, der starter op i det små, skal bane vejen for andre. Sådan har økologernes rejse også været siden den spæde start med de første små partier gulerødder ude i handlen først i 1980’erne. Mens hun styrer el-bilen nordpå, fortæller foreningens administrerende direktør, at hun er imponeret over Månssons produktion.

- Hvor mange findes der lige af hans slags, der har lavet så stort et setup og kører sit landbrug som en produktionsvirksomhed med nøgletal og visual management? Det kan godt være, at jeg kommer til at ændre min holdning, men man kan ikke leve af ren idealisme. De små producenter kan bringe nærhed og innovation ind, men den store impact i den økologiske branche kommer fra storproducenter som Axel. Hvis vores overordnede mål er at udbrede økologien til en langt større del af markedet, så er man nødt til at tænke i stor skala, understreger Helle Borup Friberg med et af de mange smil, der er så typisk for hendes personlighed.

Holdånd og klar kurs

Med egne ord står Helle Borup Friberg for kerneværdier som åbenhed, holdånd, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Hendes ansættelse er et led i en stor proces, som foreningens bestyrelse og direktion har
sat i værk for mere end to år siden. I processen er foreningens virke blevet analyseret og gentænkt, blandt andet med hjælp fra eksterne konsulenter og en dialog med medlemmer, søsterorganisationer og detailhandlen. Og ikke mindst med input fra foreningens fagudvalg og de deltagende medlemmer på generalforsamlingen i 2016. Målet med processen er at sikre, at foreningens visioner hurtigere bliver til virkelighed.

På lederplads i midtseptemberudgaven af avisen Økologi & Erhverv skriver foreningens formand Per Kølster: ”For at fortsætte vores klare kurs for at fremme ”en verden, der tænker og handler økologisk” foreningens
overordnede vision, red.), … så skal vi som forening fortsat ruste os med solide kompetencer. Som led heri har vi netop udvidet vores ledelse og ansat en administrerende direktør. Helle Borup Friberg skal med sin ledelsesbaggrund i erhvervslivet arbejde med at styrke foreningens position både som medlemmernes støtte og som en drivkraft, der sætter retning på fremtiden”.

Internationale online-kæder på vej

Spørger du Helle Borup Friberg til fremtiden, så er det supermarkeder og lavprisbutikker, der skal løfte økologien endnu mere, end de allerede gør.

- Det store ryk skal tages via kæderne, men uanset om det er hos LEGO, hos økologer eller i supermarkederne, så forandrer verden sig i fremtiden, påpeger Helle Borup Friberg.

Og når verden forandrer sig, så må man forandre sig selv for at følge med, er hendes logik. I hendes øjne er en afgørende udvikling i verdensmarkedet, at Amazon nu har sat sig på 30 procent af e-commerce-markedet, altså det fænomen at købe og sælge varer via nettet.

- For eksempel har Amazon lige købt Whole Food-kæden i USA og Tyskland (luksussuper-markeder med masser af økologi, red.), og de er i gang med at dumpe prisen for at presse andre ud af markedet. Det er et pres, der naturligvis kan smelte ned i den indtjening, producenterne får, siger Helle Borup Friberg.

- I Danmark er vi – endnu – beskyttet mod de store, internationale spillere med online-salg og direkte distribution. Derfor er det også så utrolig vigtigt, at Økologisk Landsforening holder fast i forbrugerne. Stiller vi ikke krav til en høj kvalitet i vores produktion, så åbner vi ladeporten for de store udenlandske spillere, advarer hun og påpeger, at vi er nødt til at skabe gode alternativer, inden de kommer.

- Det ved de danske kæder godt, og heldigvis er de ved at styrke økologien på den onlinemarkedsplads, der er herhjemme. For eksempel gør Coop meget for at sætte agendaen for kvalitetsfødevarer, mens måltidskasser på abonnement og gårdsalgsløsninger på nettet er et vigtigt supplement, vurderer Helle Borup Friberg.

Partnerskaber i praksis

Telefonen ringer. Midt på det store display på Teslaens instrumentbræt står der ”Karsten Formand”. Det er ikke foreningens formand Per Kølster, hun ellers er i daglig kontakt med, men formanden for Kolding Badminton Klub. En klub, som Helle Borup Friberg sammen med sine børn er aktiv badmintonspiller i. Hun har en god nyhed til formanden. Kolding Kommune har afsat 250.000 kroner til projektering af en ny multihal. Det er et stort gennembrud – og et godt signal over for de fonde, Kolding-ketsjerfolkene sammen med andre motionsforeninger med sammenlagt 2.000 medlemmer forsøger at skaffe i alt 12 millioner kroner fra.

Helle Borup Friberg har været engageret i en frivillig arbejdsgruppe med en færdigbygget multihal som mål.

- Oprindeligt startede det med, at vi i klubben gerne ville have en ny hal. I stedet for at arbejde alene, så er vi gået sammen med blandt andre løbere, orienteringsløbere og cykelfolk. Multihallen skal blandt andet have et udendørsareal, som åbner op for, at flere dyrker motion, og at unge og gamle mødes. Gruppen har blandt andet været på charmeoffensiv hos lokalpolitikerne og borgmesteren, hvor vi har appelleret til at se perspektiverne i at styrke eliten ved at have bredden med. Og vi er i en god dialog med en stor fond om støtte, forklarer Helle Borup Friberg.

Hun havde egentlig håbet, at hun var i mål med opgaven, før hun begyndte i det nye job i Økologisk Landsforening. I hvert fald går hun efter langt hurtigere resultater end sidst, da klubben arbejdede på at få en ny hal. Den proces tog 18 år.

- Nogle siger, at det er bøvlet at lave et partnerskab på den måde. Og det kræver helt rigtigt, at man er vedholdende. Vi er en samling af nogle lidt lukkede klubber, men det helt afgørende er, at vi bygger bro på tværs. Der er masser af synergi og værdi i at samarbejde. Vi ville i hvert fald aldrig få et spændende udendørsareal som badmintonklub. Det kunne jo være fedt, hvis badmintonspillerne også kom ud og fik lidt mere frisk luft af og til i stedet for bare at træne slag inde i hallen, fritænker Helle Borup Friberg.

- Den måde at tænke på vil jeg rigtig gerne tage med ind i Økologisk Landsforening.

Partnerskaber er vigtige for økologien

Lige præcis det at skabe endnu stærkere partnerskaber er en af de veje, bestyrelsens og direktionens proces med at gentænke Økologisk Landsforening har peget på. I avisen Økologi & Erhverv skriver Per Kølster på lederplads om foreningens fremtid: ”Vi kan og skal ikke alt selv. Partnerskaber kan være mange og både handle om den folkelige økologiske verden og om de interesseorganisationer og det erhvervsliv, der ser sig selv som markante aktører for en ny grøn verden. Der ligger mange relevante samarbejdsmuligheder og venter”, skriver Per Kølster og fremhæver Danmarks Økologiske Jordbrugsfond som et aktuelt eksempel.

Fonden har Økologisk Landsforening netop lanceret sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Den har til formål at indsamle midler til at opkøbe landbrugsejendomme og tilbyde dem til næste generation af landmænd. Sigtet er at sætte yderligere skub i både omlægningen af landbruget og skabe nye muligheder for at få unge landmænd ind i et erhverv, hvor større gårde handles i tocifrede millionbeløb.

- Samarbejdet med DN om fonden understøtter et tiltrængt økologisk generationsskiftet i dansk landbrug. Det glæder jeg mig til at følge, siger Helle Borup Friberg og uddyber:

- Vi skal finde platforme, hvor vi kan tale det samme sprog. Ved at finde fælles visioner med vores partnere, så vil vi få meget større sandsynlighed for at blive hørt. Det kræver, at vi skal kigge langsigtet og ligesom i min tid hos LEGO arbejde sammen med mange forskellige kulturer. Min erfaring er, at innovation ofte bliver skabt ved at arbejde på tværs.

Pragmatiske i privaten

Et ord, der går igen og igen hos Helle Borup Friberg er ”pragmatisk”. Når partnerskaber skal skabes, skal der et par læs pragmatisme til. Også når økologien skal ud på hylderne. Ligeledes hjemme hos familien i Kolding har der på det seneste været behov for pragmatisme. Hendes datter var på udveksling et år i Kina og kom hjem som veganer og aktivist.

- Hun kom hjem og var blevet ret hardcore veganer, og broren fulgte hurtigt med. Jeg tænkte, at det var da vildt uoverskueligt, men jeg måtte kapitulere og tænkte: Nå, så er det det, vi gør, fortæller Helle Borup Friberg, der nu tænker mere over vores kødproduktion.

- Hvis vi fra én dag til en anden bare halverede kødforbruget på hele kloden, så ville det være en straksløsning på hele verdens fødevareudfordringer. Vi ved jo godt, at det ikke kommer til at ske, men noget af det gode ved min datters valg er, at vi taler meget om, hvordan man aktivt flytter holdninger hos andre mennesker, siger Helle og forklarer, at datteren godt kan se, at du skubber folk fra dig ved at være aggressiv og anklagende.

Det er præcis den samme mission, hun står foran i det nye job. Når forbrugerne skal flyttes over mod at købe mere økologi, så handler det for Helle Borup Friberg om at bevare hele billedet på tværs. Lige fra at få unge landmænd ind i erhvervet til at understøtte og udvikle et træk hos forbrugerne, der gør det rentabelt at drive økologisk landbrug.

- Det er en megafascinerende rolle ved mit job. At man har den bredde og tænker på tværs af værdikæden. Og at der skabes værdi i alle led af kæden – lige fra landmænd over virksomheder til forbrugerne. Det er sindssygt vigtigt at vide, hvor forbrugerne er. Jeg kan ikke understrege nok, at forbrugerne har meget stor betydning. At være en forening kun for landmænd er totalt irrelevant. Mit arbejde er at finde en løsning på, hvordan vi får værdierne med hele vejen fra jord til bord, siger hun.

Landbrug som i barndommen

- Ej, hvor er det hyggeligt!

Foran Teslaen, der nu ruller fremad i skridttempo, er Steen Dissing ved at drive flokken af jerseykøer over den slyngede markvej mellem kvægfold og stald.

- Det syn minder mig om dengang, jeg var barn og på ferie på landet. Jeg hjalp med at drive køerne med en lille pind, som jeg klappede dem lidt på rumpen med, mindes Helle Borup Friberg.

Et par timers kørsel fra Axel Månsson parkerer hun ved Jarmstedgaard. Et sted med meget dybe rødder i økologien. Sten Dissing, der driver landbruget som økologisk mælkeproducent, købte gården af sine forældre Aage og Inge-Lis Dissing i 1997. Aage var forstander på den første økologiske landbrugsskole i Danmark og med til at formulere de principper, økologien kører efter i dag.

Jeg gider ikke det stress og forventer ikke en kæmpestor ydelse. Men selv om jeg har en lav ydelse, så kan jeg få produktionen til at hænge sammen - mælkeproducent Steen Dissing

 

Steen Dissings forældre har også været aktive i Økologisk Landsforenings udlandsudvalg og -netværk. Måske ikke så underligt, at Steen med egne ord ”slet ikke ville være landmand, hvis han ikke kunne være økolog”. På gårdspladsen tager Ann Bargsteen imod med et varmt håndtryk. Steen Dissings hustru. Snart har Helle Borup Friberg også trykket hans hånd.

Lav ydelse, mindre stress

Rundturen er langt hurtigere overstået end tidligere på dagen i Brande. Den foregår naturligvis til fods. De går langs rækken af godt 50 køer, der står i deres duftende halm i løsdriftsstalden. De er så småt ved at være klar til eftermiddagsmalkningen. Undervejs skitserer Steen Dissing kort den model, han kører sit ekstensive landbrug efter: Hver ko yder årligt kun cirka 7.000 liter, hvilket er langt under gennemsnittet for danske malkekøer. Men det betyder også, at han ikke skal bruge penge på at købe kraftfoder for at få køerne til at give de ekstra liter.

- For mig er det et personligt valg, om jeg vil drive et lille eller et stort landbrug med mange ansatte og styre hele den proces. Jeg gider ikke det stress og forventer ikke en kæmpestor ydelse. Men selv om jeg har en lav ydelse, så kan jeg få produktionen til at hænge sammen, siger Steen Dissing og forklarer, at den ekstensive produktion med fokus på høj velfærd for køerne også betyder, at køerne lever omtrent syv år hos ham. Gennemsnittet for danske malkekøer er under fire år. Den ekstensive model giver også familien med tre udeboende børn frihed til at rejse ud i verden nogle uger om året. En frihed de ivrigt har benyttet sig af.

Steen Dissing fortæller om sit ekstensive landbrug, mens de besøger gårdens 13 kalve og fem ammetanter. Kernen i landbruget er, at køerne yder mindre end gennemsnittet, men også æder mindre foder. Og så hænger økonomien sammen for landmanden.

Håb om at inspirere unge økologer

I 2013 kunne foreningens formand, Per Kølster, overrække Steen Dissing prisen som Årets Frontløber. Begrundelsen for prisen: ”Han viser, at familielandbruget stadig har en plads i det økologiske landbrug. Han beviser, at småt kan være godt, og at man hellere skal ekspandere i viden end i kapacitet og stressniveau”.

Dengang nævnte Steen Dissing, at han godt nok ikke føler sig særligt innovativ, men at han håber, at prisen kan inspirere unge økologer:

- Hvis jeg kan være forbillede for unge landmænd, der vil starte op med økologi, og vise dem, at det kan lade sig gøre uden at investere enorme summer, vil det gøre mig glad.

Små tandhjul i Thises maskineri

Sammen med gårdens ægtepar er Helle Borup Friberg gået få skridt fra stald og mark til kaf¬febordet og de nybagte boller i dagligstuen. Den administrerende direktør spørger: Hvad er jeres anbefaling til, hvad der bør være top-prioritet hos foreningen?

- At det er svært for unge at komme ind i faget. Det bekymrer mig meget. Det ville være super, hvis foreningen kunne lave nogle mo¬deller, hvor man laver nye ejerskabsformer, der fungerer i praksis, svarer Steen Dissing.

Han får også lejlighed til at svare på Axel Månssons spørgsmål tidligere på dagen: Holder det i længden med 53 køer?

- Ja! Vi vil gerne være et produktionslandbrug på egne betingelser og være en del af et større set up. Et af de små tandhjul, men også bærere af de samme økonomiske byrder som alle andre andelshavere i Thise. Jeg har siddet i Thises bestyrelse fra 1998 til 2015, hvor omsætningen er steget fra 70 millioner til over 1 milliard kroner om året. Der er ikke meget hobby over det, men en meget anderledes organisationsform end den, Axel Månsson repræsenterer, siger Steen Dissing.

Landmanden bag Jarmstedgaard er helt enig med Axel Månsson i, at der er brug for økologi i stor skala, men ikke nødvendigvis ganske få, meget store producenter.

- Skal vi løfte økologien fra 10 procent af markedet som i dag og op til for eksempel 50 procent, så skal vi have storproduktion. Hvordan skal vi ellers få alle til at spise økologisk?

Dog er han ligesom Ann Bargsteen opmærksom på, at det kan være svært at gøre noget ekstra for dyrevelfærden, når eksempelvis en mælkepro¬duktion vokser i størrelse. En gård i nærheden er oppe på 650 køer, og der skal køerne lære at tilpasse sig systemet, ikke omvendt. Hos Jarmstedgaard er det i stedet kørerne, der sætter kursen.

Helle: Godt sammenhold om fælles mål

- Hvad tilfører Økologisk Landsforening jer, lyder et af dagens sidste spørgsmål fra Helle Borup Friberg over kaffebordet.

- Vi har stjålet med arme og ben af de mange resultater af foreningens projekter. Ikke mindst Høsilageprojektet har vi ladet os inspirere af med stor fornøjelse, siger Steen Dissing.

- Men der er forskel på at være gammeløkologer som os og så de nye i faget, der skal i gang. De første år har man brug for rådgivning. For os er reglerne noget, der er vokset op inden i os. Det vigtigste er derimod det politiske arbejde, foreningen ud¬fører. Det, der skaber betingelserne for os alle sammen som branche, siger Steen Dissing.

Da Helle Borup Friberg er ved at sætte kur¬sen mod sit hjem i Kolding har hun dog ikke en klar fornemmelse af, hvad Steen og Axel konkret får ud af at være medlemmer af foreningen.

- Mit indtryk var, at det lige så meget er for at støtte en god sag. Det skal vi helt klart tænke over som forening.

Den nye administrerende direktør har med egne ord også mødt to producenter, der hele tiden satser på at gøre tingene bedre – på hver deres måde og i hver deres skala. Hun hæfter sig også ved, at de begge har en klar bevidsthed om, at der skal en målrettet ind¬sats til over for både kæderne og forbrugerne for at få økologien til at vokse.

- Der både brug for en masse Axel Månsson’er og små producenter, der kan tilføre innovation til branchen. Steen og Ann var meget klare på, at skal økologien vokse, så er der behov for storproduktion. Det samme var Axel Månssons budskab. Det viser mig, at der er en stor mangfoldighed og et godt sammenhold på tværs blandt foreningens meget forskellige landbrugsmedlemmer om vores overordnede mål. Den bredde er unik og bringer en stor værdi til os som forening.