Flere vil se deres aftensmad i øjnene

Over 100 kogræsserlaug er skudt op i de sidste 15 år. Alene i Vejle Kommune er næsten 30 nye laug kommet til – heraf flere økologiske.

Sara Heil Jensen er medlem af Moesgaards Økologiske Kolaug syd for Århus. For hende har det været en øjenåbner på flere planer at være aktiv i et kogræsserlaug.

Det er rart at vide, at dyret, vi spiser, har levet et godt liv.

- Vi, der spiser oksekød, har godt af at se ind i et par store, mørke koøjne engang imellem. Jeg har siddet med en syg kalv på skødet om natten og været med til at slagte de voksne dyr om efteråret. Efter slagtningen har mine børn og jeg garvet skindene sammen, og vi har talt om, hvor blodet kom fra.

Sådan er Sara og resten af familien blevet mere bevidste om, hvorfor de spiser kød.

- Samtidig er det rart at vide, at dyret, vi spiser, har levet et godt liv. At kødet smager fantastisk, og er af en ypperlig kvalitet, gør så bestemt heller ikke noget, siger hun.

Hvad er et kogræsserlaug?

Et kogræsserlaug er en forening, hvor medlemmerne, typisk børnefamilier og ældre, passer en mindre flok kødkvæg, som afgræsser et naturareal i sommerhalvåret. Som medlem er du med i det praktiske arbejde med naturpleje og tilsyn. Medlemmerne køber en andel af kødet, når dyrene slagtes i efteråret. Vildtgående, græsfodrede dyr har en dybere kødsmag - derfor smager kødet – og ser typisk ud – som kød fra en kronhjort.

Laug er gode for naturen

Sara Heil Jensen er bare én af de flere hundrede danskere, der i løbet af de seneste fem år har meldt sig ind i et kogræsserlaug. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening findes der nu langt over 100 laug rundt omkring i landet. Blandt andre Randers Naturpleje- og Kogræsserforening, Vejle Sportsfiskerforenings Kogræsserlaug og Københavns Kogræsserlaug, der alle opdrætter økologiske køer.

Galloway-køerne fra Moesgaard går frit i meget varieret natur: På skovoverdrev, kalkenge og i moseområder. Medlemmerne køber dyrene af en økologisk landmand, og så hegnes det naturområde, køerne skal afgræsse.

Herefter sendes dyrene ud for at æde løs i de usprøjtede naturområder syd for Århus.

I praksis er der ingen registreringspligt for de økologiske kogræsserlaug. Af samme grund er der ikke et tal på, hvor mange laug, der er økologiske, forklarer biolog Nick Leyssac fra Danmarks Naturfredningsforening.

- Men der er ingen tvivl om, at laugene
 er i god vækst. Og det er en kæmpe gevinst for naturen. Antallet af plantearter vil vokse, fordi køernes tråd og afgræsning giver lys og variation. Det gør, at der er plads til flere sarte plantearter, og det forhindrer, at de hurtigt voksende urter overtager området.

Kommuner: Flere laug, tak!

Han tilføjer, at flere og flere kommuner aktivt arbejder for få oprettet kogræsserlaug. Her er Vejle Kommune lige nu landets mest ambitiøse med knapt 30 oprettede laug. Men flere andre, bl.a. Lejre - og Københavns Kommune, er også godt i gang, fortæller Nick Leyssac. 

Kommunerne stiller typisk naturarealer til rådighed og søger for indhegning. Herefter står borgerne så selv for at passe dyrene, pleje arealet, tilse hegnene og aftage kødet. 

- Det har vist sig at være en ret fin forretning for kommunerne. For hvad koster det ikke kommunen at slå et areal i ti år? spørger Nick Leyssac retorisk.

Samtidig lever kommunen så op til anbefalingerne i den såkaldte Lokalagenda 21, der handler om øget borgerinddragelse, oplyser biologen fra naturorganisationen og tilføjer:

- Så det er en win-win-situation for alle parter, der er involverede i laugene.

Guide: Sådan kommer du i gang 

  • Tag kontakt til en øko-kvægavler, der kan levere dyr til jeres laug. Beslut om I vil lease hans dyr, eller om I vil købe dyrene. Hvis I vælger at købe dyrene, så står I selv med hele ansvaret for dem. 

  • Det er en god idé at vælge robuste racer, der er vant til at gå ude, og som har et roligt temperament. Fx den hornløse race Galloway, Hereford eller Aberdeen Angus. 
 
  • Kontakt evt. jeres kommune og undersøg, om den vil stille giftfrie græsningsarealer til rådighed og stå for indhegning. Det vil kommunerne normalt gerne hjælpe med.
  • Alternativt kan I kontakte private grundejere på graesning.dk. Her kan I også se, om områderne, der skal afgræsses, er usprøjtede/økologiske. 
  • Der er ingen krav om øko-certificering eller særlig registrering og dokumentation,så længe kødet fra dyrene kun sælges til laugets egne medlemmer.
  • Udvælg evt. et par medlemmer, som skal på et dyreholdskursus. Fx udbydes start- kurser i de lokale landbrugsrådgivninger.
  • Lav en kogræsser-logbog. Skriv i den, når I har tilset dyrene, og hvis I observerer noget usædvanligt - som eksempelvis hvis én ko ofte står alene og ikke i flokken.
  • Dyrene skal tilses dagligt – svarende til 4-10 besøg pr. familie i græsningssæsonen.
  • Det koster ca. 200 kr. pr. år at være medlem af et kogræsserlaug. Udover det giverI omkring 1800 kroner for at tegne sig for en andel på 1/8 ko. Når dyret slagtes, får I en kødpakke på typisk 25 kilo med blandede udskæringer. Altså ca. 70-75 kr. pr. kilo.

Økologisk Landsforening har også udgivet folderen ”Økologisk græsningslaug – noget for dig?”. Du kan også se folderen på okologi.dk/graesningslaug.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside får du blandt andet syv gode råd om at organisere et laug på dn.dk/ko.