Raske tyrekalve skal have lov til at leve

Økologen Mikkel Juhl Nielsen gør gerne et stykke ekstra arbejde for at undgå at slå sine jersey-tyrekalve ned. Hos økologerne er der ellers aflivet 839 nyfødte tyrekalve inden for et år, fordi tyrene fra den lille race er for dyre at fede op. Men nu er mejeriet Thise på vej med en næsten-løsning på dilemmaet.

Mikkel Juhl Nielsen peger ned på et særsyn i dansk landbrug. En levende tyrekalv af racen jersey. Nede i staldbåsen slænger den omtrent tre måneder gamle tyrekalv sig i træflisen. I øret dingler et gult skilt. Nummer 2914, står der. De store, mørke øjne kigger nysgerrigt op.

- Ja, du kan se klokkeværket dernede. Det er en af de omtrent 60 tyrekalve, vi hvert år får, og som vi giver et liv i stedet for en boltpistol. Som fagmand synes jeg, at er synd at slå et dyr med potentiale ned. Ja, det er ikke bare synd, men på grænsen af det uetiske at slå en tyrekalv ned lige efter, at koen har kælvet.

Det er både forkert og spild at aflive raske dyr, fastslår landmanden på den økologiske mælkebedrift Karensminde. Gården har 100 jerseykøer og ca. 165 hektar tilhørende jord.

Ved siden af den østjyske økolog står 
Anne Hjernøe. Hun er med for at se et godt eksempel på, hvordan hakket oksekød med Ø-mærke bliver produceret. Tv-kokken med journalistbaggrund er meget enig med Mikkel.

- Det er et stort etisk problem at have en mælkeproduktion, hvor der kun er nogle dyr, der duer. Det er virkelig ikke fedt, at det er nødvendigt at slå kalvene ned. Det er meget vigtigt at få fokus på det her, siger hun.

Kalvene er for dyre at fede op

I mange danske mælkeproduktioner er jersey-tyrekalvene desværre blevet et systematisk restprodukt. Kun omtrent hver femte tyrekalv får lov til at leve.

En ko skal føde omtrent en gang årligt for at holde sin mælkeproduktion i gang. Kviekalvene får lov til at vokse op og blive til en ko, der kan producere mælk, men deres brødre bliver som hovedregel aflivet og kasseret.

Lige efter fødslen får de en boltpistol i panden og et snit i halsen, så de bløder af. De fysiske rester af deres meget korte liv ender oftest hos Daka, der blandt andet producerer biobrændsel af kadaverne.

Aflivningerne hænger sammen med, at jersey-racen både er lille og er ret langsom til at stige i vægt. Kalvene tager kun ca. 900 gram på om dagen mod 1200-1300 gram hos sort- brogede. Og de spiser vel at mærke nogenlunde den samme mængde foder. Den hurtigere vækst er netop noget, som slagteriernes afregning og EU’s præmiesystem belønner. Så alt i alt kan det ganske enkelt ikke betale sig at fede tyrekalvene op for landmændene.

Sådan produceres økologisk kød- og malkekvæg

Så mange jersey-tyrekalve får lov at leve

  • Konventionelle landbrug: 16,3 %
  • Økologiske landbrug: 59,7 %

undefined

Etisk problem for landbruget

Det er et dilemma i alle jersey-besætninger, og der findes næppe en landmand, der nyder at aflive en lille tyrekalv. Tværtom.

Relativt set er problemet ganske vist ikke så stort hos økologerne som hos deres konventionelle kollegaer. I øko-besætningerne som helhed får næsten seks ud af ti tyrekalve lov til at leve videre. I de konventionelle stalde undgår under to ud af ti tyrekalve boltpistolen.

Men hos økologiske jerseyproducenter er det måske et ekstra stort etisk dilemma, da branchen markedsfører sine mejeriprodukter på en bedre dyrevelfærd og højere etik – og deraf højere priser på slutprodukterne.

”Vi har i mange år følt os i et etisk dilemma. På den ene side har vi brandet os på jerseymælkens gode kvaliteter. Bagsiden af medaljen er så, at tyrekalvene bliver aflivet. Derfor satte vi os ned sammen med Irmas folk. Og nu har vi givet hinanden håndslag på, at det her problem – det løser vi”. - Mogens Poulsen, Thise Mejeri

Og statistikkerne dækker ikke desto mindre over, at der det sidste år er slået 839 nyfødte jersey-tyrekalve ned i øko-besætningerne.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Samarbejde med landbrugsskole

Går du ind på Karensmindes hjemmeside, så står der: ”Økologisk landbrug med holdning”. Hvad angår problemet med tyrekalvene, så er det et landbrug, der handler på holdningen. Et levende eksempel er tyrekalven med nummer 2918 i øret, som Mikkel Juhl Nielsen, med Anne Hjernøe ved sin side, har udpeget.

Nr. 2918 og 20-25 af gårdens andre tyrekalve skal fragtes til den nærliggende Kalø Økologisk Landbrugsskole, når de er blevet omtrent et halvt år gamle. Her hjælper eleverne med at passe og opfede dem frem til slagtetidspunktet, når kalvene er omtrent et år gamle.

 Tyrekalvene går på landbrugsskolens græs på engene lige ud til bugten, hvor Kalø Slotsruin troner på en lille halvø. Derfor har samarbejdet og konceptet fået navnet Kalø-kalv.

Håber at kunne afsætte til højere pris

Mikkel Juhl Nielsen forklarer, at det en dag gerne skulle kunne lade sig gøre at afsætte kødet fra jerseykalvene til en højere pris.

- Vi ved fra flere mørhedstests og kokke, der har arbejdet med jersey-kød, at det har nogle korte muskelfibre, og at fedtet er indlejret
i musklerne, så spisekvaliteten er god. Det håber vi, at forbrugerne en dag får øjnene op for. Det har de ikke helt endnu, og derfor er noteringerne næsten de samme som dyrene har kostet os i foder. Så indtil videre er mit samarbejde med skolen mest en fritidshobby for mig, smiler økologen.

Mens han fortæller om samarbejdet, har et par nysgerrige kalve i en anden bås fået smag for at slikke Anne Hjernøes hånd. Hun forsøger ellers kun at ae dem på toppen af hovedet.

- Det er rigtig godt, det du laver der, roser Mikkel Anne.

- Jamen, jeg klapper dem jo bare, siger hun.

- Men det er faktisk ikke rent spild at bruge lidt krudt på at kæle for dem. Tilliden mellem køerne og os bliver større. Der er undersøgelser, der viser, at kæler en landmand for køerne bare fem minutter om dagen, så sparer han meget tid i produktionen. For eksempel så kommer køerne af sig selv, når de skal malkes, hvis der er en god kontakt, fortæller økologen.  

Langt træk for landmanden

Som andre økologer arbejder han med kønssorteret sæd, så køerne ofte bliver drægtige med kvier, men metoden er ikke helt sikker og også dyrere for Mikkel at anvende. Derfor bruges metoden kun i mindre omfang.

Sammenlagt er der ingen raske tyrekalve, der aflives på Karensminde.

- Ja, vi prøver lidt forskelligt for at få det til at lykkes med at få en merpris – og dermed løse problemet med tyrekalvene. Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan anbefale det, jeg gør, til andre økologer. Det er et langt træk at starte det op, men jeg prøver da at gøre et eller andet for at lave noget bedre kød, og så skal vi være gode til at fortælle historien om arbejdet med tyrekalvene til forbrugerne, hvis vi skal have en højere pris i sidste ende, siger Mikkel.

Hvad æder køerne?

Kæmpe system skal flyttes

Økologen og tv-kokken har sat kursen ud mod markerne for at se køerne græsse, som de skal efter det økologiske regelsæt. Nemlig mindst seks timer om dagen hele sommerhalvåret. Rallet knaser under skoene ude på gårdspladsen, mens de taler om, at oplysning over for forbrugerne er vejen frem for at få priserne i vejret og få løst problemet med tyrekalvene.

Anne Hjernøe påpeger, at rigtig mange går efter prisen, især når de køber kød. Men hun er også sikker på, at der bestemt findes bevidste forbrugere, der gerne vil betale ekstra for at afhjælpe problemet med aflivningerne.

Forbrugerne spiller en stor rolle

- Du kan bare se, hvor meget der er rykket ved æg fra burhøns de sidste par år. Der sker altså noget, hvis vi bliver ved med at tale om dyreetik i landbruget – og i sidste ende er det forbrugerne, der skal gøre supermarkederne mere bevidste om, hvad de sælger, siger Anne Hjernøe, mens Mikkel nikker.

Du kan bare se, hvor meget der er rykket ved æg fra burhøns de sidste par år.

Hun fortsætter:

- Det kan jo være nemt for os, der bor inde i byen, at råbe op. En landmand skal jo levere til mejeriet, slagteriet og banken. Vi glemmer ofte, at det er et kæmpe system, der skal flytte sig, for at vi kan løse de etiske dilemmaer.

Thise og Irma løfter nu i flok

Mejerierne er også ved at tage bolden op. Det økologiske mejeri Naturmælk har allerede et forbud mod aflivning af raske tyrekalve. 

Thise er det mejeri, der har ført an i markedsføringen af mælk fra jersey-køer. Mælken har nemlig et godt miks af fedtsyrer og, vil nogen mene, også en kraftigere smag.

Tyrekalvene har derfor været lidt af en sten i skoen for Mogens Poulsen, der har været et markant ansigt udadtil i over 20 år hos Thise.

- Vi har i mange år følt os i et etisk dilemma. På den ene side har vi brandet os på jersey-mælkens gode kvaliteter. Bagsiden af medaljen er så, at tyrekalvene bliver aflivet. Det dilemma SKULLE vi virkelig finde en løsning på. Derfor satte vi os ned sammen med Irmas folk. Og nu har vi givet hinanden håndslag på, at det her problem – det løser vi.

Nyt kødkoncept en del af løsningen

Mogens Poulsen oplyser, at de sammen med den sjællandske supermarkedskæde har udviklet et kødkoncept, hvor jerseykødet skal markedsføres i butikkerne. Det arbejde skal ses sideløbende med, at Thise i år er blevet konkurrent til Friland, da de er gået ind i Coops butikker med kødkonceptet Thise og Ko. 

På landbrugssiden er håbet, at de 600-700 tyrekalve, der hvert år slås ned hos Thise-leverandørerne, fremover får lov til at leve.

- Vi har fundet landmændene, der vil gå i gang med at fede dem op. Mit håb er, at det kører inden for et år, og at problemet dermed ikke mere findes hos Thise-leverandørerne.

Samtidig fastslår han, at forbrugerne skal forvente en lidt højere pris for kødet fra jersey-kalvene, men at den vil opvejes af en bedre kvalitet, som fx at fedtet er indlejret i musklerne, og at mange kokke derfor roser konsistensen og smagen af jerseykødet. 

Flere vil se deres aftensmad i øjnene

Konventionelle skal også handle

Mikkel Juhl Nielsen svinger det ene ben over stødhegnet. Straks efter det andet. Rutineret og uden elektriske uheld.

Karensmindes landmand sidder også i Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

- Der snakker vi naturligvis ofte om, hvordan vi kan komme det her problem til livs. Det er en udfordring for os, hvis folk bider mærke i, at økologerne ikke gør nok for at løse det.

Men bliver Thise og Irmas tiltag en succes, så tyder meget på, at det ikke bliver tilfældet.

Tilbage står de over 25.000 årlige aflivninger af tyrekalve i de konventionelle stalde.

 - Det forpligter naturligvis at sætte barren højt som økolog, men de konventionelle landmænd kommer altså også til at tage stilling, understreger Mikkel Juhl Nielsen.

Race med godt gemyt

Han går gennem kløvergræsset ud mod køerne. De græsser fredeligt på de kuperede marker med udsigt til Kalø Vig mod syd.

Jeg synes, at det er et dejligt syn. Det er altså det mest naturlige for en ko at være på græs, men det er efterhånden et sjældent syn hos mine konventionelle kollegaer, siger Karensmindes landmand.

At Karensminde er et landbrug, der handler på sine holdninger, spejles også i, at gården flere år i træk har deltaget i Økodag. En event hvert år midt i april lavet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier, hvor øko-køerne løber på græs efter en lang vinter i stalden. Og dagen, hvor Mikkel Juhl Nielsen stolt viser sine livlige, løbende, endda ofte bukkespringende jerseykøer frem.

Græs giver din mælk friskere smag

Meget sociale dyr

Hvorfor kan du ikke vælge en anden race – og så undgå problemet med tyrekalvene?

- Ja, det var jo min far, der startede med racen, før jeg overtog gården, og hele staldsystemet er jo stillet ind til dem. Der er bestemt også fordele ved, at de er en mindre race – for eksempel så går der mindre halm til at holde tørt ved dem i staldene, svarer Mikkel Nielsen.

Han kan også godt lide jerseykøernes gemyt. De er nysgerrige, og der er ”ligesom mere spræl i dem”. Og så er de meget sociale dyr.

- Når nogle vil drille mig, så kalder de mine jerseykøer for store malkegeder. Da jeg gik på landbrugsskolen, så kunne mine studiekammerater finde på at sige: ”Nå, har du sådan nogle turbogeder?”, griner økologen.

Hjernøe: Forbrugerne kan hjælpe

I bilen på vej hjem mod sit hjem i Jyllands største by siger Anne Hjernøe, at det har været fint at se et landbrug, hvor man gør et godt job for at løse et dyreetisk problem. 

- Mikkel har en god indstilling til tingene – uden at være naiv. Det er altid dejligt at møde nogle, der tager ansvar for et dyreetisk dilemma og siger: ”Det kan bare ikke passe”.

Anne Hjernøe er også glad for at høre, at Thise og Irma er på vej med et koncept i større skala, hvor forbrugerne kan gøre en forskel.

- Jeg har længe syntes, at det ville være godt, hvis det klart fremgik på emballagen, at det var jersey-kød. For jeg må jo spørge mig selv, hvad jeg kan gøre som forbruger? Hvordan kan jeg og andre være med til at afhjælpe en smule af problemet? Og det kan jeg jo så nu, selv om jeg ikke lige bor på Sjælland.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk